Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Det Internationale Kontor
Sagsnr.:
2004-150-0591
Dok.:
LBN26981
Besvarelse af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Hvis rammeafgørelsen bliver vedtaget i sin nuværende form, vil en dansk virksomhed så kunne
opleve, at dansk politi er forpligtet til at beslaglægge virksomhedens regnskab med alle bilag, såfremt
en myndighed i f.eks. Grækenland kræver det, uanset om den danske virksomhed overfor dansk politi
kan godtgøre mistanken om en lovovertrædelse intet har på sig, hvorefter den danske virksomhed skal
klage ved en domstol i Grækenland, men denne klage har højst opsættende virkning i 60 dage,
hvorefter alle oplysninger bliver udleveret til den græske myndighed?
Svar:
1. Det følger af forslagets artikel 11, at fuldbyrdelsesmyndigheden, medmindre andet er bestemt i rammeafgørelsen, skal
anerkende en europæisk bevissikringskendelse uden yderligere formaliteter og straks træffe de nærmere foranstaltninger
med henblik på fuldbyrdelse af bevissikringskendelsen. Efter forslagets artikel 15 vil fuldbyrdelse af en europæisk
bevissikringskendelse om fremskaffelse af regnskaber mv. som nævnt i spørgsmålet alene kunne afvises, hvis
fuldbyrdelsen vil være i strid med princippet om ne bis in idem (hvorefter en person ikke kan straffes for den samme
handling flere gange), eller hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør
det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse.
Forslaget giver i den nuværende udformning således ikke mulighed for, at danske myndigheder i forbindelse med
fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse kan foretage en nærmere prøvelse af det mistankegrundlag, som
ligger til grund for udstedelsen af en europæisk bevissikringskendelse i en anden EU-medlemsstat, og afvise at
fuldbyrde denne under henvisning til, at der ikke synes at være tilstrækkeligt mistankegrundlag.
2. Efter forslagets artikel 19, stk. 2, kan der klages til en domstol i udstedelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten i
overensstemmelse med disse staters nationale lovgivning. De materielle grunde til udstedelse af en europæisk
bevissikringskendelse skal påklages ved en domstol i udstedelsesstaten. Det følger videre af bestemmelsens stk. 6, at en
fuldbyrdelsesstat kan suspendere overførelsen af genstande, dokumenter og data, mens den afventer udfaldet af en klage.
Efter bestemmelsen kan udstedelsesmyndigheden dog kræve, at fuldbyrdelsesstaten selv om der er indgivet klage i
fuldbyrdelsesstaten overfører de omhandlede genstande mv. til udstedelsesmyndigheden seneste 60 dage efter
fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. Bliver udfaldet af klagesagen, at overførelsen ikke var lovlig, skal
de omhandlede genstande mv. straks tilbageføres til fuldbyrdelsesstaten.
Efter ordlyden af artikel 19, stk. 6, i forslagets danske version og gengivelsen heraf i det grundnotat om forslaget, som
Justitsministeriet har oversendt til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004 kan det give anledning til en vis tvivl, om
klage indgivet i udstedelsesstaten, herunder klage over de materielle grunde til udstedelse af en europæisk
bevissikringskendelse, ligeledes kun har opsættende virkning i 60 dage efter fuldbyrdelsen.
I den engelske version af forslaget er artikel 19, stk. 6, formuleret således:
The executing State may suspend the transfer of objects, documents and data pending the outcome of a
legal remedy. However, despite the existence of a legal remedy in the executing State, the issuing
authority may require the executing State to transfer the objects, documents and data 60 days after the
execution of the European Evidence Warrant. In such cases, if, as the outcome of the legal remedy in the
executing State, the transfer of the objects, documents and data would not have been allowed, these shall