SkatteministerietJ.nr. 2004-080-0076 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 42 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   42 af 14. oktober 2004. (Alm. del- Offentlig). Kristian Jensen /K.-H. Ludolph
Spørgsmål:   Kan ministeren forklare, hvorfor advokaternes gennemsnitlige timepris er steget med over 500 kr., som det fremgår af ministerens redegørelse, jf. SAU – alm. del – bilag 584 (folketinget 2003-04) ? Svar: Som opfølgning på godtgørelsesrapporten for 2003 og den pressedebat den affødte har Skatteministeriet i starten af september måned i år taget initiativ til, at der  blev  afholdt  et  møde  mellem  embedsmænd  fra  Skatteministeriet  og repræsentanter  fra  Advokatrådet.  Formålet  med  mødet  var  bl.a.  at  høre Advokatrådets   syn   på   udgiftsstigningen   for   så   vidt   angår   advokaternes honorarkrav. Et sådant møde blev afholdt den 1. november d.å. På mødet fremkom Advokatrådet med følge betragtninger:   Efter  retsplejelovens  §  126  kan  en  advokat  ikke  kræve  højere  vederlag  for  sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Salæret fastsættes efter praksis på baggrund af en samlet vurdering under hensyn til sagens værdi eller betydning for klienten,  arbejdets  omfang  og  vanskelighed,  sagens  udfald,  den  anvendte  tid, arbejdets art, herunder om arbejdet har måttet ydes uden for normal arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag. Endvidere tages der hensyn til det med sagen forbundne ansvar for advokaten og sociale hensyn. Advokatrådet   har   analyseret   de   klagesager,   som   har   været   indbragt   for Advokatsamfundets kredsbestyrelser og Advokatnævnet for at afklare, om der af disse sager kan udledes en lære, som burde formidles til Advokatrådets medlemmer. Konklusionen på denne analyse er, at Advokatrådet ikke mener, at der er noget i sagerne,  der  tyder  på,  at  godtgørelsesordningen  bliver  misbrugt.  Følgelig  har Advokatrådet ikke fundet grundlag for at melde et budskab ud til medlemmerne på dette punkt. Da  det  anvendte  tidsforbrug  kun  er  ét  blandt  flere  hensyn,  der  indgår  i honorarfastsættelsen,  er  det  efter  Advokatrådets  opfattelse  ikke  muligt  at  sige, hvorfor den af myndighederne opgjorte gennemsnitlige timesats i skattesagerne er steget ca. 500 kr. fra 2002 til 2003. Det vil i givet fald kræve en gennemgang af hver enkelt sag. Advokatrådet  bemærker  endelig,  at  det  forhold,  at  advokater  ikke  anvender timesatser - men skal afregne med et samlet beløb - gør, at  advokathonorarer ikke kan sammenlignes med til eksempel revisorhonorarer.     På  linie  med  Advokatrådet  mener  jeg  heller  ikke,  at  det  er  muligt  at  pege  på generelle forhold, der forklarer stigningen i det gennemsnitlige advokathonorar fra 2002 til 2003. Jeg kan i  øvrigt oplyse, at  tallene fra første  halvår af 2004  viser, at advokaters
gennemsnitlige timepris er faldet fra 2.143 kr. i 2003 til 1.939 kr.