Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-792-0923 Dok.: CHA21410 Besvarelse af spørgsmål nr.   91 af 1. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål   nr. 91: ”Ministerens  kommentar  udbedes  til  vedlagte  artikel:  Lad  kommunen  betale  fæn   g- selsopholdet i Korshærsbladet 9/2004”. Svar: I  artiklen  i  Korshærsbladet  nr.  9/2004  argumenteres  for,  at  kommunerne  bør  dække  udgifterne som er forbundet med resocialiseringstiltag i fængslerne  . Det anføres bl.a., at en sådan model vil motivere  kommunerne  til  at  få  iværksat  en  mere  effektiv  resocialisering     efter  endt  afsoning. Endvidere anføres  det, at kommunerne i dag er tilbageholdende  i forbindelse med udarbejdelsen af resocialiseringsplaner, da kommunerne alene er økonomisk ansvarlige i forbindelse med u d- slusningen, og at der angiveligt ville være større inte   resse for en samlet resocialiseringsplan, hvis kommunerne havde hele ansvaret. Der henvises endvidere i artiklen til, at man i Norge er på vej til at indføre en såkaldt impor   tmo- del på det sociale område,   dvs. en organisering af de sociale opgaver i kriminalforsorgen med en ekstern instans (kommunerne) som den betalende og udførende part. Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  har  oplyst,  at  man  har  anmodet  Kriminalforsorgen  i  Norge om en udtalelse desangående. J eg vil vende tilbage, når der foreligger en udta lelse fra Norge. Efter  Justitsministeriets  opfattelse  vil  ulemperne  ved  en  importmodel  med  eksternt  ansvar  for den socialretlige serviceforpligtelse på nuværende tidspunkt    være for store  , idet der  er betydelig forskel  på  se rviceniveauet  fra  kommune  til  kommune.  Hvis  kommunerne  har  ansvaret  for  hele den  del  af  indsatsen,  som  retter  sig  imod  resocialisering,  vil  der  være  risiko  for  forske  llig  be- handling af de indsatte under afsoningen. Hvis alle landets kommuner skal være direkte involverede i fængslernes a rbejdsopgaver, vil det resultere  i  nogle  meget  komplicerede  og  uhensigtsmæssige  ledelses  -  og  kompetencemæssige snitflader mellem fængslerne og kommunerne. Handleplanerne for fængselsopholdet udarbe jdes

- 2 - i dag af fængselsfunktionærer i samarbejde med fængsle ts forsorgspersonale. Dette arbejde for- udsætter et detailkendskab til kriminalforsorgens hovedopgave, som dels er at fuldbyrde straff  e- ne med den nødvendige kontrol og sikkerhed, dels at støtte og motivere de indsatte ge  nnem per- sonlig og social udvikling til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Alene visitation til behandling og  overførsel  fængslerne  imellem,  som  h   ar  et  væsentligt    socialt  element,  kræ  ver  et  betydeligt specifikt kendskab til kriminalforsorgens samlede opgavevaretagelse. Kommunerne har den økonomiske forpligtelse i udslusningsfasen. Desuden har kommunerne det økonomiske ansvar efter løsladelsen og har dermed allerede i dag en interesse i, at den lø   sladte klarer sig godt. Nøgleordene i en kvalitetsmæssig forsvarlig indsats er     tidlig inddragelse af alle relevante instanser.  Dette  gælder tillige    de nuværende    amter, som har den behandlingsmæssige kompetence for alkohol- og stofmisbrugere. Kommunerne og kriminalforsorgen har i flere år samarbejdet med udgangspunkt i de vejlede nde retningslinier  for  samarbejdet  mellem  de  sociale  myndigheder  og  kriminalforsorgens  institutio- ner  og  afdelinger,  som  blev  udsendt  i  1998.  Disse  retningslinier  beskriver  nærmere,  hvordan kriminalforsorgen og de sociale myndigheder mest hensigtsmæssigt samarbejder om udarbe  jdel- sen af handleplaner. De vejledende retningslinier har beklageligvis ikke fungeret optimalt, og det er derfor besluttet, at de vil blive erstattet af en fælles forpligtelse til at udfærdige koo rdinerede handleplaner. Et sådant forpligtende samarbejde fo rventes at bidrage væsentligt til, at den fælles indsats opkvalificeres.