Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Det Internationale Kontor
Sagsnr.:
2004-150-0592
Dok.:
LBN26984
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Hvis rammeafgørelsen bliver vedtaget i sin nuværende form, vil en dansker eller en dansk
virksomhed så kunne få hjælp fra den danske stat til at klage over en afgørelse fra f.eks. en myndighed
i Letland, eller vil den pågældende borger eller virksomhed selv skulle finde en advokat i det
pågældende land og selv dække udgifterne til klagesagen?
Svar:
Danske myndigheder har ikke nogen generel forpligtelse til at bistå danske borgere eller virksomheder med at klage i et
tilfælde som det beskrevne eller til at afholde de hermed forbundne udgifter.
En dansk borger eller virksomhed har imidlertid mulighed for eventuelt via Udenrigsministeriet at kontakte den
danske ambassade i det pågældende land, som vil kunne være behjælpelig med navne, adresser mv. på advokater med
speciale inden for det relevante område. Den danske borger eller virksomhed vil i givet fald selv skulle afholde
udgifterne til advokatbistand.
Denne ordning vil ikke skulle ændres som følge af forslaget til rammeafgørelse, som således ikke regulerer spørgsmålet
om juridisk bistand i forbindelse med klage over en afgørelse om udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse og
betaling herfor.
- 1 -