SkatteministerietJ.nr 2004-080-0095 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 288 og 289 288 og 289 115 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 115 af  11. november 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen

Spørgsmål:   Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2004 fra Sønderborg-områdets 6 borgmestre vedrørende placering af statslige skattecentre, jf. alm. del – bilag 45. Svar: Antallet af skattecentre er fastlagt i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om kommunalreformen fra juni måned. Placeringen af skattecentrene er en del af den  aftale  om  en  udmøntningsplan  for  kommunalreformen,  som  regeringen  og Dansk Folkeparti indgik i september måned. Ingen af de to aftaler indebærer en filialløsning på skatteområdet. Jeg har ikke i sinde at ændre aftalerne på skatteområdet. Helt  generelt  er  der  ikke  dukket  argumenter  op  siden  offentliggørelsen  af udmøntningsplanen, som ikke var med i vores overvejelser forud for beslutningen om placeringen af skattecentrene. I det følgende vil jeg kommentere mere specifikt på en række af de punkter, der er omtalt i bilag 45. Antallet af skattecentre og kriterierne for placering af dem Antallet af skattecentre er fastlagt i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om kommunalreformen fra juni måned. Når der etableres 30 skattecentre er det ud fra en samlet vurdering af en række hensyn,    herunder  effektivitet,  faglig bæredygtighed,  regional  tilstedeværelse  og muligheden  for  at  bygge  på  de  bæredygtige  elementer  i  den  eksisterende kommunale og statslige struktur.   Placeringen af skattecentrene er en del af den aftale om en udmøntningsplan for kommunalreformen, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24. september 2004. Udmøntningsplanen indebærer bl.a., at der udover placeringen af skattecentrene er taget stilling til placeringen  af decentrale statslige administrationer på en  række yderligere områder, såsom beskæftigelsesregioner og regionale statslige kontorer. Placeringen af de statslige arbejdspladser skal derfor ses i en helhed. Ved placeringen af skattecentrene er der lagt vægt på fem kriterier: Fordelingen skal understøtte en rationel og effektiv skatteforvaltning. Der skal i videst muligt omfang ske genbrug af eksisterende struktur (store byer, kommunale ligningscentre/samarbejder og ToldSkat-regioner). Tidligere amtshovedstæder skal tilgodeses.

Der skal sikres fortsat regional balance. Skattecentre og ankenævnssekretariater skal som hovedregel ikke ligge i samme by af hensyn til retssikkerheden og den geografiske fordeling. Placeringen af skattecentrene er således udtryk for en samlet vurdering. Det giver derfor  ikke  mening  at  tale  om,  at  enkelte  centre  er  placeret  ud  fra  et  specifikt hensyn, som f.eks. regional balance. Det kan dog nævnes, at regionalpolitiske hensyn har vejet tungt i placeringen af skattecentre  i  bl.a.  Tønder,  Rønne  og  Grenå,  mens  hensynet  til  at  tilgodese  en tidligere   amtshovedstad   har   haft   betydning   for   placeringen   af   data-   og betalingscenteret i Ringkøbing. Afstanden til skattecentrene og borgerbetjening Det vil ikke kunne undgås, at nogle borgere vil få længere til nærmeste skattecenter, når vi ønsker at skabe en skatteforvaltning med bedre effektivitet og større faglige centre. Derfor har placeringen været en afvejning af bl.a. ønsket om en effektiv struktur og en regional tilstedeværelse. Når det er sagt vil jeg gerne slå fast, at skattecentrene hverken er borgernes eneste eller primære indgang til fremtidens skatteforvaltning, men blot én indgang blandt flere mulige. Borgerne skal – som et led i regeringens overordnede målsætning om at skabe en borgernær offentlig sektor - tilbydes en række servicekanaler på skatteområdet Borgernærhed  handler  om,  at  borgeren  skal  have  mulighed  for  personligt fremmøde, når  det ønskes.  Men det handler  i lige  så høj  grad også om,  at den offentlig sektor skal være tilgængelig for borgerne, når de ønsker det, og hvor de ønsker det. Den   lokale   borgerbetjening   foregår   i   kommunale   servicecentre,   hvor borgerbetjeningen  på  skatteområdet  indgår  som  en  del  af  opgaverne  i  de almindelige kommunale servicecentre. Borgere og virksomheder vil i stigende grad kunne få ekspederet skattesager ved hjælp af TastSelv-løsninger  på internettet eller pr.  telefon. Allerede fra 2003  til 2004 er der sket en betydelig udvikling i anvendelsen af TastSelv til ændring af forskudsopgørelserne. I 2004 har der været 519.000 TastSelv rettelser i alt i forhold til 348.000 i 2003. Endvidere etableres landsdækkende servicetelefoner. Sektoranalysen og antallet af skattecentre

Det er en fejlslutning at tro, at Skatteministeriets sektoranalyse anbefaler, at der etableres op til 50 skattecentre. Sektoranalysen var det teknisk/faglige grundlag for Strukturkommissionens arbejde. Sektoranalysen er derfor en analyse af skatteområdet ud fra en række på forhånd fastlagte kriterier, såsom historisk udvikling, effektivitet og faglig bæredygtighed. Det er netop i afsnittet om faglig bæredygtighed, at der omtales op til 50 enheder. I det afsnit hedder det, at ”Det skønnes, at der ikke bør være mere end ca. 50 enheder, hvis den faglige bæredygtighed på personskatteområdet skal kunne opretholdes i takt med den stigende opgavekompleksitet.”. Der er altså tale om angivelse af det maksimale antal. Dernæst er det fejlagtigt at slutte, at en sådan konklusion i et enkelt afsnit, kan overføres   til   at   være   sektoranalysens   generelle   konklusion.   Pointerne   i sektoranalyserne  var  netop,  at  konklusionerne  kunne  drages  på  grundlag  af analyserne af de enkelte kriterier afhængigt af hvilken vægt man tillagde det enkelte kriterium. Skatteministeriets  sektoranalyse  giver  ikke  nogen  generel  og  konkret  anbefaling vedrørende antallet af skattecentre. Rekrutteringsmuligheder Der er ikke foretaget en vurdering af de fremtidige muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i forhold til det enkelte skattecenter. Jeg  opfatter  dog  generelt  etableringen  af  skattecentrene  som  en  styrkelse  af  de fremtidige muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det  skyldes  for  det  første,  at  skattecentrene  også  i  de  mindre  bysamfund  og udkantsområderne  vil  mere  centralt  placerede  end  en  del  af  de  nuværende kommunale  skatteforvaltninger.  Disse  skattecentre  må  formodes  at  ville  stå stærkere i konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft. For  det  andet  vil  skattecentrene  give  stærkere  faglige  miljøer,  og  dermed  mere attraktive arbejdspladser, som vil stå sig bedre i konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft.