Skatteministeriet J.nr. 99/04-800 - 00379 Den Spørgsmål 159 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.159 af 25. november 2004. (SAU Alm. del). Kristian Jensen /Niels Ebbesen

Spørgsmål 159: ”   Ministeren bedes forud for samrådet den 1. december 2004 vedrørende samrådsspørgsmålene J, K og L fremskaffe tal for, hvor stor en pr o- centdel af restancerne, der blev inddrevet af kommunerne og Inddrivelsesenhe- den under ToldSkat i årene 2002, 2003 og 2004 (indtil 31.10.2004)” Svar: På baggrund af spørgsmålet er talmaterialet vedr. Inddrivelsesenheden og kommunerne, som er anvendt i rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse, blevet gennemgået endnu engang. I den forbindelse har det vist sig, at der i talmaterialet vedr. re- stancerne i Inddrivelsesenheden fejlagtigt indgår forældede og afskrevne resta   n- cer, således at inddrivelsesprocenten er kunstigt høj. Det skal jeg indledningsvis dybt beklage. Jeg vil dog samtidig gøre opmærksom på, som det i øvrigt også fremgår af Alm. del – bilag 666, folketingsåret 2003/2004, at der blev analyseret på en lang ræ k- ke  parametre  i  forbindelse  med  udarbejdelsen  af  rapporten  om  forenkling,  sy- stemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse. Det er således vurderingen, at den stat slige model bedst sikrer: En fælles praksis og regelgrundlag for udøvelse  af restanceinddrivelsen og dermed styrkelse af borgerens retssikkerhed.        Det  nuværende  dobbeltarbejde    reduceres  betragtelig  ved  en  koordineret entydig restanceindsats. Ledelsesmæssig fokus og dedikering til opgaven, således at de mest e   f- fektive inddrivelsesmidler konsekvent anvendes. Forbedret styring og prioritering af restanceinddrivelse mod de områder , hvor der er størst sandsynlighed for betalingse vne. Betragtelige administrative forbedringer. Det fremgår også af rapporten, at den statslige model på alle relevante parametre er fundet bedre. Der er således ikke tale om, at inddrivelsesprocenterne har  væ- ret udslagsgivende for den anbefalede model. For så vidt angår inddrivelsesprocenten så er den defineret som indbetalingerne sat i forhold til tilgangen af restancer. Herved får man et mål for indsatsen ge  n- nem et år, som giver en indikation af stigning en i restancemassen, idet en inddri- velsesprocent på 100 procent betyder at resta ncemassen forbliver uændret, da der er indbetalt det samme som der er tilgået. Tilsvarende har man altså, at hvis inddrivelsesprocenten er over 100 sker der et fald i restancemassen og er den under 100 sker der en stigning.

2 For at undgå at nogle myndigheder kan opnå kunstigt høje inddrivelsesproce   nter er afgåede restancer renset for afskrevne og uerholdelige restancer. De rmed er det også forsøgt, at tilnærme sig de beløb som in dbetales som følge af det egen t- lige inddrivelsesarbejde, dvs. afdragsordninger, lønindeholde lse og udlæg m.v. I de opgørelser af Inddrivelsesenhedens inddrivelsesprocent som er angivet i rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse, er der fejlagtigt ikke korrigeret for dette, hvilket som nævnt har medført en for høj inddrivelsesprocent. Den samme opgørelse er gengivet i to svar til skatteudvalget Alm. del - bilag 572 og Alm. del - b i    lag 666 folketingsåret 2003/2004. Dette skal jeg endnu engang dybt b eklage.   I tabellen nedenfor er vist inddrivelsesprocenten for kommunernes inddrivelse af statslige restancer og Inddrivelsesenheden i årene 2002, 2003 og 2004 (indtil 31.10.2004. For Inddrivelsesenheden dog frem til 27.11.2004). Som det fremgår har revisionen af talmaterialet fået Inddrivelsesenhedens in  d- drivelsesprocent i 2002 til at falde. Det ændrer dog ikke ved, at den gennemsni  t- lige inddrivelsesprocent i staten i 2002 fortsat er omtrent 90 procent, som op- gjort i rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse. Inddrivelsesprocenten for kommunernes inddrivelse af statslige restancer og Inddrivelsesenheden for årene 2002, 2003 og 2004. 2002 2003 2004 Kommunernes ind- drivelse af statslige restancer 76 78 83 Inddrivelsesenheden 72 72 81 Hertil kommer, som det fremgår af såvel rapporten om forenkling, systemm  o- dernisering og offentlige restanceinddrivelse som af bilag 572 og bilag 666, at inddrivelsesprocenterne kun tilnærmelsesvis er sammenlignelige, da tilgået r   e- stancemasse opgøres forskelligt mellem myndighederne. I Inddrivelsesenheden indgår restancemassen fra rykkere ikke, da inddrivelse s- arbejdet starter langt senere, dvs. først når   de statslige kreditormyndigheder har udgiftsført (og de rmed reelt opgivet) fordringen. I inddrivelsesprocenten for kommunernes inddrivelse af statslige restancer er der medtaget beløb, som vedrører opkrævning (rykkerpr ocedure), men det er ikke

3 muligt at korrigere for dette. Det betyder, at inddrivelsesprocenten for kommu- nerne bliver kunstigt høj, og at de to inddrivelsesprocenter ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det er således fortsat vurderingen, at de to myndigheder (Økonomistyrelsen og Inddrivelsesenheden) med udbygget IT-mæssig understøttelse af inddrivelsen har såvel markant lavere udgifter pr. inddrevet krone som højere inddrivelse  s- procenter, jf. Alm. del - bilag 572 og Alm. del – bilag 666.