J .   N R .     2 0 0 4 - 6 1 7 8 - 5  J T R K U L T U R M I N I S T E R E N K U L T U R M I N I S T E R I E T N Y B R O G A D E   2 P O S T B O K S   2 1 4 0 10 1 5   K Ø B E N H A V N   K T E L E F O N   3 3   9 2   3 3   7 0 F A X   3 3   9 1   3 3   8 8 E-P O S T m i n@ k um . d k C V R   6 7 8 5 5 0 1 9 F o l k e t i n g e t s   K u l t u r u d v a l g  17. december 2004 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 (alm. del) stillet af Folketin- gets Kulturudvalg den 29. oktober 2004. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen

-2- Spørgsmål nr.4 (alm. del), Skrivelse af 29. oktober 2004 Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 4: ” Ministeren bedes oplyse, hvilken retsvirkning det har, når Kulturarvsstyrelsen udpeger en bygning som bevaringsværdig samt hvilke forpligtelser, det giver ejer og diverse myndigheder” Svar: Efter § 19, stk. 1 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer kan kulturministeren (delegeret til Kulturarvstyrelsen) træffe beslutning om, at en bygning er bevaringsværdig. Retsvirkningerne af kulturministerens (Kulturarvsstyrelsens) udpegning af en bygning som bevaringsværdig er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning af en bygning som bevaringsværdig i kommuneplanen. Disse retsvirkninger fremgår af byg- ningsfredningslovens § 18 og indebærer en offentlighedsprocedure, før kommunalbesty- relsen eventuelt giver tilladelse til nedrivning. I særlige tilfælde kan kulturministeren (Kulturarvsstyrelsen) beslutte, at udpegningen af en bygning som bevaringsværdig skal have retsvirkning som en bevarende lokalplan efter planloven. Det betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygnin- gens ydre ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis nedrivningstilladelse afslås, kan ejer forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning efter reglerne i planlovens § 49. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for lignende ejendomme, der ikke er omfattet af et nedrivningsforbud, jf. planlovens § 49, stk. 2.   Samtidig følger det af § 19 b i bygningsfredningsloven, at ikke kun kulturministeren (Kulturarvsstyrelsen), men også kommunalbestyrelsen kan ophæve ministerens (Kultu- rarvstyrelsens) beslutning om, at en bygning er ”bevaringsværdig”, hvis kommunalbesty- relsen ikke er enig heri. Der ændres således ikke på det forhold, at det fortsat alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke bygninger i kommunen, der er bevarings-

-3- værdige. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor lang tid der skal gå, før mini- sterens beslutning kan ændres. Baggrund Det bemærkes, at der i dag findes i størrelsesordenen 300.000 bevaringsværdige bygnin- ger i Danmark, hvoraf godt 9000 er fredede. Staten har ansvaret for de fredede bygnin- ger af national interesse, mens kommunerne er ansvarlig for de bevaringsværdige byg- ninger af regional eller lokal interesse.   Kulturministeren (delegeret til Kulturarvsstyrelsen) fik imidlertid ved en lovændring i 2001 mulighed for at sikre bevaringsværdige bygninger, som ministeren bliver opmærk- som på, og som pågældende kommunalbestyrelse endnu ikke selv er blevet opmærksom på. Kulturministeren (Kulturarvsstyrelsen) bliver typisk gjort opmærksom på bevarings- værdige bygninger gennem Det Særlige Bygningssyns behandling af forslag til nye byg- ningsfredninger og ved stillingtagen til, om eksisterende bygningsfredninger skal ophæ- ves. I begge situationer kan der være behov for at sikre de bygninger, som – selvom de ikke er fredningsværdige – dog besidder sådanne bygningskulturelle værdier, at de bør sikres som bevaringsværdige.