25. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 122, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Spørgsmål 122: Mener ministrene ikke, at en forhøjelse af beløbsgrænsen for fjernsalg kan resultere i indirekte momsharmonisering, jf. Europa-Kommissionens ”one stop shop”-forslag? Svar: Regeringen mener ikke, at en forhøjelse af fjernsalgsgrænsen i sig selv vil føre til en indirekte harmonisering af medlemslandenes momssatser. Fjernsalg udgør kun en mindre del af den samlede handel og derved også en mindre del af de samlede momsindtægter for medlemslandene.