DEPARTEMENTET J.nr. M 7034-0186 6. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 107 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den . Spørgsmål  nr. 107: Ministeren bedes oplyse hvilke grænseværdier for kem ikalier og foru- reningsstoffer (ydre miljø, indemiljø, fødevarer, produkter m.v.) der er fastsat alene eller delvist fra hensynet til, at børn er mere påvirkel  ige end voksne, samt oplyse, i hvilken lovgivning disse grænseværdier er fastlagt og hvilke muligheder der er for at ændre dem. For hvilke af disse grænseværdier eksisterer der mulighed for at ge n- nemføre forbud eller anvendelsesbegrænsninger? For hvilke af lovgivninger gælder substitutionsprincippet? Svar: Børn/ fostre kan udgøre særlige risikogrup per som følge af, at de e n- ten kan være   særligt følsomme     (påvirkelige) da deres organsystemer er under  udvikling eller som følge af at de i visse situationer kan være særligt udsatte   for kemiske stoffer eller forureninger fx i forbindelse med anvendelse af legetøj eller særlige børneprodukter eller i forbi n- delse ved leg på lettere forurenede jordomr å der. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række sundhedsbaserede kval   itetskri- terier (grænseværdier) for udeluft, drikkevand eller jord. Kval itetskri- terier for bly og kviksølv er fastsat med udgangspunkt i konkret viden om særlig følsomhed hos børn/ fostre. For disse stoffer gælder aller e- de en meget stram regulering med forbud og anvendelsesbegrænsni  n- ger. Også for de fosterskadende opløsningsmidler ethylenglycolmon  oethy- lether (EGEE) og ethylenglycolmonoethyletheracetat (EGGEA) er kvalitetskriteriet fastsat med hensyntagen til fostres øgede følso  mhed. For jordkvalitetskriterierne gælder endvidere generelt det forhold, at de alle er fastsat ud fra hensyntagen til bø rn, idet der specifikt tages

udgangspunkt i børns særligt høje udsættelse for jord i forbindelse med leg og omgang med jord. En række myndigheder (Erhvervs  - og Byggestyrelsen, Arbejdstilsy- net, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen) har ansvaret for at besky tte kvaliteten af indeklima (herunder arbejdsmiljø) eller overvåge befol  k- ningens sundhed i forbindelse med indeklimaet. I forbindelse med forureningers indtrængen i boliger stiller Miljøstyrelsen sædvanligvis krav svarende til kvalitetskriterierne for udeluft.    Inden for kemikalielovgivningens område er der for kosmetiske pr o- dukter forbud mod indhold af borsyre, borater og tetraborater i pro- dukter til børn under 3 år. Det samme gælder for stofferne salicylsyre og sølvklorid. Med den seneste ændring af k  osmetikdirektivet er der for de personer, der er ansvarlig for markedsføringen af kosmetiske produkter indført en pligt til specielt at tage hensyn til særligt følsomme befolkning   s- grupper herunder børn under 3 år ved udførelsen af den obligatoriske sikkerhedsevaluering af produkterne. Der er i Danmark et forbud mod al legetøj og alle småbørnsartikler (som børnene kan komme i munden) til børn under 3 år, der indeho   l- der phthalater. Yderligere er der i legetøjsdirektivet fastsat græns   e- værdier for visse metal  ler samt en generel bestemmelse om at legetøj ikke på udgøre nogen sundhedsfare for børn. Også andre anvendelsesbegrænsninger har til formål særligt at b eskyt- te børn: grænseværdi for afgivelsen af nitrosaminer fra narre - og fla- skesutter, forbud mod farve og smagsstoffer i lampeolier, samt krav om børn esikre lukninger. Substitutionsprincippet er ikke nævnt som et egentligt princip i kem  i- kalielovgivningen eller i miljøbeskyttelsesloven. Men substitut ions- tankegangen er udtrykt såvel i kemikalielovgivningen  som i miljøb skyttelsesloven. Det fremgår af bemærkningerne til kemikalielo   vgiv- ningen, at miljømæssige betænkelige stoffer erstattes med mindre b e- tænkelige stoffer, mens substitution i forbindelse med miljøbesky   ttel- sesloven benyttes i forhold til anvendelse af renere teknologi og pro- duktionsprocesser. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender angiver følgende til besvarelse af spørg smålet m.h.t. fødevarer: ”På fødevareområdet er der ikke fastsat grænseværdier for kemiske stoffer i fødevarer, hvor  fastsættelsen alene eller delvist er foretaget ud fra hensynet til, at børn måtte være mere følsomme end voksne. Kemiske stoffer i fødevarer forekommer som forureninger fra miljøet eller som produktionshjælpestoffer, tilsætningsstoffer eller aromasto f-

fer. Nogle af disse stoffer skal forhåndsgodkendes, før de anvendes. I lovgivningen er der sat maksimale grænser for mange af stofferne, men ikke for dem alle. Grænsefastsættelsen baseres på risikovurderi n- ger, hvor der i de fleste tilfælde er fastsat  et accep  tabelt daglig indtag (ADI) eller et tolerabelt dagligt indtag (TDI). ADI- eller TDI-værdien er fastlagt, så den beskytter alle følsomme grupper uanset alder. Det vurderes derfor, at der ikke skal anvendes specielle usikkerhedsfaktorer af hensyn til børn,  og der fastsættes ikke specielle ADI- eller TDI-værdier for børn. Det forhold, at børn per kg kropsvægt har en større indtagelse af fød e- varer end voksne og også har et andet kostmønster, bliver  afspejlet i indtagelsesvurderingen og dermed i de grænseværd ier, som fastsættes for de enkelte stoffer.”