Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-150-0591 Dok.: LBN26981 Besvarelse af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Hvis rammeafgørelsen bliver vedtaget i sin nuværende form, vil en dansk virksomhed så kunne opleve, at dansk politi er forpligtet til at beslaglægge virksomhedens regnskab med alle bilag, såfremt en myndighed i f.eks. Grækenland kræver det, uanset om den danske virksomhed overfor dansk politi kan godtgøre mistanken om en lovovertrædelse intet har på sig, hvorefter den danske virksomhed skal klage ved en domstol i Grækenland, men denne klage har højst opsættende virkning i 60 dage, hvorefter alle oplysninger bliver udleveret til den græske myndighed?” Svar: 1. Det følger af forslagets artikel 11, at fuldbyrdelsesmyndigheden, medmindre andet er bestemt i rammeafgørelsen, skal anerkende en europæisk bevissikringskendelse uden yderligere formaliteter og straks træffe de nærmere foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse af bevissikringskendelsen. Efter forslagets artikel 15 vil fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse  om  fremskaffelse  af  regnskaber  mv.  som  nævnt  i  spørgsmålet  alene  kunne  afvises,  hvis fuldbyrdelsen vil være i strid med princippet om ”ne bis in idem” (hvorefter en person ikke kan straffes for den samme handling flere gange), eller hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse. Forslaget giver i  den  nuværende udformning således  ikke mulighed for, at  danske myndigheder i forbindelse  med fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse kan foretage en nærmere prøvelse af det mistankegrundlag, som ligger  til  grund  for  udstedelsen  af  en  europæisk  bevissikringskendelse  i  en  anden  EU-medlemsstat,  og  afvise  at fuldbyrde denne under henvisning til, at der ikke synes at være tilstrækkeligt mistankegrundlag. 2.  Efter forslagets  artikel  19, stk.  2,  kan der  klages  til en  domstol  i udstedelsesstaten  eller  i  fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse  med  disse  staters  nationale  lovgivning.  De  materielle  grunde  til  udstedelse  af  en  europæisk bevissikringskendelse skal påklages ved en domstol i udstedelsesstaten. Det følger videre af bestemmelsens stk. 6, at en fuldbyrdelsesstat kan suspendere overførelsen af genstande, dokumenter og data, mens den afventer udfaldet af en klage. Efter bestemmelsen kan udstedelsesmyndigheden dog kræve, at fuldbyrdelsesstaten – selv om der er indgivet     klage i fuldbyrdelsesstaten  –  overfører  de  omhandlede  genstande  mv.  til  udstedelsesmyndigheden  seneste  60  dage  efter fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. Bliver udfaldet af klagesagen, at overførelsen ikke var lovlig, skal de omhandlede genstande mv. straks tilbageføres til fuldbyrdelsesstaten. Efter ordlyden af artikel 19, stk. 6, i forslagets danske version – og gengivelsen heraf i det grundnotat om forslaget, som Justitsministeriet har oversendt til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004 – kan det give anledning til en vis tvivl, om klage  indgivet  i  udstedelsesstaten,  herunder  klage  over  de  materielle  grunde  til  udstedelse  af  en  europæisk bevissikringskendelse, ligeledes kun har opsættende virkning i 60 dage efter fuldbyrdelsen. I den engelske version af forslaget er artikel 19, stk. 6, formuleret således: ”The executing State may suspend the transfer of objects, documents and data pending the outcome of a legal  remedy.  However,  despite  the  existence  of  a  legal  remedy  in  the  executing  State,  the  issuing authority may require the executing State to transfer the objects, documents and data 60 days after the execution of the European Evidence Warrant. In such cases, if, as the outcome of the legal remedy in the executing State, the transfer of the objects, documents and data would not have been allowed, these shall
forslagets artikel 19, stk. 2, at klage over de materielle grunde til udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der er tilstrækkelig mistanke, skal indgives til en domstol i udstedelsesstaten. Efter Justitsministeriets vurdering må det herefter antages, at en anden EU-medlemsstats myndigheder ikke efter forslaget i et tilfælde som beskrevet i spørgsmålet vil kunne kræve, at dansk politi udleverer materiale indhentet på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse, så længe udstedelsesstatens domstole ikke har taget endelig stilling til en klage over det materielle grundlag for udstedelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Justitsministeriet vil dog søge dette spørgsmål nærmere afklaret i forbindelse med de videre forhandlinger om forslaget.