Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-792-0006
Dok.:
MFK21378
Besvarelse af spørgsmål nr. 85 af 30. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm.
del).
Spørgsmål nr. 85:
Ministerens kommentarer udbedes til artiklerne i Politiken den 28. og 29. nove mber
2004 (Nytteløst at klage over dommere, Do mmeren har altid ret og Klageretten skal
drøftes på ny). Ministeren bedes herunder redegøre for sine overvejelser på området,
herunder i forhold til Klagerettens sammensætning og procedurer (b egrundelser i
domme og evt. andre retsgarantier for klagerne).
Svar:
I de avisartikler, der er nævnt i spørgsmålet, rejses en række spørgsmål i relation til Den Sæ
rlige
Klagerets behandling af klager over dommere.
Efter retsplejelovens § 49, stk. 1, kan enhver, der anser sig for krænket ved utilbørligt eller
usømm eligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, klage
over den pågældende dommer til Den Særlige Klageret.
Den Særlige Klageret kan alene tage stilling til, om klageren er blevet krænket af dommeren som
følge af dennes handl emåde og opførsel under sagen. Klageretten kan derimod ikke tage stilling
til dommerens behandling af sagen i øvrigt, herunder prøve rigtigheden af dommerens afgørelse
af den pågældende sag.
Klageretten består af 3 medlemmer, som skal være en højesterets
dommer (klagerettens for-
mand), en landsdommer og en byretsdommer, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3. I sager bl.a. om
genoptagelse af straffesager - men ikke i sager vedrørende klager over dommere - består Kl age-
retten endvidere af to personer, hvoraf den ene skal være advokat, og den anden skal være un
i-
versitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse, jf. retspl
e-
jelovens § 49, stk. 4.