24-nov-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. august 2004 Dok.: FRM20625 Færdselskontoret Udkast til tale Åbent samråd i Folketingets Retsudvalg den 2. september 2004, kl. 13.00 Samrådsspørgsmål AD-AG Retsudvalget har stillet følgende spørgsmål til besvarelse af justitsministeren i samråd den 2. september 2004. AD: ”Ministeren  bedes redegøre for, hvilke  opgaver amterne i dag  varetager  på  færdselssikkerhedsområdet,  og  om  hvem  der fremover  efter  aftale  om  strukturreformen  skal  varetage  disse opgaver,  herunder  amternes  funktion  som  sparringspartner  og inspirator for især små kommuner. AE:  ”Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvordan  den  fremtidige koordinering    mellem    kommunerne    om    varetagelse    af færdselssikkerhedsopgaverne vil blive tilrettelagt.” AF:   ”Ministeren   bedes   redegøre   for,   hvilken   betydning strukturreformen  for  så  vidt  angår  færdselssikkerhed  får  for opfyldelse   af  Færdselssikkerhedskommissionens   mål  om   at - 1 -

reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 pct. inden år 2012?” AG:  ”Ministeren   bedes   redegøre   for,   hvilke   konsekvenser strukturreformen får for den sammenhængende indsats mellem på den  ene  side  vej-  og  anlægsområdet  og  på  den  anden  side færdselssikkerhedsområdet,   når   amtsvejene   som   følge   af strukturreformen fordeles på staten og kommunerne.” Besvarelse af spørgsmål AD-AG: 1.  Tak  for  invitationen  til  at  komme  her  i Retsudvalget og redegøre for min opfattelse af, hvordan   den   fremtidige   varetagelse   af opgaverne  på  færdselssikkerhedsområdet  vil være efter strukturreformen. Der er en åbenbar sammenhæng mellem spørgsmålene, som jeg derfor vil besvare samlet. Jeg  vil  starte  med  kort  at  redegøre  for  opgaverne  på færdselssikkerhedsområdet og for, hvilke myndigheder, der i dag  varetager  opgaverne.  Jeg  vil  herefter  redegøre  for, hvilken betydning strukturreformen får for opgavevaretagelsen på dette område. 2.  Færdselssikkerhed  er  jo  mange  ting,  men  –  sagt  lidt firkantet –  kan man i  forhold til  dagens samråd tale  om 2 hovedområder,    nemlig    det    vejtekniske    og    det - 2 -

adfærdsmæssige.   På  det  vejtekniske  område  varetages  færdselssikkerheden gennem   tekniske   forbedringer   af   vejene,   og   den færdselssikkerhedsmæssige  indsats  er  derfor  tæt  forbundet med opgaver i forbindelse med anlæg, drift og vedligeholdelse af vejene. Den  vejtekniske  del  hører  som  bekendt  –  overordnet  set  – under  trafikministerens  område.  Jeg  kan  f.eks.  nævne ”sortpletarbejdet”,  hvor  indsatsen  er  rettet  mod  særligt ulykkesbelastede kryds eller strækninger. Det andet hovedområde – dvs. arbejdet med trafikantadfærd og trafikantkultur – er mit område. Området omfatter bl.a. udformning af regler om trafikanters adfærd, iværksættelse af kampagner og informationsaktiviteter samt udarbejdelse af planer og andre tiltag,  der  sigter  mod  at  højne  færdselssikkerheden.  Dertil kommer naturligvis politiets indsats på kontrolsiden. 3. Den    vejtekniske    del    af    færdselssikkerhedsarbejdet varetages af vejbestyrelserne. Vejbestyrelserne har  ansvaret for anlæg, drift og vedligeholdelse af vejene. I dag er både staten, amterne og kommunerne vejbestyrelser for hver deres del af vejnettet. Statsvejene udgør ca. 2 pct. af det samlede vejnet. Amtsvejene udgør ca. 14 pct., mens kommunevejene udgør ca. 84 pct. 4.  Herudover  varetager  vejbestyrelserne  i  stat,  amter  og kommuner en række opgaver i relation til arbejdet med  at påvirke trafikanters adfærd og holdninger. Rådet for Større Færdselssikkerhed  er  også  en  væsentlig  aktør  på  dette område.   Amter og kommuner har ydet en meget stor indsats på dette område,     herunder     med     henblik     på     at     nå Færdselssikkerhedskommissionens   mål   om   at   reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 pct. - 3 -

inden 2012. Denne  amtslige  og  kommunale  indsats  skal  ses  i  politisk perspektiv. Indsatsen skyldes, at man politisk har prioriteret området. Det er der gode og åbenbare grunde til.   Ansvarlige politikere – og det gælder både lokalpolitikere og landspolitikere  –  ønsker  naturligvis  at  begrænse  antallet  af dræbte og tilskadekomne i trafikken mest muligt. Herudover er det da også en god investering at bruge penge på  færdselssikkerhed,  idet  udgifterne  i  forbindelse  med sygehusbehandling, genoptræning osv. herved begrænses. 5.  Retsudvalget  har  specifikt  ønsket,  at  jeg  redegør  for amternes rolle  på  færdselssikkerhedsområdet.  Det  gør  jeg gerne. For at give et fyldestgørende billede vil jeg dog også komme ind på kommunernes og statens roller. Amtsrådsforeningen har i en pjece fra 2003 (”Trafiksikkerhed –  amterne  tager  ansvar”)  beskrevet,  hvilke  opgaver  de varetager på færdselssikkerhedsområdet. Det fremgår bl.a., at amterne selvfølgelig varetager deres rolle som  vejbestyrelse.  Herudover  har  alle  amter  et  regionalt færdselssikkerhedsudvalg.   Amterne   yder   desuden   faglig bistand til kommunerne, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af  lokale  trafiksikkerhedsplaner  og  oprettelse  af  lokale færdselssikkerhedsudvalg. Jeg har endvidere fået oplyst, at hovedparten af amterne har lavet en regional trafiksikkerhedsplan. Amterne  har  også  –  i  vid  udstrækning  i  samarbejde  med Rådet for Større Færdselssikkerhed – en koordinerende rolle i forbindelse med afholdelsen af landsdækkende, regionale og lokale trafiksikkerhedskampagner. Kommunerne er som nævnt vejbestyrelse for kommunevejene. De afholder bl.a. lokale kampagner og deltager i regionale og - 4 -

landsdækkende kampagner. En  optælling  foretaget  i  2002  viser  endvidere,  at  166 kommuner havde  udarbejdet eller var  ved at udarbejde en trafiksikkerhedsplan.  46  kommuner  havde  en  anden  type plan, hvori trafiksikkerhed indgår som et væsentligt led. 63 kommuner    havde    derimod    ikke    nogen    plan    for trafiksikkerhed. Jeg     har     fået     oplyst,     at     der     er     oprettet færdselssikkerhedsudvalg  i  ca.  60  kommuner.  De  lokale færdselssikkerhedsudvalg  arbejder  bl.a.  med  at  udarbejde idéer,  planer  og  oplæg  til  færdselssikkerhedskampagner. Herudover arbejdes med at udvikle længerevarende strategier og med at identificere problemområder og uheldsfaktorer. På  statsligt niveau arbejdes der på en række områder med at fremme færdselssikkerheden. Vejdirektoratet og Danmarks  Transportforskning indsamler oplysninger om de konkrete og praktiske erfaringer, der gøres i det lokale og regionale færdselssikkerhedsmæssige arbejde. Disse oplysninger videreformidles til kommuner og amter. Vejdirektoratet har – som amterne – gjort en stor indsats i forhold    til    kommuner    uden    trafiksikkerhedsplaner. Vejdirektoratet har bl.a. udarbejdet en internetbaseret guide til,   hvordan   en   sådan   lokal   trafiksikkerhedsplan   kan udarbejdes.   Vejdirektoratet  har  herudover  på  en  portal  på  Internettet (www.vejsektoren.dk) lavet et inspirationskatalog med idéer til projekter og kampagner. Herudover  har vi  Rådet for  Større  Færdselssikkerhed, som yder    et    væsentligt    bidrag    på    kampagne-    og informationsområdet,  herunder  i  form  af  koordinering  af landsdækkende kampagner. Det     skal     her     nævnes,     at     de     fleste     lokale færdselssikkerhedsudvalg   deltager   i   et   landsdækkende - 5 -

samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. Politiet   deltager   i   arbejdet   i   de   lokale   og   regionale færdselssikkerhedsudvalg  i  amter  og  kommuner.  Politiet bistår også i forbindelse med kampagner, hvor de intensiverer og målretter færdselskontrollen. 6. Nu har jeg redegjort for situationen, som den er i dag. Så lad os vende blikket mod fremtiden. Med  den  politiske  aftale  om  strukturreformen  reduceres antallet af kommuner. Amterne nedlægges, og der etableres 5 nye  regioner.  Efter  aftalen  skal  regionerne  ikke  varetage opgaver    på    vejområdet    -    og    dermed    ikke    på færdselssikkerhedsområdet. De nuværende ca. 10.000 km amtsveje – svarende til ca. 14 pct.  af  det  samlede  vejnet  –  vil  blive  fordelt  mellem kommunerne og staten. Kommunerne  overtager  den  del  af  amtsvejene,  der  minder mest  om  den  vejtype,  som  kommunerne  allerede  i  dag  er vejbestyrelser  for.  Den  endelige  fordeling  ligger  ikke  fast endnu, men det forventes, at der vil blive tale om ca. 80 pct. af amtsvejene. Kommunerne vil i så fald få ansvaret for ca. 95 pct. af det samlede vejnet. Det  resterende  vejnet  –  de  mest  overordnede  og  tungt trafikerede strækninger – samles i staten. Når kommunerne også bliver vejbestyrelse for størstedelen af amtsvejene,  vil  varetagelsen  af  færdselssikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med anlæg, drift og vedligeholdelse af disse amtsveje naturligvis også overgå til kommunerne. Der vil derfor  på dette område –  som på andre områder  – komme til at hvile et større ansvar på kommunernes skuldre. - 6 -

Det  er  også  derfor,  at  kommunerne  vil  blive  udstyret  med bredere skuldre. Med aftalen om strukturreformen vil der i kraft af kravene til kommunernes størrelse blive skabt mere bæredygtige kommuner. De kompetencer inden for færdselssikkerhedsområdet, der i dag er spredt på i alt ca. 300 enheder – lokalt, regionalt og centralt  –  vil  blive  samlet  i  væsentlig  færre  enheder. Fagligheden må i den forbindelse forventes at blive styrket i de enkelte forvaltninger. Det  giver  bedre  muligheder  for  at  udvikle,  effektivisere  og forbedre vejsektoren til gavn for færdselssikkerheden. Strukturreformen  vil  også  medvirke  til,  at  beslutningerne træffes tættere på borgerne. Lokalkendskabet i kommunerne vil således i endnu større udstrækning kunne udnyttes til at skabe gode og trafiksikre veje. Overførelsen af den største del af amtsvejene til kommunerne giver  mulighed  for  at  forbedre  kommunernes  overordnede tilrettelæggelse  og  administration  af  vejnettet,  således  at færdselssikkerheden  i  kommunerne  samlet  set  vil  kunne forbedres. Arbejdet med at kortlægge og afhjælpe sorte pletter – som i dag  varetages  af  kommuner,  amter  og  Vejdirektoratet  i fællesskab  –  vil  blive  fortsat  i  de  nye  kommuner  og  i Vejdirektoratet. 7. For så vidt angår de mere adfærdsmæssige tiltag er det også min forventning, at det arbejde, der i dag udføres af amterne, vil blive videreført på kommunalt og statsligt niveau. Kommunerne  vil  blive  større  administrative  enheder  end tilfældet er i dag. De vil derfor også være bedre rustet til at - 7 -

varetage   disse   opgaver,   herunder   til   at   gennemføre kampagner både lokalt og på tværs af kommunegrænser.   Jeg er derfor overbevist om, at de nye kommuner vil yde en betydelig indsats på det færdselssikkerhedsmæssige område, og større kommunale forvaltninger vil måske endda give et løft til det  lokale færdselssikkerhedsmæssige arbejde. Det er derfor også min vurdering, at strukturreformen ikke vil forringe mulighederne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens   mål   om   at   reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 pct. inden 2012. Det  koordinerende  arbejde  på  færdselssikkerhedsområdet, der  sker  på  statsligt  niveau,  vil  naturligvis  blive  fortsat. Vejdirektoratet   og   Danmarks   Transportforskning   vil fortsætte med at indsamle og videreformidle oplysninger om de   praktiske   erfaringer,   der   gøres   i   det   lokale trafiksikkerhedsarbejde. Politiet vil fortsætte sit tætte samarbejde med de ansvarlige myndigheder på færdselssikkerhedsområdet. Det   er   også   min   forventning,   at   Rådet   for   Større Færdselssikkerhed   fremover   vil   være   initiativtager   til afholdelse  af  kampagner  og  andre  informationsaktiviteter. Disse initiativer vil naturligvis fremover skulle rettes mod stat og kommuner. Jeg regner da med, at både stat og kommuner fortsat vil benytte sig af de mange tilbud fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.   Ligesådan   regner   jeg   også   med,   at   det   eksisterende landsdækkende samarbejde     mellem de lokale færdselssikkerhedsudvalg     og     Rådet     for     Større Færdselssikkerhed vil fortsætte. 8. Der  ligger  i  samrådsspørgsmålene  en  antydning  af,  at indsatsen  for  færdselssikkerheden  forringes  som  følge  af strukturreformen. - 8 -

Uden på nogen måde at underkende den store indsats amterne har  ydet  i  denne  sammenhæng,  mener  jeg  ikke,  at  der  er belæg for en sådan pessimisme. Som  jeg  har  redegjort  for,  vil  opgaverne  med  at  forbedre færdselssikkerheden fremover skulle varetages i tæt samspil mellem større og mere bæredygtige kommuner og de centrale statslige   aktører:   Politiet,   Vejdirektoratet,   Danmarks Transportforskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Men når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at det i lyset af de opgaver, som amterne hidtil har varetaget, er naturligt nu at se på, om der er behov for nye initiativer for at sikre, at arbejdet  på  færdselssikkerhedsområdet  –  både  lokalt  og centralt  –  vil  kunne  fortsætte  på  et  højt  niveau  efter strukturreformens gennemførelse. Jeg  vil  derfor  bede  mine  embedsmænd  tage  kontakt  til  de centrale aktører på området, dvs. Trafikministeriet, politiet og Rådet  for  Større  Færdselssikkerhed,  med  henblik  på  at vurdere,  om  –  og  i  givet  fald  –  hvilke  initiativer,  der  kan iværksættes.   - 9 -