SkatteministerietJ.nr 2004-713-0088 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 6    6 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   6 af 8. oktober 2004. Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen

Spørgsmål:    Vil  ministeren  redegøre  for,  om  det  fortsat  vil  være  muligt  for  en borger, der i dag i forbindelse med en frivillig betalingsordning også skal stille sikkerhed for sin restance, at få klaret det hele af en og samme person i kommunen. Eller   om   borgeren   fremover   som   følge   af   den   påtænkte   ændring   af opkrævningsreglerne skal træffe den frivillige betalingsordning med kommunen og stille sikkerhed (udlægsforretningen) over for en statslig inddrivelsesmyndighed? Svar: Som jeg har redegjort for i min besvarelse af Skatteudvalgets spm. nr. 5, er anvendelsen  af  de  egentlige  inddrivelsesredskaber  -    kreditorbeføjelser  –  efter forslaget forbeholdt den statslige restanceinddrivelsesmyndighed. Det gælder også adgangen   til   at   indgå   betalingsordninger   og   iværksætte   udlægs-   og udpantningsforretninger med henblik på sikkerhedsstillelse. I  eksemplet, hvor fordringen har udviklet sig til en restance, vil fordringen efter forslaget    være    overført    fra    fordringshaveren/kreditormyndigheden    til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afvikling af restancen. Borgeren vil    derfor    alene    skulle    være    i    kontakt    med    den    statslige restanceinddrivelsesmyndighed. Kommunerne  og  andre  offentlige  fordringshavere  vil  derimod  efter  forslaget  få adgang til som led i opkrævningsarbejdet efter anmodning fra skyldneren at indgå en frivillig betalingsaftale med skyldneren. Det er tanken, at fordringshaveren pr. kulance under hensyn til det skyldige beløbs størrelse og eventuelle kendskab til skyldnerens  økonomiske  og  sociale  situation  skal  kunne  bevilge  skyldneren  en udvidet betalingsfrist, hvis der f.eks. foreligger midlertidige likviditetsproblemer. Der kan også være tale om at indgå en betalingsaftale med skyldneren, hvor f.eks. et forfaldent beløb kan afdrages i rater. Hvis skyldneren ikke overholder betalingsfristen, herunder misligholder en aftale om betaling i rater, på trods af en eller flere rykkerskrivelser har fordringen udviklet sig    til    en    restance,    som    fordringshaveren    skal    overdrage    til restanceinddrivelsesmyndigheden til videre forfølgning.