Skatteministeriet J.nr 2004-318 - 0307 Den Spørgsmål    108 - 110 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   108 - 110 af 8. november 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål 108: Såfremt ministeren er enig i de tre nedenstående spørgsmål, hvilke initiativer agter ministeren i givet fald at tage? a)    Er ministeren enig i, at den skattefritagelse der gives til DIS-søfarende reelt er en erhvervsstøtte med det formål at understøtte den danske skibsfartsi   n- dustri, idet det ved DIS-lovens indførelse var en forudsætning, at skattefr   i- tagelsen også medførte en reduktion af de søfarendes lø nninger til nettoløn? b)   Er ministeren enig i, at erhvervsstøtteordningen i DIS, da den reguleres af gældende EU  -lovgivning om statsstøtte, skal indeholde en naturlig sa m- menhæng mellem den udbetalte nettoløn og de nationale skatteregler, idet det højest till adte støtteniveau fortsat er en fritagelse af danske søfolk for beskatning og sociale bidrag? c)    Er ministeren enig i, at såfremt de aftalte nettolønninger ikke reguleres op med de nævnte beløb, vil erhvervsstøtten til rederierhvervet overstige det gældende   beskatningsniveau og størrelsen af de sociale bidrag i Danmark, og  dermed  være  på  kant  med  EU’s  retningslinier  for  erhvervsstøtte  til sø fartssektoren? Svar: Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i 1988. Baggrunden var et ønske om, at det te register skulle kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe. Det blev dengang konstateret, at mandskab ombord på skibe i andre internationale skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten, og man fandt det på denne baggrund nødvendigt på tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, således at DIS også på dette område kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre i n- ternationale skibsregistre. Søf olk ombord på danske skibe registreret i DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning. Det er en forudsætning for skattefritage  lsen, at lønnen for søfolk ombord på DIS -skibe fastsættes på internationalt konku   rrencedygtige vilkår, d.v.s. som en nettohyre, der tager hensyn til skattefritagelsen.

DIS-ordningen er i EU-retlig henseende en statsstøtteordning, og ordningen er go d- kendt af Kommissionen efter de regler, der gælder herfor. Det er korrekt som anført i spørgsmålet, at det højst tilladte s   tøtteniveau for de arbejdsrelaterede omkostni n- gers vedkommende er en fritagelse af søfolkene for beskatning og betaling af soc i- alsikringsbidrag. Der er hverken i lovgivningen i Danmark eller i Kommissionens godkendelse af DIS-ordningen fastsat nærmere re  gler for, hvordan nettolønnen skal fastsættes. Der eksisterer således alene den grundlæggende forudsætning, at lønnen skal fastsættes under hensyn til skattefritagelsen. Lønfastsættelsen for DIS   -søfolk må herefter ske på samme måde som på de øvrige dele af arbejdsmarkedet, nemlig ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Det er således et overenskomstmæssigt anliggende mellem de søfarendes faglige organisationer på den ene side og rederiernes organisationer på den anden, hvordan lønnen for DIS -søfolk tsættes. I det omfang, at ændringer i skattelovgivningen måtte give anledning til ændrede forhold for bruttobeskattede lønmodtagere  – f. eks. ved de skattenedsættelser, der blev gennemført ved regeringens forårspakke   – må dette forhold     indgå som et el e- ment ved den lønfastsættelse, der aftales mellem parterne. Jeg går ud fra, at det samme var tilfældet, når skatterne under tidligere regeringer blev sat op. Jeg hverken kan eller vil blande mig i indgåelsen af overenskomster mellem de s ø- farendes organisationer og rederierne.