Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-150-0607 Dok.: KBJ21271 Besvarelse af spørgsmål nr. 69   af 12. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere artiklen fra lektor, lic. jur. Jørn Vestergaard om kni  v- forbud og visitation. Artiklen er omdelt på alm. del  – Svar: Lektor,  lic.  jur.  Jørn  Vestergaard s  artikel  ”K nivforbud  og  visitation  som  udtryk  for  pre-aktiv strafferet”,  som  er  optrykt  i  Ugeskrift  for  Retsvæsen  2004,  afdeling  B,  side  3   73  ff.,  handler blandt  andet  om  skærpelsen  af  knivforbud  det  i  våbenl ovens  §  4,  stk.  1,  jf.  lov  nr.  217  af  31. marts 2004 (Forbud mod at bære kniv m.v. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv  m.v.).  Jørn  Vestergaard   på peger  i  artiklen,  at  knivforbuddet  i  henhold  til  ændringslovens forarbejder omfatter besiddelse af kniv  i et køretøj, der befinder sig på et offentligt tilgæng eligt sted, men at selve lovteksten alene forbyder at ”b æ  re” kniv . Før  lovændringen  indeholdt  våbenlovens  §  4,  stk.  1, et  forbud  mod  at  bære  kniv  eller  dolk  på steder, hvortil der er almindelig adgang, uden et konkret anerkendelsesværdigt formål. Fo   rbuddet omfattede dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm. I lovforslag nr. L 97, der blev fremsat den 26. november 2003, blev formuleringen ”st eder, hvor- til  der  er  almindelig  adgang”  fore slået  erstattet  af   blandt  andet  ”offentligt  tilgængelige  steder” med henblik på at  udvide forbuddet til også at omfatte  besiddelse af knive i biler. I den forbin- delse blev det tillige foreslået , at formuleringen om at ” bære”    kniv blev udvidet til også at omfa t- te ” besiddelse”. Begrundelsen herfor var følgende  , jf. afsnit 2.3.2. i bemærkni  ngerne til lovfors- laget: ”Justitsministeriet foreslår, at forbuddet kommer til at omfatte   besiddelse af kniv, dolk eller lignende skarpe eller spidse genstande. Ordet ”bære” omfatter  efter en naturlig sproglig fo r- ståelse som nævnt tilfælde, hvor kniven mv. medbringes på personen eller i en taske eller a n- den håndbagage. Idet det foreslås at lade bestemmelsens anvendelsesområde omfatte kør etø- jer, findes det – ligt – mover omfatter ”besiddelse” af knive mv.”

- 2 - Den 27. februar 2004 blev der på baggrund af den mellemliggende debat om lovforslaget  stillet et ændringsforslag til   formuleringen af § 4, stk. 1, som havde til  formål at ændre afgrænsni ngen af de omfattede knive mv. I den forbindelse udgik formuleringen vedrørende   at ”besi dde” kniv ved en beklagelig fejl. Justitsministeriet er enig i, at det bør fremgå   udtrykkeligt af våbenlovens § 4, stk. 1,  at forbuddet omfatter  ” besiddelse”   af knive. Justitsministeriet agter derfor  at fremsætte forslag    om en sådan redaktionel  ændring  af  bestemmelsen    i  forbindelse  med  et  allerede  planlagt  lovforslag  om  æ  n- dring af våbenloven  (våbenformidling mv. ), som forventes fremsat i begyndelsen af 2005. I artiklen omtaler Jørn Vestergaard også den bestemmelse om stikprøvevisitation, der blev ve   d- taget  med  lov  nr.  444  af  9.  juni  2004  (politiloven).  Jørn  Vestergaard  nævner,  at  hjemlen  til  at foretage visitation uden krav om konkret anledning grundlæggende set er velbegrundet, men a  t reglen i visse henseender er for løs, og at der er risiko for vilkårlig eller decideret usaglig skøn   s- udøvelse. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politilovens § 6 giver politiet mulighed for på b   estemte steder, hvor der efter våbenloven gælder et forbud mod at besidde eller bære kniv mv., at foret a- ge besigtigelse af personer samt undersøge tøj eller genstande, heru  nder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben. Stikprøvevisitation i medfør af politilovens § 6 kan kun finde sted, hvis der foreligger en fo  rud- gående skriftlig og begrundet beslutning fra politimesteren eller den, vedkommende bemy ndiger dertil. Beslutningen kan kun træffes, hvis der er grund til det    – røget risiko for, at nogen på det pågældende sted foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for pe r- soners liv, helbred eller velfærd. Som  det  fremgår  heraf,  finder  bestemmelsen  alene  anvendelse,  når  en  række  nærmere  angiv ne betingelser er opfyldt. Der er således ikke tale om, at politiet med beste mmelsen har fået en g e- nerel mulighed for på et hvilket som helst sted og et hvilket som helst tidspunkt at foretage v isi- tationer. Bestemmelsen  giver  endvidere  kun  mulighed  for  at  foretage  visitation  med  henblik  på  kontrol med, om nogen besidder eller bærer våben. Visitation med andre formål skal som hidtil ske u n- der iagttagelse af retsplejelovens almindelige bestemmelser om legemsindgreb som led i straffe- retsplejen.

- 3 - Beslutningen  om  at  foretage  den  konkrete  visitation  træffes  af  den  enkelte  polititjenest  emand, der under udførelse af sin virksomhed  – – lmin- delige principper om saglig forvaltning mv. Justitsministeriet finder således i kke, at bestemmel- sen i sig selv rummer risiko for usaglig skønsudøvelse. Hertil kommer, at der i kraft af det almindelige klagesystem er mulighed for at klage til Justits- ministeriet  dels  over  politimesterens  beslutning  om  stikprøvevisitation,  dels  over  de n  enkelte betjents beslutning om at gennemføre en konkret visitation . En klage over selve gennemfø af visitationen vil være en adfærdsklage, der behandles af statsadvokaten (og Politikl agenævnet). Jørn Vestergaard foreslår i artiklen, at der indføre   s en indberetningsordning for stikprøvevis itati- oner med det formål at sikre gennemsigtighed og ensartethed. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet umiddelbart efter vedtagelsen af politil  oven udsendte en cirkulæreskrivelse til alle politim  estre om bl.a. anvendelsesområdet for b estemmel- sen om stikprøvevisitation   med henblik på at sikre,  at der fra starten blev lagt en ensartet linje. Som nævnt ovenfor er der endvidere med det eksisterende klagesystem muli  ghed for at sikre, at bestemmelsen anvendes ensartet i praksis. Efter Justitsministeriets opfattelse er hensynene til gennemsigtighed og ensartethed således all e- rede i dag tilgodeset, og ministeriet har derfor ikke aktuelle overvejelser om at etablere en indbe- retningsordning i disse sager.