DEPARTEMENTET J.nr. D  M 7034-0031 Den 5. november 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 58 (alm. del – spørgsmål 57-59) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12. oktober 2004. Spørgsmål  nr. 58: Ministeren bedes, så vidt det er muligt, beskrive de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, de samfundsmæssige konsekvenser og de erhvervsmæssige konsekvenser på kort og lang sigt af de tre scenarier – f.eks. 2004, 2020 og 2040. Svar: Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at opgøre konsekvenserne for de enkelte stofgrupper omtalt i spørgsmål 420. Konsekvenserne vil afhænge af, om hvilke stoffer indenfor de nævnte grupper der i fremtiden vil blive registreret, om der er alternative stoffer tilgængelige, hvilke undersøgelser, der findes på stofferne allerede, og om ny viden viser behov for yderligere regulering. Hvilke stoffer, der skal testes under REACH, er desuden afhængigt af de anvendte mængder. Med hensyn til de generelle konsekvenser af REACH kan jeg henvise til de notater om henholdsvis erhvervsøkonomiske konsekvenser og gevinster ved REACH, som tidligere er sendt til udvalget.