Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2004-792-0907
Dok.:
IHT20766
Besvarelse af spørgsmål nr. 51 af 22. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2004 fra Jens Peter S. Skaarup, jf. alm. del
bilag 34.
Svar:
I henvendelsen til Retsudvalget foreslår Jens Peter Skytthe Skaarup, at der i konkursloven fastsættes en øvre grænse for,
hvor lang tid kurator må bruge på at afslutte et konkursbo. Jeg har modtaget en tilsvarende henvendelse fra Jens Peter
Skytthe Skaarup, og jeg kan henvise til vedlagte kopi af mit svar til den pågældende.
Som det fremgår heraf, er der allerede efter de gældende regler i konkursloven mulighed for at skride ind over for en
kurators langsommelige eller på anden måde uheldige behandling af et konkursbo, og jeg finder ikke, at der er grundlag
for at indføre lovregler om faste tidsmæssige rammer for afviklingen af et konkursbo.
- 1 -