DEPARTEMENTET J.nr. M  7034-0054 Den 26. oktober 2004   Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 439 (alm. del – bilag 1304) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 24. september 2004. Spørgsmål  nr. 439: "Har ministeriet oplysninger, der kan underbygge fornemmelsen af, at der ikke indsmugles flere pesticider til Danmark i dag end tidligere jf. vedlagte artikel fra www.landbrugsavisen.dk af 22. september 2004?" Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Importen af ulovligt importerede pesticider bliver primært opdaget af toldere, som har kontrolleret enten biltransporter eller landmænds regnskaber. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsynsbesøg hos landmænd for at kontrollere opbevaringen af pesticider. Ved disse besøg ses yderst sjældent ulovligt importerede pesticider. I perioden 1996 til 2003 har der været i alt 32 strafferetlige afgørelser om import af ulovlige pesticider, hvilket giver et gennemsnit på 4 sager pr. år. Der har ikke været en stigning i antallet af afgørelser. Miljøstyrelsen har på den baggrund ikke noget kendskab til, om der indsmugles flere pesticider til Danmark end tidligere.”