09-12-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:  10. november 2004 Dok.:   LBN27074 Politikontoret - 1 - Udkast til tale Til ministeren til brug for besvarelsen af samråd s- spørgsmål E i Folketingets Retsudvalg torsdag den 11. november 2004. Spørgsmål E: ” Ministeren bedes redegøre for anklagemyndighedens og politiets, herunder PET's arbejde og samarbejde med hensyn til beslutning om at foretage efterforskning, sel- ve efterforskning og tiltalerejsning m.v. i straffesager med internationale aspekter, herunder i sager som sagen om de tre spionmistænkte danske ir  akere, jf. omtalen i bl.a. Politiken den 16.-20. oktober 2004.” Svar:

- 2 - Samrådsspørgsmålet vedrører politiets og anklagemy n- dighedens arbejde og samarbejde i straffesager med in- ternationale aspekter. Indledningsvis vil jeg tillade mig at afgrænse emnet. En lang række kriminalitetsformer ha  r i sagens natur internationale aspekter. Det gælder eksempelvis nark  o- tikakriminalitet og menneskesmugling. Dertil kommer, at andre kriminalitetsformer fra tid til anden viser sig at have internationale aspekter. I lyset af henvisningen i spørgsmålet til   sagen omtalt i bl.a. Politiken, har jeg tilladt mig at forstå samråd  s- spørgsmålet således, at interessen samler sig om det a   r- bejde, der udføres  af Statsadvokaten for Særlige I  nterna- tionale Straffesager og PET. [Statsadvokaten for Særlige Internationale   Straffe- sager –  opgaver]

- 3 - Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffes  ager, blev oprettet i 2002 på baggrund  af et ø nske om, at in- gen, der har begået alvorlige forbrydelser  i udlandet, skal finde fristed i Danmark, men skal have sine forhold undersøgt  af politiet og retsforfølges og straffes, hvis der er grundlag for det. Statsadvokaturen har til opgave at varetage efterforsk- ningen og retsforfølgningen i int ernationale straffesager, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser mod menne- skeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser begået i u dlandet. Statsadvokaturens kompetence i disse sager forudsæ  tter, at sagens kompleksitet og internationale aspekt nødve n- diggør  særlig viden og indsigt i forholdene i udlandet og kræver  , at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre lande, institutioner, organisationer mv. Uanset at statsadvokaturen undertiden omtales som statsadvokaten for krigsforbrydelser, har statsadvokatu- ren således en langt bredere kompetence. Kun et mindre antal af de sager, som statsadvokaturen har modtaget, har således vedrørt krigsforbrydelser. Blandt   de andre

- 4 - sager kan nævnes forhold   vedrørende  private opgør, to r- tur, sprængning, brandstiftelse og vol  dtægt, som ikke har en sådan karakter, at der er tale  om krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Kerneområdet for  statsadvokaturen er sager, der ikke kan ventes at blive retsforfulgt i gerningslandet, og hvor den mistænkte har en nærmere tilknytning til Danmark. [Beslutning om at foretage efterforskning] Statsadvokaturen træffer afg  ørelse om a t indlede efter- forskning, når der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold.  Det svarer til, hvad der gæ  l- der i almindelige straffesager. I forhold til almindelige straffesager er det til gengæld betydeligt vanskeligere at konstatere, om der overhove- det er begået en forbryde lse. I praksis hører det til un d- tagelsen, at dette umiddelbart kan konstateres. Det har derfor været nødvendigt at udvikle undersøge l- sesmuligheder i form af sø gning på internettet og i a n- dre åbne kilder samt samarbejde med journalister, fo r-

- 5 - skere, organisationer og indvandrerforeninger for at af- klare, om der overhovedet har fundet en kriminel hand- ling sted. Vanskelighederne skal naturligvis ses i lyset af, at de fleste sager rejses på baggrund af udlændingemyndi   g- hedernes behandling af asylsager. Grundlaget for stats- advokaturens undersøgelse er således i de fleste sager asylansøgerens egen forklaring om årsagen til, at han har forladt sit hjemland. Hvis det ikke kan bekræftes, at en b  estemt strafbar handling har fundet sted, er der ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen, og sagen bliver slu  ttet. [Efterforskning] Det helt karakteristiske for statsadvokaturens efter- forskning er, at en betydelig del af efterforskningen fo- regår i udlandet. Danske myndigheder kan ikke foretage efterforskning i udlandet, og statsadvokaturen må således nødvendigvis

- 6 - bede det pågældende lands myndigheder om bistand til undersøgelse rne –  såkaldt retshjælp. Retligt samarbejde med lande, der ikke har underskrevet en konvention om gensidig retshjælp, kræver ko nkrete forhandlinger med det pågældende land. De enkelte landes indstilling er således afgørende for at kunne gennemføre en egentlig efterforskning i form af adgang til relevante dokumenter og inden- og udenretli- ge vidneafhøringer. Ud over de nævnte vanskeligheder skal det også næ v- nes, at efterforskningen af sager af denne karakter også byder på en række praktiske problemer i forhold til e   k- sempelvis identificering af vidner, vidners indstilling til at tale om fortiden, vidners villighed til at rejse til Dan- mark for at afgive vidneforklaring osv. [Tiltalerejsning]

- 7 - Statsadvokaturens beslutning om at rejse eller undlade at rejse tiltale følger retsplejelovens almindelige reg ler, og der gælder således de samme beviskrav i denne t   ype sager, som i tilsvarende sager vedrørende forhold b egået i Danmark. [PET –  opgaver] Politiets Efterretningstjeneste har til opgave at forebyg- ge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for b  evarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert sam- fund. PET har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkni  n- gens tryghed.

- 8 - De handlinger, der i den forbindelse er relevante, er handlinger, der er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder spionage. Straffelovens kapitel 12 indeholder bestemmelserne om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikke  rhed, herunder bestemmelserne i § 107 og § 108 om hen- holdsvis spionage og anden ulovlig efterretningsvirk- somhed. Straffelovens § 107 angår  den klassiske spionagevirk- somhed, hvor personer typisk for en fremmed stats ef- terretningstjeneste videregiver oplysninger om stats- hemmeligheder. Straffelovens § 108 angår personer, der  i øvrigt foret a- ger noget, hvorved en fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til at virke inden for den danske stats o  m- råde. Bestemmelsen rammer således efterretningsvirkso mhed, der retter sig mod danske interesser, selv om de pågæ   l-

- 9 - dende oplysninger ikke er hemmelige. Bestemmelsen omfatter således også videregivelse af inform  ationer til brug for en fremmed efterretningstjeneste om herboende enkeltpersoner eller grupper af personer. [PET –  efterforskning mv.] PET arbejder i vidt omfang forebyggende. Som jeg for nyligt havde lejlighed til at redegøre for i  folketingssa- len, indebærer PET  ’s arbejdsopgaver og metoder, at der gør sig e n række særlige hensyn gældende , og som jeg nævnte i Folketinget  , er forebyggelsen selvsagt helt cen- tral for PET. Retsplejelovens almindelige bestemmelser om at indle- de efterforskning finder anvendelse på  den del af PET’s virksomhed, der drejer sig om konkrete efterforsknings- opgaver.

- 10 - Såfremt en konkret efterforskning giver  grundlag for at rejse en egentlig straffesag, overgår sagen til den  stedli- ge politimester, og efterforskningen varetages herefter af det stedlige politi, eventuelt i samarbejde med PET. PET træffer således ikke    selv beslutning om tiltalerejs- ning. [Samarbejdet] Som jeg har nævnt, er arbejdsområdet for    Statsadvoka- ten for Særlige Internationale Straffesager   afgræ  nset til forbrydelser begået i udlandet, mens PET’s arbejdso m- råde normalt som udgangspunkt vil vedrøre forbryde  lser begået i Da nmark. Uanset at statsadvokaturen og PET således har forske l- lige arbejdsområder vil der kunne være grænseflader eller overlap, hvor det kan være relevant at udveksle informationer, ligesom der kan være sager, hvor det på et tidligt tidspunkt i undersøgelserne kan være vansk   e- ligt at fastlægge, om en eventuel kriminalitet kan he  nfø- res til det ene eller andet område.

- 11 - Som det fremgår  af Justitsministeriets redegørelse af 5. november 2004 til Retsudvalget, foregår samarbejdet mellem statsadvokaturen og PET på baggrund af faste retningslinjer. Principielt adskiller sådanne spørgsmål sig ikke fra m   e- re dagligdags problemer, hvor en forbrydelse kan henfø- res til flere politikredse. Sådanne  grænsespørgsmål løses i praksis ved samarbejde mellem enhederne inden for politi og anklagemyndighed, og skulle det undtagelses- vist ikke være muligt, afgøres problemet af den ove   r- ordnede anklagemyndighed. [den konkrete sag] Samrådsspørgsmålet    går endvidere på den   konkrete sag, der bl.a. har været omtalt i Pol  itiken. Som nævnt   har jeg den 5. november 2004 sendt en re- degørelse om forløbet i sagen til Ret  sudvalget.

- 12 - Jeg vil derfor ikke her i dag på ny redegøre for stat  sad- vokaturens og PET’s behandling af sagen. Da der som bekendt er tale om en verserende efterforskningssag, kan jeg heller ikke oplyse detaljer om den efterforsk- ning, der nu forestås af Københavns pol  iti. Hovedpunkerne i sagen er følgende: Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffes  ager blev den 30. juni i år  kontaktet af en person, der oplyste, at han en måned tidligere havde  fået overdr aget doku- menter fra en viceminister i den irakiske overgangsrege- ring. Den pågældende anmelder havde givet kopi af disse d   o- kumenter til dagbladet Politiken og Danmarks Radio. Anmelderen oplyste under den efterfølgende afh ø ring, at han havde modtaget dokumenterne for at danske me- dier skulle have kendskab til oplysningerne. Statsadvokaturen foretog afhøring af den pågældende person den 7. juli og modtog samtidig de pågældende dokumenter. Statsadvokaturen informerede den 9. juli

- 13 - PET om sagen og videregav dokumenterne og afhø- ringsrapporten vedrørende afh ø ringen den 7. juli. I tiden derefter var der flere gange kontakt mellem statsadvokaturen og PET om arbejdsfordelingen, hvor- under PET den 27. juli oplyste, at der ville gå mindst en uge endnu, før tjenesten havde kapacitet til at få m  ateri- alet oversat. Det blev derfor aftalt, at statsadvokaturen ville foranledige materialet oversat. De pågældende myndigheder holdt således hinanden orienteret, ligesom der blev lavet en arbejdsfordeling vedrørend e de praktiske spørgsmål. Ved vurderingen af sagen må man naturligvis være o   p- mærksom på, at der var tale om en sag, der    på det for e- liggende grundlag må antages at vedrøre   forhold begået i midten af 90’erne, og at dokumenterne og de supple- rende oplysninger selvsagt –  de konkrete omstændigh  e-

- 14 - der taget i betragtning - må tte underkastes en kritisk vurdering. Samtidig er det selvfølgelig relevant, at de pågældende oplysninger var videregivet til pressen, hvilket på den ene side kunne betyde, at de pågældende    personer alle- rede var identificeret, kontaktet og dermed advaret, men på den anden side også   kunne tale for en prioritering af efterforskningen, så eventuelle kontakter  fra pressen til de pågældende ikke fik indflydelse på efte rforskningen. Alt i alt er det min opfattelse, at der ikke er belæg for at sige, at myndighederne ikke har taget sagen alvorligt. Ikke desto mindre giver det samlede sagsforløb anle d- ning til overvejelse.

- 15 - Som det fremgår af J ustitsministeriets redegørelse  af 5. november, modtog PET den 12. juli i år  fra statsadvoka- turen en kopi af materialet i sagen. Som det endvidere fremgår af redegørelsen,   besluttede PET efter i septem- ber at have modtaget en delvis oversættelse af m  aterialet fra statsadvokaturen at foranledige en fuldstæ  ndig over- sættelse af det samlede materiale. Den nye og fuldstæ n- dige oversættelse er nu under færdiggørelse og vil here f- ter bliver overdraget til Københavns politi. Chefen for PET har i den forbindelse meddelt mig, at det er hans opfattelse, at den tid, som er medgået til tolkning i sagen –  alting taget i betragtning –  har været for lang. Og det gælder uanset, om der er tale om et sagsfo  rhold, der på det foreliggende grundlag synes at relat erer sig til en periode i 90’erne, og det beklager han. Jeg er enig i, at den tid, som er medgået til tolkning i sagen –  alting taget i betragtning –  har været for lang.

- 16 - Når det så er sagt, vil jeg samtidig sige, at jeg   generelt anerkender, at PET –  uanset ressourcetilførsler  –  må foretage prioriteringer, og at eksempelvis en aktuel ind- sats kan have større prioritet end en sag, hvor en eve n- tuel spionagevirksomhed i sagens natur må antages at være ophørt senest ved    det tidligere irakiske styres fald.