SkatteministerietJ.nr 2004-080-0078 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 39 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 39 af    14. oktober 2004. (Alm. del  - Offentlig). Kristian Jensen /K.-H. Ludolph

Spørgsmål: Vil  ministeren  redegøre  for,  hvorfor  provenuskønnet  i  L  54  fra  folketingsåret 2001-02 om fuld omkostningsdækning i   skattesager ikke har holdt? Der henvises i den forbindelse  til, at  det i lovforslaget  blev skønnet,  at der  ville være en  årlig merudgift på 15 mio. kr., mens det fremgår af ministerens redegørelse, jf. SAU – alm. del - bilag 582 (folketingsåret  2003-04), at den årlige udgift i 2003 var ca. 92 mio. kr. Svar: I lovforslaget om fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager  m.v., hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuld eller i overvejende grad medhold (L 54, folketingsåret 2001  –  02,  2.  samling),  skønnedes  det,  at  provenutabet  ved  forhøjelsen  af godtgørelsesprocenten  i visse sager på sigt udgør 15 mio. kr. årligt, hvilket svarer til  ca. 30 pct. af de budgetterede udgifter på FL 2002 før indregning af udgiften til forbedringen. For  årene  2000  –  2003  har  skatteministeren  fremsendt  årlige  redegørelser  om udviklingen  i  udgifterne  til  omkostningsgodtgørelse  i  skattesager  m.v.  til Folketinget. I redegørelsen for 2002, jf. SAU  - alm. del – bilag 511 (folketingsåret 2002 – 03) er  der  foretaget en opgørelse af, hvorledes udgiften i 2002 ville have været under de tidligere regler, jf eksempelvis redegørelsens bilag 2. Den viser, at de samlede faktiske udgifter for sager afsluttet i 2002 udgjorde 59,3 mio. kr., mens de med tidligere regler ville have udgjort 37,4 mio. kr. Merudgiften som følge af forbedringen af dækningen  udgør således 21,7 mio. kr., svarende til 58 pct. af udgifterne før forbedringen, hvilket er noget højere end der er lagt til grund i provenuskønnet i L 54. En nærmere analyse viser, at undervurderingen af omkostningsvirkningen navnlig skyldes,  at  udgifterne  i  de  sidste  3  kvartaler  af  2000,  som  ligger  til  grund  for provenuskønnet  i  L  54,  er  atypisk  sammensat  i  forhold  til  de  efterfølgende  år. Således  er  andelen  af  udgifter  vedrørende  sager,  hvor  skattemyndighederne  får medhold  (uændret  50  pct.´s  dækning),  betydelig  mindre  i  2002  og  2003  end  i skønnet vedrørende 2000. Tilsvarende er andelen af udgifter, der går til syn og skøn (100 pct.s dækning) ligeledes mindre i 2002 og 2003 end i skønnet  vedrørende 2000.  Disse forhold betyder omvendt, at andelen af udgifterne, der vedrører sager, hvor der efter de nye regler ydes fuld omkostningsgodtgørelse, er mindre i 2000 end i   2002   og   2003.   Dette   indebærer,   at   udgifterne   ved   forbedringen   af omkostningsgodtgørelsesordningen bliver større end forventet i L 54. I   provenubemærkningerne   til   lovforslaget   er   det   endvidere   anført,   at provenuskønnet er baseret på uændret sagsomfang, samt at meromkostningerne ved forslaget  vil blive større, såfremt forbedringen af godtgørelsesordningen i sig selv fører til flere sager, hvor der anvendes sagkyndig bistand. De  årlige  redegørelser  om  udviklingen  i  udgifterne  til  omkostningsgodtgørelse

viser, at antallet af afsluttede sager er steget fra 2.084 i 2001 til 3.478 i 2003. Dette forhold er stærkt medvirkende til stigningen i udgifterne til godtgørelsesordningen i de par sidste år.