Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-150-0588 Dok.: LBN26975 Besvarelse af spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes oplyse om notatet vedrørende forslag til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse (alm. del - bilag 987) skal forstås, sådan at hvis rammeafgørelsen vedtages i sin nuværende form, så vil myndigheder fra andre EU-lande f.eks. kunne få adgang til oplysninger fra DNA-registeret, som dansk politi ikke selv vil kunne få adgang til” Svar: Som anført i det fremsendte grundnotat (side 20) kan oplysninger om dna-prøver, som er udtaget som led i strafferetlig efterforskning, i dag opbevares og videregives i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister. Af denne lovs § 1 følger det bl.a., at det oprettede dna-profilregister skal tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. I overensstemmelse hermed er det i lovens § 2, stk. 1, fastsat, at der i registeret kun må optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation. Det er endvidere i lovens § 2, stk. 2, fastsat, at der i registerets persondel alene må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for nærmere angivne overtrædelser af straffeloven, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72. Hvad angår registerets spordel, må der optages ikke-personidentificerede dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse. Endelig følger det af lovens § 5, at der til brug for identifikation  af  personer  kan  videregives  oplysninger  fra  registeret  til  bl.a.  politiet,  anklagemyndigheden  og Justitsministeriet. Der kan efter bestemmelsen også videregives oplysninger til udenlandske dom-stole og politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt.   Som anført i grundnotatet (side 28) er det spørgsmålet om denne sidstnævnte betingelse (ubetænkelighedskravet) for udlevering af oplysninger fra dna-profilregisteret til udenlandske domstole og politi- og anklagemyndigheder vil kunne opretholdes. Det er umiddelbart Justitsministeriets vurdering, at en gennemførelse af rammeafgørelsen vil kræve, at der foretages en ændring af dna-loven på dette punkt.     Efter Justitsministeriets opfattelse kan forslaget til rammeafgørelse derimod formentlig ikke forventes at føre til, at andre EU-medlemslandes myndigheder i praksis skal have adgang til oplysninger fra dna-profilregisteret i forbindelse med straffesager  i  videre  udstrækning  end  de  danske  myndigheder.  Dette  skyldes  navnlig,  at  der  efter  dna-loven  ikke opstilles  andre  krav  til  anvendelsen  af  oplysninger  end,  at  oplysningerne  skal  være  af  politimæssig  betydning  i forbindelse med personidentifikation.   Justitsministeriet vil dog søge dette spørgsmål nærmere afklaret i forbindelse med de videre forhandlinger af forslaget. Det kan i øvrigt oplyses, at jeg den 7. oktober 2004 har fremsat forslag nr. L 24 til lov om ændring af lov om oprettelse af  et centralt  dna-profilregister  og  retsplejeloven (Udvidelse  af  dna-profilregisterets  persondel, indikationskrav  ved legemsundersøgelse mv.) - 1 -