Skatteministeriet J.nr. 2004-318 - 0309 Den Spørgsmål   175 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   175 af 1. december 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål: Idet  det  er  helt  uacceptabelt,  at  ministeren  fortsat  ikke  besvarer  det  stillede spørgsmål,  jf.  ministerens  svar  på  spørgsmål  139,  der  er  en  opfølgning  på ministerens svar på spørgsmål 70, bedes ministeren nu for fjerde ga  ng redegøre for, hvorfor  regeringens  skattestop  ikke  udmøntes  på  samme  måde  i  forhold  til grundskylden som i forhold til ejendomsværdiskatten? For at sikre, at ministeren har  forstået  spørgsmålet  rigtigt,  skal  det  understreges,  at  der  ikke  ønskes  en redegørelse for den særlige udformning af ejendomsværdiskatten, men derimod en redegørelse for, hvorfor en sådan særlig udformning ikke også finder anvendelse på grundskylden, der jo er indrettet på samme måde   – og at grundskylden derfor fuldt og   helt   forfalder   til   betaling   for   boligejerne.   Spørgsmålet   vedrører   altså skattestoppets   betydning   for   grundskylden   sammenlignet   med   skattestoppets betydning for ejendomsværdiskatten, og hvorfor de håndteres forskelligt. Svar: Jeg står lettere uforstående overfor det gent  agne spørgsmål, idet svaret er givet både i  spørgsmål 70, spørgsmål 99 og i spørgsmål 139, og at svaret naturligvis ikke bliver anderledes af, at spørgsmålet stilles igen. Skattestoppet består grundlæggende af to klare regler: Ved skatter og afgifter, hvor opkrævningen sker i procenter af værdien, må procenten ikke stige Ved skatter og afgifter, hvor opkrævningen sker som et fast beløb i kroner og øre, må det faste beløb i kroner og øre ikke stige. Grundskylden    opkræves    som    en    procentsats    af    grundens    værdi   og    den gennemsnitlige procentsats for grundskyld må derfor ikke stige i procenter. Det følger helt naturligt af skattestoppets udformning. Udover skattestoppets hovedregel er det politisk besluttet at lave en særlig ordning for ejendomsværdiskatten, hvor den særlige regel skal beskytte boligejere mod øget ejendomsværdiskat som følge af stigninger i ejendomsvurderingen. Grundskylden følger altså skattestoppets almindelige regler, mens der er en særlig regel   for   ejendomsværdiskatten   for   at   beskytte   boligejerne   mod   stigende ejendomsværdiskat. Når der spørges til, hvorfor der er en forskel på udformningen af reglerne, så er det nødvendigt at beskrive de særlige regler for ejendomsværdiskatten.

Ejendomsværdiskatten opkræves med 10 promille af beregningsgrundlaget. Ejere, der  har  anskaffet  boligen  senest  1.  juli  1998,  får  et  nedslag  på  2  promille,  og yderligere et nedslag på 4 promille, maks. 1.200 kr., hvis de ejer et enfamiliehus eller   sommerhus   m.v.   Ejere   over   65   år   får   et   nedslag   på   4   promille   af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. (2.000 kr. for fritidshuse). Siden 2002 har der været stop for stigninger i ejendomsværdiskatten, således at beregningsgrundlaget højst kan udgøre det laveste beløb af ejendomsværdien pr. 1. januar  2001  tillagt  5  pct.,  ejendomsværdien  pr.  1.  januar  2002  og  det  aktuelle indkomstårs ejendomsværdi. Indførelsen af et særligt loft over ejendomsværdiskatten er en politisk beslutning fra regeringens side.