SkatteministerietJ.nr. 2004-318-0304 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 10 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 10 af    11. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål:   Finder ministeren det rimeligt, jf. den vedlagte artikel ”Obligationer som  løn”  fra  Statsautoriserede  Revisorer  ”Revisorposten”  nr.  3  fra  2004,  at arbejdsgivere efter den ny afgørelse fra Ligningsrådet har mulighed for at udbetale en del af medarbejdernes løn i form af obligationer? Svar: Det er måske ikke helt retvisende at give Ligningsrådet æren – eller skylden – for at arbejdsgiveren ved en ny afgørelse har mulighed for at udbetale en del af medarbejdernes løn i form af obligationer. Det følger af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, at værdien af udbytteandele eller lignende,  som  udloddes  til  de  ansatte  i  form  af  obligationer  udstedt  af virksomheden, ikke er skattepligtige for den ansatte. Hvis værdien af obligationerne overstiger  et  reguleret  grundbeløb  på  2.800  kr.  (4.500  kr.  i  2004)  skal  der  dog indbetales en  afgift på  45  pct. af  det beløb,  hvormed ydelsens  værdi  overstiger grundbeløbet. Ligningslovens § 7 A fastslår, at der er en række betingelser for skattefriheden, herunder, at tilbuddet om obligationer skal gives til samtlige medarbejdere efter objektive kriterier, at obligationerne skal være bundet i fem år, og at obligationernes værdi  inklusive  arbejdsgiverens  afgift  på  45  pct.  af  de  beløb,  hvormed obligationernes overstiger grundbeløbet, ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Bestemmelsen  om  skattefrihed  for  medarbejderobligationer  under  visse  nærmere opregnede betingelser er indsat i ligningslovens § 7 A ved L 87 af 13. november 1998. Før dette tidspunkt stod bestemmelsen om medarbejderobligationer imidlertid i ligningslovens § 7 N. Oprindeligt var bestemmelserne om medarbejderaktier og medarbejderobligationer samlet i lov om særlig indkomst § 16. Både  bestemmelserne  om  skattebegunstigelse  af  medarbejderobligationer  og bestemmelserne om skattebegunstigelse af medarbejderaktier har således eksisteret langt tilbage i tiden. Bestemmelserne udspringer af tanker om øget demokratisering af ejendomsretten til kapitalapparatet – økonomisk demokrati. Disse tanker – som bl.a. kom til udtryk i et lovforslag om fremme af udbyttedeling fra 1956 – bundede bl.a.  i,  at  de  hidtidige  lønsystemer  ikke  i  tilstrækkelig  grad  ansås  at  gøre virksomhedens  medarbejdere  interesserede  i  den  størst  mulige  arbejdsindsats. Tanken  var  at  skabe  et  kompagniskab,  et  interessefællesskab  mellem  ejere  og medarbejdere, der kunne fremme produktionen og dermed øge velstanden for alle. Den tidligere skatteminister har den 26. maj 2004 som svar på S 3744 fra Morten Homann  (SF)  i  øvrigt  kommenteret  den  konkrete  afgørelse  fra  Ligningsrådet, herunder mulighederne for at lade medarbejderobligationer indgå som en del af den samlede vederlæggelse for arbejdsindsatsen. Svaret indeholder endvidere en mere udførlig  historisk  gennemgang  af  tankerne  bag  det  gældende  regelsæt  om skattebegunstigelse af medarbejderaktier og medarbejderobligationer.

Jeg kan umiddelbart henvise til dette svar. Jeg henleder samtidig opmærksomheden på, at den  tværministerielle arbejdsgruppe, der  blev nedsat i  2003, og som  skal udarbejde en årlig statusrapport om udviklingen på personalegodeområdet også er blevet   bedt   om   at   inddrage   udviklingen   på   området   for   tildeling   af medarbejderaktier  og  –obligationer.  Jeg  kan  oplyse,  at  den  første  statusrapport forventes fremsendt til Folketinget i slutningen af november 2004.