Justitsministeriet
Kontor:
Lovafdelingen
Sagsnr.:
2004-792-0906
Dok.:
LOJ21831
Besvarelse af spørgsmål nr. 48 af 18. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan reglerne er for at alvorligt syge og handicappede kan undgå at
afsone en dom.”
Svar:
1. Efter grundlovens § 24 kan kongen benåde for straf. Benådning sker ved kongelig resolution efter indstilling fra
Justitsministeriet. I visse tilfælde er Justitsministeriet bemyndiget til at benåde, blandt andet hvis der er tale om at
eftergive frihedsstraffe på indtil 40 dage.
Der er fastsat nærmere regler om den administrative behandling af sager om benådning i bekendtgørelse nr. 364 af 17.
maj 2001 og i vejledning nr. 70 af 16. maj 2001 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraffe og benådning.
Benådning sker på grundlag af en helt individuel vurdering. Der sker i praksis kun benådning i helt ekstraordinære
tilfælde. Hovedområdet er de tilfælde, hvor benådning er nært sammenhængende med den dømtes helbredsforhold.
Benådning kan efter praksis ske, hvis det antages, at udståelse af straffen under enhver form skønnes at ville medføre en
væsentlig risiko for alvorlig helbredsforringelse. Dette fremgår af pkt. 55 i vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse
af fængselsstraf og benådning.
Afgørelse af, om der skal ske indstilling til benådning af helbredsmæssige grunde, træffes på grundlag af en individuel
vurdering ud fra den modtagne lægelige dokumentation, som oftest en speciallægeerklæring. Der vil tillige blive
indhentet en udtalelse fra kriminalforsorgens konsulent i almenlægelige og hygiejniske spørgsmål eller
kriminalforsorgens psykiatriske konsulent. I enkelte tilfælde indhentes endvidere en udtalelse fra Retslægerådet.
Humanitetshensyn kan i visse tilfælde medføre benådning, selv om der ikke er risiko for alvorlig helbredsforringelse,
f.eks. hvor den dømte eller dennes ægtefælle lider af en fremskreden uhelbredelig lidelse, eller hvor omfanget af den
omsorg og pleje, den dømte er nødt til at yde et barn eller en ægtefælle, som har en kronisk lidelse, langt overstiger,
hvad der normalt kræves af forældre eller ægtefælle. Humanitetshensyn kan desuden medføre benådning for dømte, der
har nået folkepensionsalderen, i tilfælde, hvor den dømtes ægtefælle lider af en uhelbredelig sygdom, og det derved
søges undgået, at ægtepar efter et livslangt samliv kommer til at leve den sidste tid adskilt fra hinanden. Dette fremgår af
pkt. 56 i vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse af straffen.
Alderdomsbetinget benådning forekommer som følge af den dømtes usædvanlig høje alder, eller hvis den dømte er
noget ældre end 70 år samtidig med, at afsoning på grund af den dømtes helbred må antages at blive særlig belastende.
Dette fremgår af pkt. 57 i vejledning om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning.
Det gøres som regel til en betingelse for benådning, at den dømte ikke i en prøvetid på 2 år begår strafbart forhold. Hvis
det findes påkrævet, fastsættes også vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen og eventuelt behandlingsvilkår eller lignende.
Fastsættes der ikke sådanne yderligere vilkår, stilles der normalt før benådningen krav om, at den dømte skal betale en
bøde, der er fastsat efter den pågældendes indtægtsforhold.
2. Helbredsmæssige forhold kan tillige medføre udsættelse med afsoningen. Justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil (politiet), kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne udsættes, når hensynet til den
dømte, herunder dennes helbredsmæssige forhold, taler for det, og når hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod
