DEPARTEMENTET
J.nr. SN 2001-101-0931
Den 1. november 2004
Miljøministerens besvarelse af Alm. del - spørgsmål nr. 72 stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 72
Hvilke begrundelser kan efter ministerens fortolkning af Naturbeskyttelsesloven ligge til grund for
meddelelse af ophævelse eller indskrænkning af skovbyggelinjen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje indeholder et forbud mod bebyggelse og har til formål at
sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder
for plante- og dyrelivet.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 73 vil fravigelse af lovens forbud som hovedregel ske ved
konkret dispensation fra amt henholdsvis kommune og med klagemulighed til Naturklagenævnet.
Skov- og Naturstyrelsens beslutning om ophævelse/reduktion af skovbyggelinjen er baseret på en
afvejning af hensynet til planlagt bebyggelsesudvikling, der foregår i sammenhæng med det
eksisterende bymønster, overfor hensynet til den landskabelige oplevelse af skoven og hensynet til
skovbrynet.
Styrelsen ophæver/reducerer kun en skovbyggelinje, når der derved opnås en administrativ forenkling.
Der må derfor ikke være tale om et enkelt byggeri eller et begrænset byggeri i et ellers ubebygget
anlæg, som f.eks. golfbaner, idrætsanlæg mv. Ved denne administrative forenkling opnås, at amt eller
kommune ikke skal meddele en række afgørelser til etablering af bebyggelsen samt efterfølgende til
fremtidige udvidelser, drivhuse, udhuse mv.
I mange tilfælde vil et planlagt byggeri ikke have negativ indvirkning på skoven og skovbrynet, hvis
der eksempelvis er anden bebyggelse i forvejen eller der f.eks. løber en vej mellem den planlagte
