Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2004-150-0570 Dok.: LBN26949 Besvarelse af spørgsmål nr. 378 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del  –  bilag 1125). Spørgsmål: ”Hvilke oplysninger kan ministrene give om det danske terrorberedskab? Ministrene bedes herunder redegøre for, hvilke myndigheder m.v. som er involveret i beredskabet og om de respektive myndigheders opgaver m.v.” Svar: Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende: ”Det danske terrorberedskab har til opgave dels at forebygge terror gennem målrettet efterretningsvirksomhed,  bevogtning og  efterforskning, dels  effektivt og  hurtigt at kunne afhjælpe følgerne af en terrorhandling. En del af indsatsen mod terrorisme varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste, som er  Danmarks  udenrigsefterretningstjeneste.  Forsvaret  Efterretningstjeneste  har  til opgave  at  indsamle,  analysere  og  formidle  information  om  forhold  i  udlandet  af betydning for Danmarks sikkerhed. Forsvarets Efterretningstjeneste lægger særlig vægt på indhentning af informationer om terrornetværk, som kan udgøre en trussel mod Danmark og danske interesser. For både indhentning og analyse gælder, at den forstærkede efterretningsmæssige indsats er  rettet  mod  terroristernes  planlægning,  organisation,  netværk  og  finansielle støttestruktur og mod tilgrænsende transnationale problemområder såsom spredning af  masseødelæggelsesvåben  og  dertil knyttet  teknologi,  international  våbenhandel, organiseret kriminalitet m.v. Bevogtning og fysisk beskyttelse er et andet vigtigt forebyggende element, og politiet er derfor - eventuelt med støtte fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, udstyret og uddannet til at kunne gennemføre bevogtning på udsatte steder i tilfælde af konkrete trusler eller et generelt forhøjet trusselsniveau. Forsvarets kapacitet til generelt at støtte politiet i løsningen af disse opgaver styrkes som følge af den politiske aftale om forsvarets ordning for 2005-2009. Med  hensyn  til  at  afhjælpe  følgerne  af  en  terrorhandling  viser  erfaringerne  fra terrorangreb  i  udlandet,  at  følgerne  af  terrorhandlinger  i  vidt  omfang  svarer  til følgerne af andre ulykker og katastrofer. Derfor er det afhjælpende terrorberedskab i Danmark baseret på det daglige redningsberedskab.   Det   er   Beredskabsstyrelsen,   der   på   forsvarsministerens   vegne   varetager myndighedsopgaverne   på  beredskabsområdet.   Disse  opgaver  består   bl.a.  af rådgivning og tilsyn med de kommunale beredskaber, fastsættelse af krav til bl.a.

redningsberedskabet.   Redningsberedskabet  er  et  niveaudelt  beredskab,  hvor  kommunerne  varetager  det primære beredskab mod ulykker og katastrofer (niveau 1), mens de ni kommunale støttepunkter,   der   er   udrustet   med   materiel   fra   Beredskabsstyrelsen,   og Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre yder assistance på niveau 2. Endelig yder de  fem  regionale  statslige  beredskabscentre  assistance  på  niveau  tre  ved  mere komplekse og omfattende hændelser. Når der er behov for det, kan der herudover tilkaldes  talstærk  assistance  fra  beredskabets  frivillige  og  fra  forsvaret.  Det niveaudelte  redningsberedskab  er  dermed  et  fleksibelt  og  robust  system,  der  kan håndtere langt størsteparten af de ulykker, som forekommer, fordi det har kapaciteten til  at  kunne  tilpasse  ressourcerne  til  såvel  små  dagligdags  ulykker  som  meget omfattende naturkatastrofer eller terrorhandlinger. Redningsberedskabet varetager opgaver vedrørende brand, uheld med farlige stoffer, redning  i  forbindelse  med  bl.a.  bygningssammenstyrtninger  og  miljøforureninger m.m. Redningsberedskabets uddannelse og materiel er løbende – og ikke mindst efter 11.  september  2001  –  blevet  tilpasset  til  det  gældende  trusselsbillede,  således  at redningsberedskabet  er  godt  rustet  til  at  kunne  indsættes  i  forbindelse  med terrorhandlinger. Hertil  kommer,  at  beredskabet  er  blevet  yderligere  styrket  ved  overførelsen  af beredskabsområdet  pr.  1.  februar  2004  fra  indenrigs-  og  sundhedsministerens  til forsvarsministerens  ressort.  Hermed  er  løsningen  af  redningsberedskabets  og forsvarets opgaver samlet under ét ministerium, hvilket sikrer, at redningsberedskabet ved  meget  omfattende  –  eventuelt  samtidige  –  terrorhandlinger  kan  trække koordineret og hurtigt på mandskab fra forsvaret, herunder hjemmeværnet og de nye totalforsvarsværnepligtige.     I den forbindelse kan nævnes, at det nye forsvarsforlig tillige bærer præg af viljen til at  sikre  de  nødvendige  ressourcer  til  terrorberedskabet.  Et  af  forsvarets  to hovedprioriteter bliver således fremover udviklingen af forsvarets evne til at bidrage til totalforsvaret – eller samfundets samlede beredskab, om man vil. På baggrund af ændringerne i truslerne mod det danske samfund vil forsvaret opstille kapaciteter,  der  kan  indsættes  til  løsning  af  en  bred  vifte  af  opgaver  relateret  til totalforsvaret. Der opstilles således en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 soldater, som gennem et firemåneders uddannelsesforløb gives en række kompetencer, der gør dem bredt  anvendelige  til  støtte  for  øvrige  totalforsvarskomponenters  opgaveløsning. Samtidig    skal    udviklingen    af    hjemmeværnet    målrettes    løsning    af totalforsvarsopgaver. Ved   ulykker   og   katastrofer   med   tilskadekomne   personer   spiller   også ambulanceberedskabet, der er knyttet til sygehusberedskabet, en vigtig rolle. Ligesom der   alt   efter   hændelsens   karakter   kan   trækkes   på   atomberedskabet   og kemikalieberedskabet,  der  begge  varetages  af  Beredskabsstyrelsen,  det  biologiske beredskab,  der  varetages  af  Center  for  Biologisk  Beredskab  under  Statens  Serum Institut,   det   radiologiske   beredskab,   der   varetages   af   Statens   Institut   for - 2 -

Strålehygiejne,   Brand-   og   Redningstjenesten   i   lufthavne,   SAR-beredskabet (sørednings-  og  flyveredningstjenesten),  hvis  operative  opgaver  varetages  af Forsvarskommandoen,   og   havmiljøberedskabet,   som   ligeledes   varetages   af Forsvarskommandoen. Vedrørende   beredskabet   inden   for   den   civile   sektor   er   det   i   medfør   af beredskabsloven de enkelte ministre, der inden for hver deres område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Ansvaret for beredskabet i den civile sektor påhviler således de enkelte ministre (sektoransvaret), idet den myndighed, der har ansvaret  for  en  funktion  i  det  daglige  også  må  have  ansvaret  i  ulykkes-  og katastrofesituationer. Herved sikres det, at der i den daglige administration tages de beredskabsmæssige   hensyn,   der   er   nødvendige,   således   at   flest   mulige beredskabsforberedelser kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Det er Beredskabsstyrelsen, der forestår den tværgående koordination af den civile sektors  beredskabsplanlægning.  Herved  sikres  det,  at  der  anvendes  et  ensartet planlægningsgrundlag overalt inden for den civile sektor baseret på en overordnet sondring mellem uvarslede og varslede hændelser. Der  er  således  –  afhængig  af  den  konkrete  hændelses  karakter  -  en  række myndigheder involveret i terrorberedskabet. Der er derfor etableret faste procedurer for koordinering af indsatsen lokalt, regionalt og nationalt. På lokalt niveau – skadesstedet - varetages den tekniske ledelse af indsatsen af den kommunale indsatsleder og den koordinerende ledelse af politiet. På det regionale niveau er der etableret en bredt sammensat stab i hver region under forsæde  af  regionspolitimesteren  til  at  varetage  de  koordinerende  opgaver  i forbindelse med større ulykker og katastrofer, herunder terrorangreb eller egentlige krigshandlinger. Som bindeled til og overbygning på de regionale stabe, der blev etableret sidste år ved  ændringen  af  beredskabsloven,  er  regeringen  ved  at  oprette  en  national koordinerende  stab,  som  vil  skulle  varetage  koordinationen  på  nationalt  plan  af indsatsen i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Der  vil  hermed  være skabt  klare  procedurer  på alle  niveauer  for  myndighedernes samarbejde og dermed for koordinationen af terrorberedskabet.” Justitsministeriet kan supplerende hertil oplyse, politiet bl.a. har til opgave at forebygge, efterforske og forfølge strafbare forhold samt at forebygge og afværge forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Den del af den forebyggende indsats mod terrorisme, som består i overvågning af og efterforskning mod personer eller persongrupper, hvor der måtte foreligge et mistankegrundlag efter straffelovens terrorbestemmelser, varetages af Politiets Efterretningstjeneste. - 3 -

Politiets Efterretningstjeneste har et tæt samarbejde med en række andre myndigheder, herunder det øvrige politi, og afgiver løbende risikovurderinger i forbindelse med konkrete begivenheder – typisk ledsaget af konkrete anbefalinger om, hvilke beredskabsmæssige tiltag risikovurderingerne giver anledning til. Justitsministeriet kan endvidere vedrørende etableringen af en national koordinerende stab supplerende oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe om etableringen af en national koordinerende stab. Arbejdsgruppen, som består af repræsentanter for Justitsministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Finansministeriet, politiet og Beredskabsstyrelsen, forventes at færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2004. - 4 -