2. december 2004 Besvarelse af spørgsmål 167, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 1. december 2004 Spørgsmål 167: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 1. december 2004 om samrådsspørgsmål M. Svar: Talegrundlaget, der vedrører samrådsspørgsmål M, følger nedenfor.   - Der  er  i  alt  syv  skattesager  på  dagsordenen  i  forbindelse med  ECOFIN-mødet  den  7.  december  2004.  Det  drejer  sig om: Kommissionens rapport om alkoholafgifter Nedsat moms Moms på grænseoverskridende salg af tjenesteydelser Generalisering af visse momsundtagelser Rapport fra adfærdskodeksgruppen Fusionsskattedirektivet Forlængelse af mandat for EU Joint Transfer Pricing Kommissionens rapport om alkoholafgifter   - Kommissionen  har  fremlagt  en  rapport  om  afgiftssatser  på    alkohol  og  alkoholholdige  drikkevarer  med  henblik  på  en debat i Rådet, Europa-Parlamentet og Det europæiske øko- nomiske og  sociale  Udvalg. Ifølge  det  gældende direktiv er   Kommissionen  forpligtet  til  at  forelægge  en  rapport  hvert andet år [art. 8 direktiv 92/84/EEC]. - I  rapporten  påpeges  bl.a.  problemer  med  legal  og  illegal grænsehandel,  der  opstår  som  følge  af  de  store  forskelle  i afgiftsniveauer, der er mellem EU-landene.   - De  eksisterende  minimumssatser  blev  fastlagt  i  1992  i  no- minelle størrelser. Deres reale værdi er således faldet siden hen. Kommissionen har ikke fremsat et formelt forslag, men i  rapporten  præsenteres tanken  om at  øge  de eksisterende
2 minimumsafgifter med et niveau, der afspejler den inflation, som der har været siden. - Blandt  EU-landene  er  der  imidlertid  uenighed  om  vinafgif- ten. Der er i dag ingen minimumsafgift på vin, hvilket flere vinproducerende  lande  ønsker  bevaret.  Flere  af  de  lande, der  ikke  producerer  vin,  vil  imidlertid  ikke  øge  minimums- satserne  på  andre  produkter  med  mindre  der  introduceres en afgift på vin. Kommissionen lægger ikke op til en afskaf- felse af nulsatsen på vin. - Danmark og de øvrige nordiske lande arbejder for at afskaf- fe nulsatsen på vin, at forhøje minimumsafgifterne på alko- hol  og  at  øge  afgiften  på  de  såkaldte  alkopops  (alkoholso- davand).  Disse  initiativer,  der  øger  minimumssatserne,  vil kunne bidrage til at reducere legal og illegal grænsehandel. Fra dansk side vil vi hilse rapporten velkommen. Nedsat moms - Under samrådet den 10. november orienterede jeg om denne sag.  På  forrige  ECOFIN-møde  bad  et  land  om  en  arbejds-  og tidsplan for de videre drøftelser. Jeg forventer, at Formandska- bet præsenterer en sådan plan, og at sagens substans ikke vil blive drøftet. - I  den  forbindelse  vil  vi  fra  dansk  side  arbejde  for,  at  de  for- skellige spørgsmål om nedsatte momssatser behandles samlet og ikke stykvis og delt. Fra dansk side arbejder vi fortsat for at begrænse anvendelsesområdet for nedsat moms mest muligt. Moms  på  grænseoverskridende  salg  af  tjeneste- ydelser til erhvervskunder   -   Jeg  har  orienteret  om  dette  forslag  ved  det  halvårlige  EU- samråd.  Forslaget  går  ud  på  at  ændre  beskatningsstedet  for handel med tjenesteydelser mellem virksomheder så hovedreg- len bliver, at momsen pålægges i forbrugslandet. -   Formandskabet  ønsker  en  drøftelse  af  forslaget  på  det  kom- mende ECOFIN-møde. Tyskland og Luxembourg har visse for- behold  overfor  forslaget  og  på  arbejdsgruppeniveau  har  flere
3 kompromiser været præsenteret primært vedrørende forskelli- ge ikrafttrædelsesdatoer.   -   Danmark  kan  støtte  det  foreliggende  forslag  i  den  form,  der kan opnås enighed om. -   Endelig  forventer  jeg,  at  Danmark  og  Sverige  på  ECOFIN  vil fremlægge  en  erklæring,  som  opfordrer  Kommissionen  til  at fremsætte forslag om ændringer af beskatningssted for ydelser ved salg til private inden juli 2005. Erklæringen støttes af flere andre medlemslande.   Generalisering af visse momsundtagelser - Kommissionen har iværksat et udredningsarbejde med hen- blik  på  at  kortlægge  de  eksisterende  momsundtagelser  og for   at   stille   forslag   om   generelle   undtagelser,   hvor   det skønnes fordelagtigt. - Sagen drejer sig således om, at et medlemsland kan anmo- de   om   en   undtagelse   fra   de   generelle   momsregler,   for f.eks.  at  hindre  svig  eller  misbrug  af  reglerne.  Med  tiden har mange lande indført flere undtagelser. - Fra dansk side støttes dette arbejde, der kan foranledige en forenkling af reglerne og udbrede nye muligheder for at be- kæmpe svig til alle EU-landene. Rapport fra adfærdskodeksgruppen - EU-landene har – som en del af EU’s skattepakke – indgået en politisk aftale om en adfærdskodeks for erhvervsbeskat- ning. Af den følger, at landene ikke må tilbyde selektiv ned- sat  beskatning  af  selskaber,  såkaldt  skadelig  skattekonkur- rence,  med  det  formål  at  tiltrække  udenlandske  investerin- ger. - Rådet har nedsat en adfærdsarbejdsgruppe, som overvåger om  landene  overholder  aftalen  og  rapporterer  herom  til ECOFIN.  Af  rapporten  fremgår,  at  EU-landene  stort  set  af- vikler  deres  skadelige  ordninger  i  overensstemmelse  med de planer, som ECOFIN godkendte den 3. juni 2003. Lande-
4 ne  overholder  også  stort  set  deres  pligt  til  ikke  at  indføre nye skadelige ordninger. - Rådet  har  endvidere  givet  mulighed  for,  at  lande  kan  an- mode   om   en   tidsbegrænset   forlængelse   af   eksisterede skadelige  ordninger.  Litauen,  Malta  og  Slovakiet  har  hver især benyttet denne mulighed. - Fra  dansk  side  mener  vi,  at  skadelige  ordninger  kun  skal forlænges  undtagelsesvist  og  i  nødstilfælde.  Imidlertid  har en række af  de ”gamle”  EU-lande tidligere  opnået  midlerti- dige  forlængelser  og  derfor  er  jeg  indstillet  på  at  imøde- komme disse anmodninger fra de tre nye EU-lande. Fusionsskattedirektivet   - Kommissionen  har  fremsat  forslag  til  ændring  af  det  eksi- sterende  fusionsskattedirektiv  fra  1990.  Direktivet  fastlæg- ger  regler  for  beskatning  ved  grænseoverskridende  fusio- ner, spaltninger, tilførsler af aktiver og ombytninger af akti- er, der vedrører selskaber i EU-landene. - Som  udgangspunkt  vil  en  omstrukturering,  hvor  der  over- drages  aktiver  mellem  to  selskaber  blive  betragtet  som  et salg  og  kapitalgevinster  komme  til  beskatning.  Direktivet giver  mulighed  for  at  udskyde  beskatning  ved  de  nævnte typer omstruktureringer, således at virksomheder bedre kan gennemføre en erhvervsmæssig reorganisering af deres ak- tiviteter på EU-plan. - Direktivet   beskytter   samtidig   medlemsstaternes   beskat- ningsmuligheder,  idet  en  udskydelse  af  beskatningen  af  et selskab i et medlemsland kun  kan finde sted, hvis det givne medlemsland efterfølgende kan beskatte ved et senere salg af de overførte aktiver. - Ændringsforslaget  indeholder en række tekniske ændringer, der har til formål at forbedre de eksisterende regler og ud- vide  direktivets  anvendelsesområde.  Det  sker  bl.a.  ved  at udvide direktivet til at omfatte flere typer af selskaber.   - Mange af de foreslåede ændringer gælder i forvejen i Dan- mark   for   såvel   danske   som   udenlandske   selskaber.   Fra
5 dansk  side  støttes  ændringerne  af  direktivet,  fordi  de  vil udvide  selskabernes  muligheder  for  omstruktureringer  på EU-plan og dermed understøtte det indre markeds funktion samtidig  med,  at  den  danske  stats  beskatningsmuligheder er sikret. - Danmark kan støtte det foreliggende forslag i den form, der kan opnås enighed om. Forlængelse  af  mandat  for  EU  Joint  Transfer  Pri- cing Forum   - Rådet  har  tidligere  givet  støtte  til  etableringen  af  EU  Joint Transfer Pricing Forum. Dette forum har til formål at angive mulige  løsninger  til  praktiske  problemer  i  forbindelse  med anvendelsen  af  voldgiftskonventionen  og  regler  om  interne afregningspriser (transfer pricing). - Det forventes, at  der  på et kommende  ECOFIN-møde træf- fes  beslutning  om  at  forlænge  mandatet  for  dette  forum med  yderligere to år. Mandatet vil da løbe til udgangen af 2006. Forlængelsen støttes fra dansk side.