-  1  - Spørgsmål nr. 386: ”Ministrene bedes redegøre for, hvorfor der endnu ikke er oprettet en centralt koor- dinerende antiterror-indsats, sådan som det er tilfældet i de lande, vi no rmalt sam- menligner os med.” Svar: Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende: ”De senere års ændring i trussels - og risikobilledet har rundt om i verden - ligesom i Danmark - givet anledning til revurderinger og omlægninger af eksisterende sikker- heds- og beredskabsforanstaltninger. I USA førte erfaringerne fra den 11. september 2001 til oprettelsen af et nyt ministe- rium, der samler kompetencer fra 22 myndigheder i én organisation. Målet med eta  b- leringen af Departement of Homeland Security var at skabe rammen om en sammen- hængende og koordineret indsats imod terrorangreb og andre større katastrofer. I Norge har man den 1. september 2003 oprettet en ny myndighed, Direktoratet for Samfunnssikkerhet  og  Beredskab,  der  –  svarende  til  den  organisering  man  har  haft siden 1992 i Danmark – samler brandvæsen, civilforsvar og civilt beredskab i én st y- relse. Direktoratet har i forlængelse heraf fået til opgave at skabe overblik over så  r- barhederne i det norske samfund og koordinere planlægningen inden for de forskelli- ge sektorer, idet de enkelte ministeriers sektoransvar dog er fastholdt. I Sverige har man i 2001 oprettet en ny myndighed, Krisberedskapsmyndigheten, der har fået til opgave at koordinere og styrke samfundets beredskab. B eredskabet i Sve- rige  er  ligesom  i  Danmark  baseret  på  flere  myndigheder,  og  Kr iseberedskabsmyn- digheden overtager ikke opgaver fra de sektoransvarlige myndigheder. Myndigheden har alene en rådgivende og koordinerende funktion, l igesom den fordeler 2 mia. skr. årligt til styrkelse af samfundets beredskab. Det svenske redningsbere dskabs operati- ve opgaver hører fortsat under Statens Räd dningsverk. I  Danmark  er  der  efter  regeringens  opfattelse  ikke  behov  for  at  oprette  en  ny  myn- dighed  til  varetagelse  af  de  opgaver,  som  det  ændrede  trusselsbillede  har  medført. Regeringen finder således, at  de, som har ekspertisen og rutinen i det daglige, også er de bedste til hurtigt og effektivt at løse opgaverne i katastrofesituationer. Hertil  kommer,  at  bl.a.  Beredskabsstyrelsens  opgavevaretagelse  løbende  er  blevet tilpasset det ændrede trusselsbillede, hvilket indebærer, at styrelsen i dag indtager en central rolle for så vidt angår tværgående beredskabsplanlægning, koordination samt rådgivning om beredskab i ko mmunerne og den civile sektor m.m. Der er endvidere med oprettelsen af de regionale koordinerende stabe, den kommen- de oprettelse af en national koordinerende stab, nedsættelse af kriseberedskabsgrup- pen  samt udarbejdelsen af den nationale beredskabsplan skabt de fornødne strukturer for et velfungerende samarbejde og den nødvendige tværgående koord ination af be- redskabet.

-  2  - Herudover bør det nævnes, at samarbejdet mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets  Efterretningstjeneste  er  tæt,  og  tjenesterne  koordinerer  indsatsen  på  en række områder af fælles interesse. Tjenesterne har intensiveret d en løbende udveks- ling af generelle oplysninger om udenlandske terrororganisationers aktivitet, organi- sation, finansiering m.v., ligesom samarbejdet om konkrete operative tiltag, udarbej- delse af fælles trusselsvurderinger og udveksling af medarbejdere er styrket. Endvidere er der gennemført en national sårbarhedsudredning, hvor opfølgningen nu er  i  fuld  gang.  Beredskabsstyrelsen  er  den  centrale  organisation  i  opfølgningsarbej- det. Implementeringen af anbefalingerne heri vil sikre bl.a. bedre muligheder for lø- bende overvågning samt mere he lhedssyn og koordination. Samlingen  af  beredskabet  og  forsvaret  under  Forsvarsministeriet,  som  regeringen gennemførte den 1. februar 2004, skal også ses i dette lys. For ved at samle det c ivile beredskab og forsvaret under ét  tag er der nu bedre muligheder for at trække koordi- neret på de statslige beredskabsressourcer, både hvad angår planlægning, f   orebyggel- se og den operative indsats. Der  er  i  den  forbindelse  nedsat  en  arbejdsgruppe  om  samling  af  det  statslige  red- ningsberedskab og forsvaret. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til integration, samtænkning og samarbejde mellem redningsberedskabet og forsvaret. Hensigten er at skabe grundlag for øget koordination og styrket anvendelse af de fælles ressourcer til brug for eksempelvis  den afhjælpende indsats  i forbindelse med  et eventuelt ter- rorangreb  mod  Danmark.  Arbejdsgruppen  skal  aflevere  sin  rapport  til  regeringen med udgangen af året. Forskellige lande med forskellige systemer finder forskellige løsninger. For Danmark mener regeringen ikke, at oprettelse af en ny myndighed, der favner over mange me- get forskellige specialområder på tværs af sektorerne, er den rigtige lø  sning. Der er derimod behov for, at de forskellige aktører er rutinerede i at samarbejde, og at opgavefordeling og koordinationsrutiner er helt på plads. Derfor har øvelser, koo r- dination og tværgående beredskabsplanlægning været  – og vil fortsat være - nøgleord i opfølgningen på terrorangr ebene. Dermed naturligvis ikke sagt, at vi ikke kan lære og lade os inspirere af vore nabo- lande  og  andre  nære  samarbejdsparterne.  Det  bør  vi  -  og  det  gør  vi.  Landene  i  den vestlige verden står i dag over for parallelle sikkerhedsudfordringer og opgaver. De r- for  foregår  der  megen  særdeles  nyttigt  og  værdifuld  informations -  og  vidensud- veksling på tværs af grænserne.”