J .   N R .   2 0 0 4 - 6 4 0 7 - 8  AGS K U L T U R M I N I S T E R I E T N Y B R O G A D E   2 P O S T B O K S  2 1 4 0 10 1 5   K Ø B E N H A V N   K T E L E F O N   3 3   9 2   3 3   7 0 F A X   3 3   9 1   3 3   8 8 E-POST  [email protected] C V R   6 7 8 5 5 0 1 9 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 13. december 2004 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 11 (alm. del - bilag  49), vedrørende henvendelse fra Forenede Danske Antenneanlæg af 1. december 2004, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2004. Brian Mikkelsen
-1- Spørgsmål nr. 11 (alm. del - bilag 49), vedrørende henvendelse fra Forenede Danske Antenneanlæg af 1. december 2004. Skrivelse af 1. december 2004 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 11: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2004 fra Forenede Danske Antenneanlæg, FDA, jf. alm. Del – bilag 49" Svar:   Forenede Danske Antenneanlæg har tidligere ved brev af 9. november 2004 henvendt sig til mig og bedt om, at en planlagt revisorundersøgelse af vederlagssituationen i ud- landet, når det gælder betaling til rettighedshaverne for brug af musik i radio og tv, udvides til også at omfatte spørgsmålet om vederlag for kabelviderespredning af radio- og tv-udsendelser i antenneanlæg. Ved brev af 12. november 2004 svarede jeg følgende til Forenede Danske Antennean- læg: ”Baggrunden for iværksættelsen af revisorundersøgelsen er, at KODA og Gramex og radio- og tv-stationerne igennem længere tid har forhandlet om udsendelse af musik. Et af de uafklarede spørgsmål har været, hvordan det danske vederlagsniveau ligger i forhold til udlandet. Med henblik på at fremme forhandlingerne har jeg derfor besluttet at iværksætte en uvildig re- visorundersøgelse. Spørgsmålet om betaling for viderespredning af radio- og tv-udsendelser i antenneanlæg har en noget anden karakter. Her er der bl.a. en anden for- handlingshistorik. Det er efter min opfattelse vigtigt at holde de to problem- stillinger adskilt, og jeg finder derfor ikke grundlag for at udvide temaet for revisorundersøgelsen.” Henvendelsen af 1. december 2004 fra Forenede Danske Antenneanlæg ændrer ikke på min opfattelse af, at det, at man foretager en undersøgelse om betaling for musik i radio og tv, ikke indebærer, at der af den grund skal foretages undersøgelser på andre ophavs- retlige områder, og jeg kan derfor fuldt ud henholde mig til mit tidligere afgivne svar.