Skatteministeriet J.nr 2004-713 - 0095 Den Spørgsmål    1 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   1 af 7. oktober 2004. Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen

Spørgsmål:   Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen af 6. oktober 2004 fra Foreningen af Pantefogeder ved Erik Lund, i den forbindelse bedes ministeren kommentere forskellen på, hvad Jens Rohde si ger og hvad statsministeren siger i sin åbningstale. Svar:  Et  identisk  spørgsmål  er  også  stillet  som  §  20   -  spørgsmål  nr.  182.  Min besvarelse af 8. oktober 2004 heraf var som følger: ”  Indledningsvis må jeg sige, at det ikke tilkommer mig at kommentere ud talelser fra Venstres politiske ordfører eller statsministeren. For  mit  eget  vedkommende  ser  jeg  ingen  modsætninger  i  kommunalreformens understregning af, at den borgernære kontakt fortsat er et kommunalt anliggende, og at inddrivelsesopgaven, som jo kun er en mindre del af den samlede reform, samles hos én statslig myndighed under Skatteministeriet. Den  grundlæggende  sondring  mellem  opkrævning  og  inddrivelse,  som  udgør snitfladen  og  arbejdsfordelingen  mellem  de  enkelte  fordringshavere,  herunder kommunerne, og restanceinddrivelsesmyndigheden, betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden først kommer ind i billedet, når fordringshaveren har udtømt mulighederne for at opkræve fordringen. Dvs., når en skyldner ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en aftale om betaling i rater på trods af en eller flere rykkerskrivelser. Først på dette tidspunkt har fordringen udviklet sig til en restance, som fordringshaveren overdrager til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afvikling af restancen. He rmed sikres det, at kommunerne fortsat som led i opkrævningsarbejdet har mulighed for borgerkontakt,    og    herunder    mulighed    for    at    tage    sociale    hensyn    ved tilrettelæggelsen af opkrævningsarbejdet. Et af problemerne i den nuværende organisering af inddrivels  esarbejdet er, at der på grund af det komplicerede og uensartede regelsæt vedrørende opkrævningen og inddrivelsen af de enkelte fordringer anvendes uforholdsmæssigt mange ressourcer på betalingsevnevurderinger og anden tung sagsbehandling, som oven i købet   fører til uensartet praksis i sammenlignelige sager med retsusikkerhed til følge. Derfor   handler  det  ikke  alene  om  at  ændre  de  organisatoriske  rammer  for inddrivelsesopgaven,  men  i  ligeså  høj  grad  om  at  forenkle  og  harmonisere  de bagvedliggende   regelsæt  ,   herunder   ikke   mindst   de   komplicerede   regler   om betalingsevnevurderinger,    som    ofte    nødvendiggør    personlig    kontakt    med skyldneren. Der vil blive fremsat lovforslag herom i februar 2005, jf. regeringens lovprogram for nærværende folketingsår.”