DEPARTEMENTET
J.nr. M 3034-0108
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 50 til 52 (MPU alm. del
spørgsmål 50 -52) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg
den 11. oktober 2004.
Spørgsmål nr. 50:
Hvad kan ministeren oplyse om eksisterende og forventede nye
teknologier, der vil kunne oprense Cheminova depotet ved høfde 41,
Harboøre Tange ?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst
følgende:
Ringkøbing amt har i 2001 udarbejdet 2 rapporter hhv. Høfde 42,
Harboøre Tange. Kemikalieaffaldsdepot. Afværgekatalog, april 2001"
og "Idekatalog. Afværgemuligheder over restforureningen ved høfde
42, Harboøre Tange
2001 som indeholder et katalog over mu lige eksisterende afværge -
og oprensningsmetoder.
Endvidere har amtet løbende forsøgt at kvalificere, hvorvidt den
nuværende planlagte afværgeforanstaltning, er den mest optimale
håndtering af forureningen bl.a. ved senest i august 2004 at forespørge
en amerikansk rådgiver om mulighederne for at foretage en
oprydning/oprensning af forureningen ved hjælp af opvarmning af
jorden.
Der er ikke foretaget detaljerede tekniske vurderinger af
forureningssammensætningen ved høfde 42, som er sjælden og
lokalspecifik f.eks. i forhold til, om der kan udvikles andre giftige
stoffer og ske kemiske reaktioner, som i sig selv er varmeudviklende
og evt. eksplosive med mindre opvarmningen sker kontrolleret.
Samlet set er det vurderingen, at det kan være muligt at foretage en
oprensning baseret på opvarmning af jorden. Tilsvarende kan det også
være muligt at foretage en opgravning og behandling/deponering af
jorden.