SkatteministerietJ.nr2004-080-0112 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 144 - 148144 - 148 144 - 148 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   144 - 148 af 19. november 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen

Spørgsmål 144: Ministeren bedes redegøre for, hvad det vurderes at ville koste i engangsbeløb og pr. år at oprette et ekstra skattecenter i Sønderborg? Svar: Ved indgåelse af et nyt lejemål vil investeringsudgifter ofte blive afholdt af udlejer og  indregnet  i  huslejen.  Etableringen  af  et  tredje  skattecenter  vil  derfor  ikke nødvendigvis medføre væsentlige merudgifter, idet det dog afhænger af de konkrete forhold. Driftsudgifter må forventes at være lidt højere i tre skattecentre end i to, idet der alt andet lige typisk samlet vil være lidt større fællesarealer.

Spørgsmål 145: Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder og borgere, som de to skattecentre i Tønder og Haderslev skal betjene, hvis der oprettes et ekstra skattecenter i Sønderborg? Svar: Der er ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til, hvor mange virksomheder og borgere de enkelte skattecentre, herunder de to nævnte, hver især skal betjene. På samme måde er der ifølge sagens natur ikke taget stilling til, hvor mange virksomheder og borgere et eventuelt ekstra skattecenter i Sønderborg skulle betjene. Betydningen af et eventuelt ekstra skattecenter kan dog tage udgangspunkt i følgende regnestykke, hvor det forudsættes, at de to henholdsvis tre skattecentre alene skal betjene virksomheder og borgere i Sønderjyllands Amt. Der er i dag godt 250.000 borgere og godt 19.000 virksomheder i Sønderjyllands Amt. Hvis dette fordeles jævnt på to skattecentre, er det godt 125.000 borgere og godt 9.500 virksomheder til hvert skattecenter. Ved tre skattecentre og en jævn fordeling er der knap 85.000 borgere og mellem 6.000 og 6.500 virksomheder til hvert skattecenter. Det er i praksis ikke muligt at opnå en fuldstændig jævn fordeling af virksomheder og borgere på de enkelte skattecentre. Ved en placering af et ekstra skattecenter i Sønderborg kan der derfor være en risiko for, at mindst et af de tre skattecentre vil skulle  betjene  et  antal  virksomheder  og  borgere,  der  er  mindre  end  det  anførte gennemsnit.

Spørgsmål 146: Kan ministeren redegøre for, hvor mange medarbejdere og borgere, der hver dag skal køre til skattecenter Tønder fra Sønderborg området, hvis der ikke oprettes et ekstra skattecenter i Sønderborg? Svar: Jeg er orienteret om, at der i Sønderborg områdets skatteforvaltning og i told- og skatteregionen i Sønderborg er ansat i størrelsesordenen 160 medarbejdere. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvor medarbejderne skal arbejde. En del af medarbejderne må forventes på sigt at skulle arbejde ved skattecenteret i Tønder, mens andre må forventes at skulle arbejde ved skattecentret i Haderslev eller i de kommunale borgerservicecentre. Jeg er ikke bekendt med, hvordan bopælen for de ca. 160 medarbejdere er fordelt i området. Jeg tror, at det vil være begrænset, hvor mange borgere i Sønderborg området, der på en dag vil have behov for at blive betjent personligt i skattecentret i Tønder. Borgerne i området vil – som alle andre borgere i landet – have en række forskellige muligheder for at blive betjent. Det gælder personlig betjening i det kommunale borgerservicecenter, telefonisk, skriftligt, pr. mail eller via internettet.

Spørgsmål 147: Vil ministeren åbne op for, at kommuner, der har langt til et skattecenter, som en service til borgerne, kan ansætte en række skattemedarbejdere, der vil kunne yde konkret skatterådgivning til kommunens borgere og virksomheder? Svar: Jeg vil gerne medvirke til, at vi får en så fleksibel opgaveløsning, som muligt også for kommuner, hvor der er langt til et skattecenter. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at tage stilling til, hvilke konkrete tiltag, der kan iværksættes. Planlægningen af den fremtidige opgavetilrettelæggelse foregår i fusionsorganisationen med deltagelse af medarbejdere fra både kommuner og staten for at inddrage erfaringer fra den nuværende kommunale og statslige skatteforvaltning.

Spørgsmål 148: Kan ministeren bekræfte, at den primære årsag til den øgede anvendelse af TastSelv-indberetninger i 2003 var, at man dette år udsendte skattekort to gange på grund af forårspakken? Svar: Når der i spørgsmålet henvises til forårspakken, går jeg ud fra, at der henvises til stigningen i TastSelv-indberetninger til ændring af forskudsopgørelsen for 2004. Ændringer til forskudsopgørelsen for 2004 via TastSelv har kunnet finde sted i perioden 1. november 2003 – 26. september 2004. Jeg kan ikke bekræfte, at den primære årsag til stigningen i anvendelsen af TastSelv er udsendelse af nye forskudsopgørelser som følge af forårspakken, men det er sandsynligvis en mindre medvirkende årsag. I nedenstående tabel fremgår antallet af ændringer i de enkelte måneder for henholdsvis forskudsopgørelsen for 2003 og 2004. Måned 2003 2004 Stigning November 143.818 188.393 44.575 December 87.832 122.622 34.790 Januar 53.016 60.774 7.758 Februar 10.993 22.049 11.056 Marts 10.733 25.675 14.942 April 16.576 25.626 9.050 Maj 7.003 34.288 27.285 Juni 5.682 17.012 11.330 Juli 4.441 8.804 4.363 August 4.366 8.471 4.105 September 2 4.777 4.775 Total 344.462 518.491 174.029 Som det fremgår, har der været en betydelig stigning i TastSelv anvendelsen i alle måneder. Efter Told- og Skattestyrelsens vurdering er de primære årsager til stigningen dels en generel øget IT-anvendelse i befolkningen, dels at TastSelv fra forskudsåret 2004 blev udvidet, således at alle indkomster og fradrag, herunder virksomhedsindkomst, kan indberettes. Tidligere var det udvalgte indkomster og fradrag, der kunne indberettes. Der er således 35.171 skatteydere, der har ændret virksomhedsindkomst for 2004. Disse skatteydere kunne ikke benytte TastSelv for 2003. Derudover har det haft mindre betydning for stigningen, at TastSelv-perioden er udvidet med september måned. Endelig har forårspakken haft en vis betydning for stigningen.  De nye skattekort blev udsendt i maj måned. Som det fremgår af tabellen, har der været

forholdsmæssig stor stigning i antallet af ændringer i maj og til dels i juni måned. Dette formodes at kunne tilskrives forårspakken.