SkatteministerietJ.nr 2004-713-0093 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 55 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på Alm. Del - spørgsmål nr. 55 af    15. oktober 2004. Kristian Jensen /Kaj-Henrik Ludolph

Spørgsmål  55:    Vil  ministeren  redegøre  for  det  arbejde  om  en  mere  fleksibel ordning for betaling af kirkeskat i dødsåret ved uskiftede boer, som den tidligere skatteminister bl.a. bebudede i sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 354 og 355 i folketingsåret 2003-04? Svar:  I sine svar på spørgsmål 354 og 355 oplyste den tidligere skatteminister med henvisning  til  sine  tidligere  svar  på  en  række  spørgsmål  om  samme  emne,  at Skatteministeriet endnu ikke havde grundlag for at vurdere, om der skulle udformes lovforslag om emnet.    Spørgsmålet angår en situation, hvor afdøde ikke var medlem af folkekirken, men hvor den efterlevende ægtefælle er medlem. Efter de gældende regler skal både afdødes  indkomst  frem  til  dødsfaldet  og  den  efterlevende  ægtefælles  indkomst beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Ved selve skatteberegningen anvendes den efterlevende ægtefælles skatteprocenter med hensyn til kommuneskat, kirkeskat m.v. Det er altså den efterlevende ægtefælles eventuelle medlemskab af folkekirken, der bestemmer, om der skal betales kirkeskat eller ej. Hvis den efterlevende er medlem af folkekirken, men afdøde ikke var medlem, beregnes der kirkeskat af afdødes indkomst, selv om afdøde ikke skulle have betalt kirkeskat deraf. Den omvendte situation  forekommer  også.  Hvis  afdøde  var  medlem  af  folkekirken,  men  den efterlevende ægtefælle ikke er medlem, betaler den efterlevende ikke kirkeskat af afdødes indkomst, selv om afdøde skulle have betalt kirkeskat deraf. Som   udgangspunkt   mener   jeg   ligesom   min   forgænger,   at   de   gældende skatteberegningsregler  ved  uskiftet  bo  er  både  rimelige  og  hensigtsmæssige.  Af hensyn til den efterlevende ægtefælle bør reglerne være så enkle og overskuelige som muligt. Reglerne i selve dødsåret kan desværre ikke være så enkle som i de øvrige år, fordi to personers indkomst skal beskattes hos kun én person. Det  har  dog  været  undersøgt,  om  der  kan  indføres  en  mere  fleksibel  ordning vedrørende  betaling  af  kirkeskat.  Konklusionen  er,  at  det  ville  være  unødigt kompliceret at indføre den ønskede ordning. Det er en overordnet målsætning, at der ikke indbygges komplikationer i skattesystemet og skatteberegningen for at løse relativt  indkapslede  spørgsmål.  Jeg  mener  på  den  baggrund  ud  fra  en  samlet afvejning ikke, at sagen kan begrunde et forslag om lovændring fra regeringens side.