Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-150-0594 Dok.: LBN26988 Besvarelse af spørgsmål nr. 27 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes uddybe, hvordan artikel 10 i forslaget til rammeafgørelse skal forstås, hvilke typer personoplysninger er der tale om, og hvad menes der med at fuldbyrdelsesstaten kan anvende personoplysninger, der er fremskaffet i forbindelse med en bevissikringskendelse.” Svar: 1.  I  den  danske  version  af  forslaget  fremgår  det  af  artikel  10,  stk.  1,  at  personoplysninger  fremskaffet  inden  for rammerne af denne rammeafgørelse (det vil sige på baggrund af en europæisk bevissikringskendelse), kan anvendes af ”fuldbyrdelsesstaten”    i forbindelse med bl.a. sager, i hvilke der kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse (det vil  sige  straffesager  og  administrative  sager, der  indebærer  en  lovovertrædelse,  og  som  kan  give  anledning  til  en procedure ved en domstol), andre retsprocedurer og administrative procedurer, som hænger direkte samme med sådanne sager, og forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed. I den engelske version af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, fremgår det imidlertid, at personoplysninger fremskaffet inden for denne rammeafgørelse kan anvendes af  ”the issuing State”    (dvs. udstedelsesstaten). At det er myndighederne i den  stat,  der  har  udstedt  en  europæisk  bevissikringskendelse,  som  kan  anvende  personoplysninger  fremskaffet  på baggrund af  denne – og  ikke fuldbyrdelsesstatens myndigheder  – er  da også bedst  stemmende med formålet  med europæiske  bevissikringskendelser,  hvorefter  en  EU-medlemsstat  (udstedelsesstaten)  skal  kunne  få  udleveret bevismateriale fra en anden EU-medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten). 2.  Forslaget  indeholder  ikke  en  nærmere  definition  af,  hvad  der  efter  forslaget  er  omfattet  af  betegnelsen ”personoplysninger”. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne i forslaget til artikel 10, at bestemmelsen er baseret på artikel 23 i EU’s retshjælpskonvention fra 2000 og supplerer den beskyttelse, der fremgår af Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. På  denne baggrund må  begrebet ”personoplysninger” forstås bredt, og  det må således anses for at  omfatte enhver oplysning vedrørende en fysisk person, hvis identitet er fastslået eller kan fastslås, jf. herved artikel 2, litra a, i den nævnte konvention fra Europarådet.   - 1 -