Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Lovteknikkontoret
Sagsnr.:
2004-792-0905
Dok.:
RLM21503
Besvarelse af spørgsmål nr. 47 af 15. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – spørgsmål 47).
Spørgsmål nr. 47:
”Der ønskes en redegørelse for de arveretlige regler set i lyset af denne beskrivelse: Jeg er eneste
nulevende barn af mine forældre, idet min bror døde for 13 år siden. Han har en datter og en søn. Jeg har
to børn og er som sådan eneste overlevende, der er vokset op med det indbo, der vil blive efterladt.
Som arving har jeg fået oplyst, at der på pengesiden deles, så jeg arver det halve, og min brors børn den
anden halvdel. Imidlertid deles indboet efter det oplyste på en anden måde, idet vi jo er tre personer, der
hver trækker lod med et lod hver. På den måde arver jeg 1/3 af indboet. Mine to børn står herefter til at
have halv adgang til indbogenstande i forhold til min brors børn, er det en korrekt beskrivelse af de
gældende arveregler?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået, at der med spørgsmålet sigtes til, hvordan arven efter begge forældres død fordeles
mellem livsarvinger.
1. Det følger af arvelovens § 1, at det legale udgangspunkt er, at en arveladers børn arver lige. Er et barn død, træder
dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige.
Efter arvelovens § 24 a er arvingerne berettigede til for deres arvelod at overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. En
arving har derimod ikke ret til at overtage aktiver, hvis værdi er større end den arv, som vedkommende har krav på.
Reglerne om fordelingen af boets aktiver har således nær sammenhæng med, hvordan genstandene værdiansættes.
Ønsker flere arvinger at overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækni ng, hvem der skal have
dette.
Arvingernes ret til at fordre udlæg efter arvelovens § 24 a kan bl.a. fortrænges af et testamente, hvorved arvelader har
rådet over det/de pågældende aktiv(er).
2. Kan arvingerne ikke blive enige om, hvordan boets aktiver skal fordeles, følger det som nævnt af
arvelovens § 24 a, at fordelingen afgøres ved lodtrækning. Der findes ikke uddybende regler om,
hvilken metode der skal anvendes i forbindelse med den lodtrækning, der skal finde sted, hvis flere
arvinger ønsker at overtage det samme aktiv. Kan arvingerne ikke nå til enighed om
lodtrækningsmetoden, antages det, at der trækkes lod om hver enkelt genstand mellem de arvinger,
der ønsker genstanden. Der trækkes således lod om hver enkelt genstand med lige vægt mellem de
berettigede og interesserede. Det gælder uanset omfanget af arveretten, og uanset om den
pågældende har vundet eller tabt i tidligere omgange, se herom Svend Danielsen ”Arveloven med
kommentarer”, 4. udgave, 1997, side 240.
3. Som det fremgår, vil fordelingen af indbogenstandene afhænge af flere faktorer, herunder hvor stor en del af boets
aktiver som udgør indbo, om flere arvinger ønsker at arve den samme genstand, og hvilken lodtrækningsregel der
