Folketingets Retsudvalg
København, den 7. december 2004
Folketingets Retsudvalg har med skrivelse af 8. oktober 2004 (REU alm. del spørgs-mål 5, omtrykt d. 21.
oktober 2004) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
Med henvisning til
-
at Holger Westergaard, Låsby, for tredje gang er nægtet fri proces til domstolsprøvelse af, hvorvidt
fratagelsen/indskrænkningen af en ham af Fødevareministeriet meddelt tilladelse til opdræt af zobel
måtte udgøre et erstatningsberettigende ekspropriativt indgreb,
-
og at Holger Westergaard har indbragt denne afgørelse for Folketingets Ombudsmand, der har givet
tilsagn om realitetsbehandling af berettigelsen af Civilretsdirektoratets afslag, bedes ministrene
tilkendegive, hvorvidt man vil være indstillet på at suspendere fristen for sagsanlæg (den almindelige
forældelsesfrist) indtil 4 uger efter, at der måtte foreligge en afgørelse fra Folketingets
Ombudsmand/Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?
Svar:
Efter oprettelsen af Ministeriet for Familie-og Forbrugeranliggender hører spørgsmål vedr. tilladelser til
opdræt af zobel ikke længere under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, men under Ministeriet for
Familie-og Forbrugeranliggender.
Jeg har derfor indhentet vedlagte udtalelse fra Ministeriet for Familie-og Forbrugeranliggender til brug for
besvarelsen af det stillede spørgsmål.
Hans Chr. Schmidt
/Susan Bramsen