1-nov-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. oktober 2004 Dok.: KKN20903 Det Internationale Kontor Udkast til tale - Til brug for mødet i Folketingets Retsudvalg og  Europaudvalg  vedrørende  rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. og 26. oktober 2004. Mandag  og  tirsdag  i  næste  uge  afholdes  der rådsmøde  om  retlige  og  indre  anliggender  i Luxembourg. Et  aktuelt  notat  om  de  enkelte  sager  på dagsordenen er oversendt til udvalget i sidste uge, og jeg skal i dag knytte nogle mundtlige kommentarer til de sager, som dels hører under mit eget område, dels hører under henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens, skatteministerens    og    udenrigsministerens område. - 1 -

Jeg skal gøre opmærksom på, at der mandag i denne uge er oversendt et supplerende aktuelt notat  vedrørende  dagsordenspunkt  26 om  det nye  flerårige  program  inden  for  området  for retlige og indre anliggender. Jeg skal beklage den  forsinkede  fremsendelse  af  notatet,  som skyldes,  at  de  relevante  papirer  først  er modtaget på et sent tidspunkt. [Til  FEU:  Inden  jeg  herefter  redegør  for  de enkelte dagsordenspunkter, skal jeg starte med at  oplyse,  at  jeg  agter  at  forelægge  fire  af sagerne  på  dagsordenen  for  Europaudvalget med henblik på  forhandlingsoplæg  . Det drejer sig om dagsordenspunkt 22-24 om en række aftaler med Schweiz, herunder bl.a. om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet, om bekæmpelse af svig og  om  fri  personbevægelighed  mv.  samt  om dagsordenspunkt     26     om     det     nye - 2 -

arbejdsprogram   for   de   kommende   år   på området for retlige og indre anliggender. Disse sager  kommer  jeg  tilbage  til  senere  i  min forelæggelse.] Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at to punkter   på   den   foreløbige   oversigt,  som udvalget har fået tilsendt, efterfølgende er taget af igen. Det drejer sig om oversigtens punkt 1 og 2, der er markeret som UDGÅET – og som jeg derfor skal bede udvalget om at se bort fra. Jeg   vil   herefter   gennemgå   de   enkelte dagsordenspunkter i kronologisk rækkefølge og således  starte  med   dagsordenspunkt  3,  som vedrører   status   for   EU’s   indsats   mod terrorisme. Som  nævnt  i  det  oversendte  aktuelle  notat - 3 -

forventes formandskabet – ud over at orientere om     status     for     gennemførelsen     af handlingsplanen   for   EU’s   indsats   mod terrorisme  –  også  at  ville  give  en  status  for evalueringerne  af  medlemsstaternes  nationale indsats mod terrorisme. Vi  har  også  forstået,  at  Kommissionen  vil præsentere fire meddelelser om bekæmpelse af terrorisme  (herunder  bl.a.  om  bekæmpelse  af finansiering af terrorisme).   Fra  dansk  side  vil  vi  tage  formandskabets orientering og Kommissionens præsentation af meddelelser til efterretning.    Med  hensyn  til  dagsordenspunkt  4  –  som vedrører  et  forslag  fra  Kommissionen  om udveksling af oplysninger om straffedomme – vil vi tage den forventede præsentation heraf til efterretning. - 4 -

Dagsordenspunkt 5 vedrører et forslag til en rammeafgørelse  om  styrkelse  af  strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe. Forslaget  er  fremsat  på  baggrund  af  bl.a. olietankskibet Prestiges forlis i efteråret 2002, og  som  det  fremgår  af  det  oversendte  notat hænger  rammeafgørelsen  sammen  med  et direktivforslag, som hører under Miljøministeriet. De  to  forslag  supplerer  hinanden  således,  at forslaget  til  direktiv  bl.a.  fastlægger  hvilke udtømninger, der skal betragtes som ulovlige, mens  forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder bestemmelser  om  de  strafferetlige  sanktioner for disse ulovlige udtømninger. Rådet nåede på et møde den 10.-11. juni 2004 til politisk enighed om en fælles holdning til direktivet.  Grækenland  og  Malta  stemte  dog - 5 -

imod,   navnlig   fordi   de   ikke   ønsker,   at direktivet ved fastlæggelsen af, hvad der skal anses  for  at  være  ulovlige  udtømninger,  går videre   end,   hvad   der   gælder   efter   de eksisterende folkeretlige regler på området. Grækenlands   og   Maltas   modstand   mod direktivet er afspejlet i en tilsvarende modstand mod  rammeafgørelsen  fra  disse  landes  side støttet af Cypern. Grækenland,  Malta og  Cypern er  efterhånden isoleret, da deres grundlæggende indvendinger imod forslaget til rammeafgørelse ikke deles af andre lande. Grækenland     og     Cypern     har     under forhandlingerne  i  øvrigt  stillet  forslag  om  at fastsætte   et   loft   for   bødestørrelser   i rammeafgørelsen. Heller ikke dette forslag har indtil  nu  vundet  opbakning  blandt  de  øvrige - 6 -

lande. Tværtimod  forventer vi,  at de  øvrige lande  – ligesom Danmark – er af den opfattelse, at der efterhånden  er  fundet   en  løsning  på   de udestående spørgsmål i rammeafgørelsen, som er ganske tilfredsstillende, og vi håber derfor, at  Rådet  snart  kan  opnå  politisk  enighed  om den samlede rammeafgørelse. Hvis ikke på det kommende  rådsmøde,  så  forhåbentlig  på  et rådsmøde snart derefter. Da  rammeafgørelsen  vurderes  at  ville  kræve ændringer af dansk lovgivning, vil vi dog under alle     omstændigheder     opretholde     et parlamentarisk  forbehold  med  henblik  på  at indhente Folketingets samtykke. Dagsordenspunkt 6 og 7 angår rapporter om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse om henholdsvis  bekæmpelse  af  terrorisme  og - 7 -

bekæmpelse   af   svig   og   forfalskning   i forbindelse  med  andre  betalingsmidler  end kontanter. Fra  dansk  side  vil  vi  tage  Kommissionens rapporter med konklusioner til efterretning, og vi  vil  tilslutte  os  vedtagelsen   af  Rådets konklusioner,    herunder    om    yderligere afrapportering til Rådet. Dagsordenspunkt 8 vedrører en samarbejdsaftale  mellem  Eurojust  og  Norge, som  vi  fra  dansk  side  vil  godkende  på rådsmødet. Dagsordenspunkt   9   omhandler   en   første årsrapport  fra  det  europæiske  netværk  til beskyttelse  af  fremtrædende  personer.  Vi  vil fra dansk side tage rapporten til efterretning. Dagsordenspunkt  10  vedrører  bemyndigelse - 8 -

af Europols direktør til at indlede forhandlinger med  Kroatien  om  en  samarbejdsaftale  og dagsordenspunkt   11   angår   optagelse   af Australien     på     listen     over     mulige samarbejdspartnere for Europol. Fra dansk side støtter vi, at Europols direktør bemyndiges  til  at  indlede  forhandlinger  med Kroatien,  og  at  Australien  optages  på  listen over eksterne forbindelser. Med  hensyn  til  dagsordenspunkt  12,  som vedrører   en   rapport   om   de   første   fem evalueringsbesøg i forbindelse med den tredje runde af de gensidige evalueringer, kan vi fra dansk  side  tilslutte  os,  at  Rådet  noterer  sig rapportens konklusioner og henstillinger. Vi  vil  fra  dansk  side  –  for  så  vidt  angår dagsordenspunkt  13  og  14  –  tilslutte  os  en godkendelse  af  beretningen  om  forvaltningen - 9 -

af den centrale del af Schengen-informationssystemet    (C.SIS)    i 2003,  ligesom  vi  også  vil  tilslutte  os  en godkendelse  af  årsregnskabet  for  SISNET  i 2003. Dagsordenspunkt 15 vedrører et forordningsforslag om adgang til Schengen-informationssystemet    (SIS)    for motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Som nævnt  i det oversendte  aktuelle notat  er formålet med forslaget, at det skal blive muligt for registreringsmyndighederne i EU via SIS at kontrollere, at et køretøj, der ønskes registreret, ikke er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet, og  at   de   personer,   der   ansøger   om   en registreringsattest,  ikke  til  det  formål  bruger stjålne,  ulovligt  handlede  eller  forsvundne identitetspapirer  eller  registreringsdokumenter for motorkøretøjer. - 10 -

Fra dansk side er vi enige i denne målsætning, og  vi  kan  således  tilslutte  os  vedtagelsen  af forslaget   til   Rådets   fælles   holdning   til forordningsforslaget  om  adgang  til  SIS  for motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Dagsordenspunkt  16  og  17  angår  forslag  til henholdsvis   en   fælles   holdning   og   en rådsafgørelse  vedrørende  forhandlingerne  i Europarådet  om  en  protokol  til  den  såkaldte hvidvaskkonvention.  Fra  dansk  side  kan  vi tilslutte os vedtagelsen af udkastene. Dagsordenspunkt 18 angår Rådets beslutning om undertegnelse af en Haager-konvention om, hvilken   lov   der   skal   anvendes  på   visse rettigheder  med  hensyn  til  værdipapirer,  der besiddes af en mellemmand. Formålet   med   konventionen   er   at   skabe forudsigelighed  om  lovvalg  med  hensyn  til - 11 -

rettigheder   i   relation   til   værdipapirer   i grænseoverskridende  sager.  Vi  kan  fra  dansk side  tilslutte  os  vedtagelsen  af  forslaget  til rådsbeslutning     om     undertegnelse     af konventionen.     Dagsordenspunkt  19  angår  et  forslag  til rådsafgørelse om bekæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet. Om dette forslag vil jeg kort sige, at det, som sagen  står  nu,  ser  ud  til,  at  vi  får  løst  de udeståender, som der bl.a. har været peget på i høringssvarene,    på    en    for    Danmark tilfredsstillende måde. Vi vil derfor fra dansk side kunne støtte vedtagelsen af forslaget. Dagsordenspunkt   20   om   valg   af   ny næstformand for Eurojust giver ikke anledning til danske bemærkninger. - 12 -

Dagsordenspunkt 21, som jeg forelægger på vegne  af  indenrigs-  og  sundhedsministeren, vedrører  en  rådsbeslutning  om  udveksling  af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer. Fra dansk side kan vi tilslutte os den udvidede informationsudveksling mellem medlemsstaterne  vedrørende  nye  former  for narkotika, som forslaget indebærer, ligesom vi også støtter styrkelsen af Rådets adgang til at beslutte, at medlemsstaterne skal undergive nye narkotiske stoffer regulering. Dagsordenspunkt  22  og  23,  som  jeg  som nævnt     forelægger     med     henblik     på forhandlingsoplæg  ,  vedrører  to  aftaler  med Schweiz om deltagelse i Schengen-samarbejdet og  om  bekæmpelse  af  svig  og  enhver  anden ulovlig   aktivitet   til   skade   for   finansielle interesser. - 13 -

Meget udførlige aktuelle notater om disse sager er  allerede  oversendt  til  udvalget,  og  jeg  vil derfor   ikke   her   gennemgå   de   ganske omfattende aftaler i detaljer. Idet jeg i øvrigt henviser til de aktuelle notater, og den meget udførlige beskrivelse, der er heri, af de forskellige retsakter, som skal vedtages i tilknytning  til aftalerne  med Schweiz,  vil  jeg indskrænke mig til kort at sige følgende: Vi  vil  fra  dansk  side  på  det  kommende rådsmøde – i det omfang det berører Danmark – tilslutte os, at de to aftaler med Schweiz kan undertegnes på EU’s vegne med henblik på, at aftalerne kan indgås på et senere tidspunkt, når der bl.a. har været afholdt folkeafstemning om dem i Schweiz, således som jeg har forstået der skal være. Vi vil også fra dansk side – i det omfang det - 14 -

berører  Danmark  –  tilslutte  os,  at  der  på rådsmødet   opnås   politisk   enighed   om udkastene  til  rådsafgørelser  om    indgåelse   på EU’s vegne af de to aftaler. Da aftalerne med Schweiz  –  som  nævnt  i  det  aktuelle  notat  – vurderes  at  ville  kræve  lovændringer,  vil  en dansk  medvirken  til  indgåelsen  af  aftalerne naturligvis    først    kunne    ske,    når    de forfatningsmæssige procedurer er opfyldt, dvs. når Folketingets samtykke er indhentet. Samlet  set  er  den  danske  holdning  til  de  to aftaler med Schweiz således, at vi kan støtte, at aftalerne   godkendes   og   undertegnes   (i marginen  af  rådsmødet)  –  og  jeg  skal  i  den forbindelse gøre opmærksom på, at der er lagt op til, at dette skal ske samtidig med, at også en række andre aftaler med Schweiz undertegnes som led i en samlet pakke. Det drejer sig bl.a. om den rentebeskatningsaftale, som tidligere er - 15 -

forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  med henblik på forhandlingsoplæg,  og som der er opnået politisk enighed om i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni 2004. Med  i  den  nævnte  pakke  af  aftaler  med Schweiz er også de aftaler, som er nævnt under dagsordenspunkt 24, og som jeg forelægger på vegne af udenrigsministeren. [Der henvises til særskilt talepapir]. Tilbage  er  herefter  den  helt  centrale  sag  på dagsordenen,  nemlig  punkt  26  om  et  nyt arbejdsprogram   for   de   kommende   år   på området    retlige    og    indre    anliggender (Haager-programmet).  Sagen  forelægges  som tidligere  nævnt  for  udvalget  med  henblik  på forhandlingsoplæg. Om   sagen   vil   jeg  –   for   så   vidt   angår Justitsministeriets område – sige følgende, idet - 16 -

jeg  i  øvrigt naturligvis  er  parat  til  at uddybe den danske holdning til programmet nærmere: Indledningsvis  vil  jeg  minde  om,  at  sagen tidligere har været nævnt for udvalget forud for rådsmødet   den   19.   juli   2004,   hvor   de indledende drøftelser af et nyt flerårigt program på området fandt sted. Siden da har der været afholdt et uformelt rådsmøde i Haag, hvor en række diskussionsoplæg blev nærmere drøftet, uden at der blev truffet nogen beslutninger. Jeg henviser herved til den efterfølgende skriftlige redegørelse  for  mødet,  som  jeg  har  sendt  til udvalget. Formandskabet har nu udarbejdet et udkast til et  nyt  arbejdsprogram  på  området,  som  skal danne grundlag for de videre drøftelser. Som nævnt  i  det  oversendte  materiale  er  det formandskabets  hensigt,  at  Rådet  (retlige  og indre anliggender) skal godkende et udkast til - 17 -

det  nye  program,  således  at  programmet  vil kunne vedtages af stats- og regeringscheferne på   Det   Europæiske   Råds   møde   den   5. november 2004. Jeg    skal    gøre    opmærksom    på,    at formandskabets  udkast  til  et  nyt  program  på området efter modtagelsen heraf er oversendt til udvalget – og jeg finder bl.a. i lyset heraf ikke anledning til her at gennemgå udkastet i detaljer.  I  stedet  for  vil  jeg  henvise  til  det oversendte aktuelle notat (punkt 2), hvor der er en   udførlig   redegørelse   for   indholdet   af udkastet til arbejdsprogram. Fra dansk side finder vi, at udkastet overordnet set  er  godt  og  afbalanceret  med  fokus  på væsentlige spørgsmål inden for EU-samarbejdet på området for retlige og indre anliggender. - 18 -

Vi  kan  fra  dansk  side  fuldt  ud  støtte,  at arbejdsprogrammet  skal  være  praktisk  og bygge på principperne om behov for europæisk merværdi,    nærhed,    proportionalitet    og solidaritet.  Vi  kan  fra  dansk  side  endvidere fuldt ud støtte, at der tages udgangspunkt i det igangværende  arbejde  med  udmøntning  af Tammerfors-programmet, og vi er således fra dansk    side    meget    tilfredse    med,    at arbejdsprogrammet fremhæver nødvendigheden  af  rettidig  og  fuldstændig gennemførelse   og   evaluering   af   vedtagne foranstaltninger. Fra dansk side er vi endvidere positive over for en midtvejsevaluering af arbejdsprogrammet. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det endnu ikke er helt fastlagt, hvor lang tid frem  programmet  skal  række,  men  jeg  kan oplyse, at det nye program nok ikke kommer til - 19 -

at   have  en   kortere   tidshorisont   end  det nuværende Tammerfors-program, som jo blev fastsat til at gælde i 5 år. I lyset heraf vil vi fra dansk  side  ikke  have  indvendinger  imod  i forbindelse   med   programmet   at   drøfte målsætninger,   som   knytter   sig   til   den kommende   forfatningstraktat,   idet   vi   dog finder, at der ikke kan blive tale om at udmønte målsætningerne  i  egentlige  forslag,  førend forfatningstraktaten er trådt i kraft. Herudover kan jeg nævne, at der i henholdsvis udkastet   til   arbejdsprogram   og   i   det foreliggende  udkast  til  selve  konklusionerne for  mødet  i  Det  Europæiske  Råd  (den  5. november  2004)  formentlig  bl.a.  vil  være  en henvisning  til  de  nye  finansielle  perspektiver på  området  og  EU’s  narkotikastrategi  for 2005-2012,  ligesom  der  formentlig  også  vil være en henvisning til den handlingsplan, som - 20 -

Kommissionen forventes at udarbejde i første halvår af 2005 med henblik på udmøntningen af  arbejdsprogrammet.  Fra  dansk  side  vil  vi ikke have bemærkninger hertil. Hvad mere specifikt angår de målsætninger og konkrete forslag, som er indeholdt i udkastet til arbejdsprogram,  skal  jeg  navnlig  fremhæve følgende forhold, som vi fra dansk side lægger vægt på og vil arbejde for: [Det politimæssige samarbejde] Fra dansk side kan vi grundlæggende støtte de målsætninger og konkrete forslag inden for det politimæssige samarbejde, som er indeholdt  i udkastet til program. Vi støtter således de målsætninger og forslag, som   knytter   sig   til   en   mere   effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende - 21 -

organiseret  og  anden  alvorlig  kriminalitet  og terrorisme (udkastets punkt 4.1.3.). Jeg kan i den forbindelse bl.a. nævne, at vi fra dansk side er enige i, at Europol har en central rolle  i  indsatsen  mod  grænseoverskridende organiseret  kriminalitet  og  terrorisme,  og  at medlemsstaterne   bør   tilskyndes   til,   at gennemføre     de     nødvendige     retlige instrumenter,  at  forsyne  Europol  med  de oplysninger,  der  er  nødvendige  for  Europols arbejde,   og   at   opfordre   deres   nationale myndigheder til at samarbejde med Europol. Vi støtter også, at Europol årligt skal udarbejde en   trusselsvurdering   vedrørende   alvorlige former  for  organiseret  kriminalitet,  som  bl.a. skal   danne   grundlag   for   Rådets   årlige fastlæggelse af strategiske prioriteter på dette område. - 22 -

Endelig støtter vi fra dansk side, at samarbejdet mellem  Europol  og  Eurojust  styrkes  på  det eksisterende grundlag, ligesom vi bl.a. også er positive   over   for   Europols   deltagelse   i medlemsstaternes fælles efterforskningshold. Fra   dansk   side   kan   vi   også   støtte   de målsætninger  og  forslag,  som  knytter  sig  til intern krisestyring, operationelt samarbejde og kriminalitetsforebyggelse (punkt 4.1.4.- 4.1.6.). Hvad    særligt    angår    det    operationelle samarbejde vil jeg her nævne spørgsmålet om, hvorvidt   der   bør   påbegyndes   nærmere overvejelser    om    oprettelsen    af    den operationelle  komité,  som  er  forudsat  ved forfatningstraktaten (artikel III-261). Fra dansk side har vi ikke bemærkninger til, at et sådant arbejde  iværksættes,  herunder  ikke  mindst vedrørende komitéens fremtidige opgaver, men vi finder det vigtigt, at eventuelle målsætninger - 23 -

i   programmet  ikke   udmøntes  i  egentlige forslag, før traktaten træder i kraft. Hvad   angår   udvekslingen   af   oplysninger mellem   medlemsstaternes   retshåndhævende myndigheder  (punkt  4.1.1.),  vil  vi  fra  dansk side  generelt  kunne  støtte,  at  samarbejdet  på dette område forbedres ved, at der indføres et overordnet princip om tilgængelighed, dvs. at en    retshåndhævende    myndighed    i    en medlemsstat, som har brug for oplysninger for at  kunne  udføre  sine  opgaver,  skal  kunne  få disse oplysninger fra en anden medlemsstat, og at    den    medlemsstat,    som    besidder oplysningerne,  skal stille  dem til  rådighed  til det angivne formål. Vi finder dog fra dansk side, at der ikke  bør være tale om en ubetinget pligt, idet der i nogle tilfælde  kan  være  behov  for  f.eks.  at  sikre enkeltpersoners    sikkerhed    og    lignende - 24 -