Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 92 13 11
www.minff.dk
Den
J.nr. 04-0800-00038
Under henvisning til spørgsmål nr. 42 (REU alm. del.) fra Folketingets Retsudvalg
sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens besvarelse.
Spørgsmål nr. 42:
Ministeren bedes samlet redegøre for udmøntningen af aftalen om kommunalreformen på
ministerens område for så vidt angår den del, som hører under Retsudvalgets ressort.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i lighed med en række
andre ministerier har bidraget til udarbejdelse af forslag til lov om regional statsforvaltning
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår ophævelse af bestemmelser om
statsamter og statsamtmænd og oprettelse af fem nye regionale statslige kontorer). Ved
lovforslaget udmøntes kommunalreformen for så vidt angår ophævelse af bestemmelser om
statsamter og oprettelse af fem nye regionale statsforvaltninger. Lovforslaget forventes
fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren i 2005 (januar II).
På det familieretlige område indebærer lovforslaget ændring af adoptionsloven, børneloven,
lov om børns forsørgelse, lov om forældremyndighed og samvær, lov om inddrivelse af
underholdsbidrag, lov om personnavne, lov om ægteskabets retsvirkninger samt lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning. Der er hovedsageligt tale om konsekvensændringer som
følge af, at betegnelsen statsamt ændres til statsforvaltning. Endvidere overføres opgaver
om dispensation fra ægteskabsbetingelserne fra statsamterne til kommunerne. På
adoptionsområdet overtager statsforvaltningerne både statsamternes og amternes
adoptionsopgaver, således at der fremover bliver en samlet sagsbehandling.
Endvidere er det som led i aftalen om kommunalreformen besluttet, at alle opgaver om
opløsning af ægteskab skal samles i de nye statsforvaltninger. Det indebærer navnlig, at
domstolenes sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed fremover skal begynde i
statsforvaltningerne.
Jeg har den 3. september 2004 nedsat en arbejdsgruppe, hvis kommissorium omfatter