Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsnr.:
2004-792-0871
Dok.:
CHA21303
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 af 13. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren bedes redegøre nærmere for det nye forskningsprojekt, som skal iværksættes, herunder om
forskningsprojektet vil ske i samarbejde med et internationalt akkrediteringspanel.
Svar:
Indledningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 241 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 854),
folketingsåret 2003-04.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har anmodet ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik, overlæge Peter Kramp,
om at forestå gennemførelsen af en undersøgelse af ordningen med behandling af sædelighedskriminelle.
Forskningsprojektet vil under forudsætning af de nødvendige godkendelser fra Det Videnskabsetiske Komitésystem,
Datatilsynet mv. blive tilrettelagt således, at alle de personer, der sigtes for sædelighedskriminalitet i perioden 1. januar
2005 31. december 2007, kan indgå i undersøgelsen.
Overlæge Peter Kramp har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at design for undersøgelsen og
forsøgsprotokol er under udarbejdelse.
Overlæge Peter Kramp har endvidere oplyst, at der ikke eksisterer noget internationalt akkrediteringspanel for
forskning. Forskningsprojektet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med internationale forskningsstandarder, således
at undersøgelsens resultater vil kunne publiceres i internationale tidsskrifter med såkaldt peer review, dvs. tidsskrifter,
hvor artiklen gennemlæses af uafhængige og anonyme censorer, der har kompetence inden for samme fagfelt, eller
personer, der har viden om de videnskabelige metoder, der er anvendt. Dissecensorer tager stilling til, om
manuskriptet er egnet til at blive bragt i tidsskrifter, evt. efter nærmere anviste modifikationer.
- 1 -