SkatteministerietJ.nr. 2004-318-0302 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 101 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 101 af    3. november 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål: Ministeren   bedes   kommentere   henvendelsen   af   2.   november   2004   fra Feriehusudlejernes  Brancheforening  vedrørende  regulering  af  de  skattemæssige vilkår for udlejning af sommerhuse, jf. alm. del - bilag 37. Svar: I henvendelsen fra Feriehusudlejernes Brancheforening (FB) fremføres forskellige synspunkter  for,  at  der  skal  gives  øgede  økonomiske  incitamenter  til  at  udleje sommerhuse. Det skal i følge FB ske ved at forbedre skattereglerne, som gælder ved udlejning  af  sommerhuse.  Nærmere  bestemt  foreslås  det  nuværende  skattefri bundfradrag i lejeindtægten på 7.000 kr. fordoblet til 14.000 kr. De  gældende  regler  for  ejere  af  sommerhuse,  der  er  omfattet  af  de  almindelige ejendomsværdiskatteregler,  indebærer  skattepligt  af  en  eventuel  lejeindtægt modtaget ved udlejning af sommerhuset i en del af året. Indtægten beskattes som kapitalindkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige lejeindtægt kan der foretages et standardiseret fradrag  på  7.000  kr.  plus  40  pct.  af  den  resterede  del  af  lejeindtægten. Bundfradraget  kan  dog  ikke  overstige  bruttolejeindtægten.  Det  kan  alternativt vælges at foretage en egentlig regnskabsmæssig opgørelse af nettoindtægten ved sommerhusudlejningen  under  hensyntagen  til  de  faktisk  afholdte  udgifter  og foretagne skattemæssige afskrivninger mv. Om formålet med den foreslåede fradragsforhøjelse anfører FB, at en forhøjelse vil øge antallet af danske  udlejningssommerhuse til gavn for turismen og  samtidigt nedbringe    antallet    af    sommerhusudlejninger,    som    kører    uden    om beskatningsreglerne. Forslaget om en fradragsforhøjelse skønner brancheforeningen vil  øge  antallet  af  udlejningshuse  med  10  pct.  og  betyde  en  samlet  økonomisk gevinst for samfundet som følge af ekstra turistindtægter. Jeg mener ikke, at der er skattepolitiske argumenter for at ændre de skattemæssige vilkår ved sommerhusudlejning. Standardfradraget blev med indførelsen i 1993 bevidst sat meget højt – som led i en politisk aftale – og afspejler ikke et reelt omkostningsgrundlag, men er alene tænkt som  en  administrativ  enkel  og  samtidig  økonomisk  fordelagtig  ordning  for sommerhusudlejerne.   Sommerhusudlejere   kan,   som   nævnt,   i   stedet   for standardreglen vælge et regnskabsmæssigt fradrag, hvor de får fradrag for præcis de udgifter,  de  har  haft.  At  de  fleste  alligevel  vælger  ordningen  med  de  7.000  kr. antyder, at det ikke desto mindre stadigvæk er en fordelagtig og enkel ordning. Som det bl.a. fremgår af den tidligere skatteministers besvarelse af spørgsmål 242 (bilag  383),  Folketingsåret  2003-04,  er  det  endvidere  stærkt  tvivlsomt,  om  de eventuelle  dynamiske  effekter  af  en  fradragsforhøjelse  vil  kunne  opveje  det umiddelbare tab af skatteprovenu.

Regeringen har som bekendt i forbindelse med skattepakken Lavere skat på arbejde og Forårspakken i 2004 prioriteret lavere skat på arbejde og andre tiltag, der har betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Jeg mener i  øvrigt heller ikke,  at den rigtige  måde at komme  sort arbejde eller anden snyd med indtægter til livs er, at fritage den pågældende indkomst – eller som FB foreslår dele af den – for beskatning. Regeringen har netop lanceret Fairplay med en række vigtige indsatsområder for at gøre op med snyderiet. Kampagnen har fokus på at sikre, at vi alle betaler den skat, vi skal. Hverken mere eller mindre.