København,  den   23.  december 2004 Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg Udvalgsafdelingen Christiansborg Under  henvisning  til  Miljø -  og  Planlægnings  udvalgets  skrivelse  af  3.  december  2004 frem- sender jeg hermed i 5 eksemplarer min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr.   145, 146 og 147 (Alm. del). Med venlig hilsen Søren Gade

Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 23. december 2004 (Alm. del) Spørgsmål nr.   145: ” Forsvarsministeren bedes redegøre for, hvordan de planlagte nye radarmaster og deres for e- slåede pla ceringer vil påvirke natur - og miljøforhold ”. Svar: Forsvarets Bygningstjeneste har oplyst følgende: Vedrørende støj Bedriftssundhedstjenesten Århus, nu CRECEA (en fusion mellem bedriftsundhedstjenesterne for Storstrøms Amt, Fyns Amt, Horsens og Aarhus) h ar foretaget målinger på en radar af t  y- pen Scanter 2001. Beregningerne fra CRECEA viser, at støjbelastningen fra en radarantenne i ca. 36 meters højde og i en afstand fra masten på ca. 20 meter ligger ca. 4  -5 dB under Miljø- styrelsens  vejledende  grænseværdi for  ekstern  støjbelastning  af  sommerhusområder  om  na  t- ten, som er 35 dB. Denne områdetype har den mest restriktive grænseværdi. Der  kan  på  nuværende  tidspunkt  ikke  foretages  støjmålinger  på  en  radar  af  typen  Scanter 4000, idet denne endnu ikke er færdigud  viklet. Det forventes, at støjen fra radartypen Scanter 4000 ikke overstiger støjniveauet fra en radar af typen Scanter 2001. Vedrørende sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstanden i forhold til stråling fra  en radar er fastsat som den  mindste afstand fra radarantennen, man kan befinde sig i, uden at man udsættes for skadelig påvirkning. Grænsen for skadelig påvirkning er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning (AT -Vejledning D.6.1.1 af maj 2002),  som  gæ  lder  for  befolkningen  som  helhed  inklusive  særligt  følsomme  r   isikogrupper. Radarantennernes opsætningshøjder  er minimum 12 meter over jordniveau   . Blot radaranten- nerne anbringes som minimum i 10 meters højde over jordniveau er  ”strålens intensitet” red   u- ceret så meget, inden den når ned i jordhøjde, at grænseværdien i vejledningen overholdes. På grund af opsætningshøjden er der således ingen strålingsrisiko for mennesker og dyr, der o p- holder sig på jorden. Vedrørende naturbeskyttelseslovens bestemmelser For størstedelen af masteplaceringer gælder det, at de er beligge   nde indenfor områder omfa t- tet af forbudet mod tilstandsændringer indenfor strandbeskyttelseslinien,   jf. naturbeskyttelses- lovens § 15. Derudover vil der endvidere kunne være tale om, at masteplaceringerne berører andre af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser – herunder f.eks. natu   r- typebeskyttelsen efter § 3, skovbyggelinien efter § 17, m.v. , idet man dog har forsøgt at un d- gå konflikter med disse b estemmelser.

Særligt om de internationale naturbeskyttelsesområder Ved valget af masteplaceringer har man også forsøgt at undgå de    to EU-retlige beskyttelses- områder   habitat-  og  fuglebeskyttelsesområder ,  samt  Ramsarområder ne.  Nogle  enkelte  af  de nye  placeringer  forventes  dog  at  måtte  ligge  indenfor  de  nævnte  beskyttelsesområder. For disse områ der gælder, at der skal gennemføres en vurdering af anlæggenes konsekvenser for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, hvis et projekt kan påvirke omr  å- det, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Denne konsekvensvurdering sker normalt i forbindelse med den almindelige planlægning   og administration, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 om afgrænsning og administration af  internationale  naturbeskyttelsesområder.  Forsvarsministerens  udpegning  af  anlægsarealer til kystradarer efter anlægsloven vil imidlertid erstatte disse planer og tilladelser, hvorfor den obligatoriske konsekvensvurdering skal gennemføres i forbindelse med selve anlægsloven. Myndighederne må først give deres tilslutning til et projekt, når det er sikret, at    det ikke ska- der områdets integritet. Hvis det kan godtgøres, at et projekt ikke vil påvirke arter eller natu   r- typer negativt, kan projektet gennemføres uden at være i strid med habitatdirektivet. Vil et projekt påvirke negativt, kan det alene gennemføres,   hvor der foreligger bydende nø d- vendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fo   r- di der ikke findes alternative løsninger, og kun mod nødvendige kompensationsforanstaltni  n- ger, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. I områder, der er udpeget for prioriterede arter eller naturtyper, kan der alene henvises til hensynet til for eksempel den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. I alle tilfælde, hvor beskyttelsen fraviges, skal E u- ropa-Kommissionen  underrettes,  herunder  om  kompensationsforanstaltninger.  Opsætningen af kystradarer vurderes, at opfylde kravet om bydende nødvendige hensyn til væsentlige sa   m- fundsinteresser. Særligt om den landskabelige påvirkning En  forudsætning  for,  at  kys  tradarprojektet  kan  bidrage  til  at  styrke  sikkerheden  i  de  danske farvande er, at der opsættes yderligere radaranlæg langs de danske kyster, således at der opnås fuld dækning fra Jammerbugten til farvandet øst for Bornholm samt store dele af vestkysten. Radaranlæggenes placering er indbyrdes afhængige. Radarmasterne skal placeres kystnært og ofte højt i landskabet. Ved udvælgelse af radarplac e- ringerne er der taget hensyn til dette således, at radarmasterne placeres så skånsomt for lan   d- skabet  og  naturen  som  muligt.  Men  på  grund  af  den  indbyrdes  sammenhæng  er  det  umuligt helt at undgå pl aceringer, som kan virke forstyrrende i landskabet. Særligt om arealfredninger To af de nye master forventes at måtte opstilles indenfor gældende arealfredninger   . Særligt o  m fredskov Enkelte af de nye master må forventes at blive opstillet i fredskov.

Afslutningsvis skal nævnes, at placeringerne for radarmasterne er fundet med bistand fra Mi  l- jøminist eriet.

Spørgsmål nr. 146: ”Forsvarsministeren bedes oversende de kommenta rer og indsigelser, som forsvarsministeren har modtaget i anledning af planerne”. Svar: Vedlagt er kopi af de modtagne høringsbreve i forbindelse med 1. høringsrunde af kystrada  r- projektet.

Spørgsmål nr. 147: ”Hvor stor ”bevægelsesfrihed” er der ved pla cering af de nye radarmaster, når systemet skal bevare sin effektivitet”. Svar: Ved  placering  af  de  nye  kystradarmaster  er  der  taget  udgangspunkt  i  dels  de  eksisterende kystradarer og dels i de eksisterende VTS (Vessel Traffic System) radarer for at reducere ind- grebet  i  kystlandskabet  mest  muligt.  For  at  opnå  den  nødvendige  dækning  er  der yderligere udpeget et antal nye områder for radarplacering.  Disse områder er nøje afstemt med de omr  å- der, hvor der for nuværende er ra  dardækning. Dette er med   henblik på , at opstille så få rad  arer som  muligt  samtidig  med,  at  den  nødvendige  dækning  opnås.  Placeringen  af kystradarerne skal  derfor  ses  i  en  større   sammenhæng.  D  ersom  et  område  for   radarplacering  ændres    i  for- hold til den oprindeligt fastlagte kæde af områder, vil    der kunne opstå ”huller” i den sa   mlede radardækning. På den måde er placering en  af områder  i kæden afhængig af placeringen af de nærliggende   områder  og så fremdeles hele kæden igennem.    De udpegede områder for rada r- placering kan så ledes kun vanskeligt ændr  es. Hvis et  område for radar placering ændres, kan det få indflydelse på udpegningen af de næ  r- mest placerede, idet der til stadighed skal være en resulterende komplet dækning af de givne farvandsområder. Dette kan betyde, at flere  områder  skal revurderes, hvis blot ét område  æn  d- res (domino-effekten). Dette er dog ikke gældende for dækningen af de områder på den jyske vestkyst, hvor der alene er tale om spotdækning (dækning af isoleret område) af nødområder. I forbindelse med fastlæggelse af en radarplaceri  ng inden for et givent område er der følgende dæ  kningsmæssige  forhold  at  tage  hensyn  til.    Overordnet  gælder  det  for  alle  radarer,  at  det område,  de  kan  dække,  a   fhænger  af  den  højde  over  havet,  de  er  placeret  i     –  jo  højere  de  er placeret  over  havet,  jo  læng  ere  kan  de  ræ  kke.  Et  forhold  der  skyldes  jordens  krumning. Derudover gælder, at en radar kan ”se” alle de steder, man kan ”se” visuelt i et frit synsfelt. Derfor er et andet kriterium for placering af en radar, at den har et frit ”synsfelt”.   Hvis dette ikke er m uligt for en given højde, hæves eventuelt den højde, hvori radaren er placeret. Dette kan gøres på flere måder. Den mast, hvorpå radaren er placeret, kan eksempelvis gøres højere. Imidlertid er der en græ  nse for, hvor høj en radarmast kan være, hvo   rfor en alternativ måde er at  udpege  en  placering,  hvor  landskabets  kote  udnyttes,  således  at  masten  samt  radaren  kan placeres højt, og at m astens højde eventuelt kan reduceres. I forbindelse med fastlæggelse af en radarplacering i et givent områ de er landskabets kote udnyttet i det omfang, det har været hensigtsmæssigt i relation til nedenst  å ende forhold. Når en radarplacering skal fastlægges er der følgende tekniske forhold at tage hensyn til: Der skal kunne etableres strøm forsyning til den valgte placering, der som minimum kvalitets mæssigt lever op til de gældende normer for elektricitet (”bystrøm”). Der skal kunne etableres adgang for service.

Der skal kunne etableres tele-forbindelser for såvel telefon - som datatrafik til brug for radarudstyr samt sikrings - og alarmanlæg (brand, indbrud, osv.) Endvidere  har  loven  om  fælles  udnyttelse  af  master  til  radiokommunikationsformål  v   æ  ret styrende  for  radarplacering,  idet  ønsket  har  været  at  begrænse  kystradarprojektets  in dgreb  i kystlandskabet mest muligt. Så ledes vil der ved ca. halvdelen af de nye radarplaceringer enten ske udskiftning af eller opsætning i eksisterende telekommunikationsm  aster.        Det kan således konkluderes, at ”bevægelsesfriheden” ikke kan udtrykkes som noget generelt gæ  ldende,  men  vil  være  forskellig  fra  radarplacering  til  radarplacering  på  baggrund  af  en konkret  vurdering  i  relation  til  ovenstående  forhold.  Det  kan  yderligere  konkluderes,  at  de udpegede områder for radarplacering kun meget vanskeligt kan ændres     på grund af  den ind- byrdes dækningsmæssige afhængighed.