STATSMINISTERIET Dato: 13. januar 2005 J.nr.: 200-0005 Sagsbeh.: JKL Kommenteret høringsoversigt vedr. forslag til lov om Dagbladsnævnet 1. Høringsparter mv. Forslag til lov om Dagbladsnævnet er udarbejdet på baggrund af b   e- tænkning 1445 fra Arbejdsgruppen   om Dagspressens Finansieringsin- stitut. Arbejdsgruppen bestod af ét medlem indstillet af Danske Dagblades Forening og Dagspressens Finansieringsinstitut i fællesskab, ét me d- lem indstillet af Dansk Journalistforbund, to særligt sagkyndige me  d- lemmer samt repræsentanter for Økonomi - og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Statsministeriet. Arbejdsgruppen afgav i juni 2004 sin betænkning i enighed. Statsministeriets udkast til lovforslag blev den 12. november 2004 sendt i høring hos: Dagspressens Finansieringsinstitut, Tilsynsrådet for Dagspressens F i- nansieringsinstitut, Danske Mediers Forum, Danske Dagblades For- ening, Dansk Fagpresse, Dansk Journalistforbund, Statens Humanisti- ske Forskningsråd og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Et på ba ggrund af høringssvarende let revideret udkast til lovforslag blev den 10. december 2004 yderligere sendt i høring hos Danmarks Erhvervsråd. ./. De modtagne høringssvar vedlægges. 2.  Bemærkninger  til  udkastet  til  forslag  til  lov  om  Dagbladsnæ v- net. Statsministeriets  bemærkninger  til  høringssvarene  er  anført  med  ku r- siv.

- 2 - Danske Mediers Forum, Dagspressens Finansieringsinstitut, Til- synsrådet for Dagspressens Finansieringsinstitut  og Danmarks Erhvervsråd  har ikke haft bemærkninger til forslaget. Danske Dagblades Forening henviser til, at foreningen har været repræsenteret i Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinst  i- tut, hvis anbefalinger –  som blev afgivet i enighed – i det væsentlige er fulgt i forslaget, hvorfor de alene har enkelte bemærkninger. Foreningen anfører i forlængelse heraf for det første, at man finder, at der i lighed med efter ordning med Dagspressens Finansieringsinstitut bør være mulighed for at yde støtte til markedsforskning og beslægt e- de formål. Statsministeriet har forstået for eningens bemærkning s  å efter foreningens opfattelse bør være adgang til at yde støtte til særl i- ge aktiviteter, som ikke vedrører et enkelt dagblad, men branchen som helhed, og som ikke vil have speciel betydning for nye eller økonomisk trængte   dagblade. Det  er  imidlertid  efter  Statsministeriets  opfattelse  væsentligt  at  fas  t- holde, at ordningen ikke er en generel  støtteordning til  bra nchen,  og at støtten ikke bør rettes mod rentable dagblade. Det er således Stat    s- ministeriets  opfattelse,  at  en  ny  ordning  –  som  i  modsætning  til  or d- ningen  med  Dagspressens  Finansieringsinstitut  ikke  medfinansieres løbende af branchen  – ikke bør omfatte projekter af den af foreni    ngen anførte type. Det bør således være op til branchen selv at afgøre, om man, via Danske Dagblades Forening eller andre, ønsker at finansi e- re  generelle  undersøgelser  af  markedet,  som  man  forventer,  at  bra n- chen vil kunne nyde godt af. Foreningens  forslag  vil  endvidere  bryde  med  den  stringente  opbyg- ning af ordningen, som – i overensstemmelse m   ed Arbejdsgruppen om Dagspressens  Finansieringsinstituts  anbefalinger  –  er  baseret  på,  at der kun kan gives støtte til tre typer af projekter, og at disse skal være rettet  mod  enkelte  dagblade/dagbladsprojekter,  som  har  et  sæ  rligt behov. Statsministeriet har af disse grunde ikke imødekommet foreningen på dette punkt. For det andet foreslår Danske Dagblads Forening, at man først foret  a- ger en evaluering af ordningen efter seks år, og ikke efter fire år, som der  var  lagt  op  til  i  Statsministeriets  oprindelige  udkast  til  forslaget. Forslaget indgår i regeringens lovovervågningsprogram, og en redeg  ø-

- 3 - relse  om  forslagets  effekt  skal  således  fremlægges  for  Folketi   nget  på et tidspunkt. Statsministeriet har taget foreningens bemærkninger på dette punkt til efterretning,  således  at  det  i  bemærkningerne  til  det  for  Folketinget fremsatte  lovforslag  er  angivet,  at  ordningens  betydning  for  alsidig- hed og mangfoldighed på dagbladsmarkedet undersøges, når ordni    n- gen har været i kraft i seks år.   Foreningen bemærker for de  t tredje, at evalueringen af ordningen bør have Statsministeriet og ikke Folketinget som adressat. Da Statsministeriet er ressortansvarlig for loven, vil det være Statsm  i- nisteriet, der på baggrund af nævnets årsrapport og vurdering af akt i- viteterne, afgiver redegørelsen overfor Folketingets Ku lturudvalg. Dansk Fagpresse udtaler generelt sin støtte til forslaget. I  forlængelse  heraf  kommer  Dansk  Fagpresse  med  en  række  suppl e- rende forslag. For det første anfører Dansk Fagpresse, at det er vigtigt, at fo  rslaget er formuleret på en måde, som gør det klart for Dagbladsnævnet, at også nicheaviser vil være støtteberettigede, og at kriterierne for at være en dagbladslignende  publikation  er  så  klare  som  muligt,  så  bladene  kan se, om de vil kunne opnå støtte. Det vurderes, at forslaget, som det ligger, lever op til disse ønsker, i den  udstrækning  det  er  muligt.  Statsministeriet  vurderer  således,  at kriterierne  ikke  kan  defineres  tydeligere,  uden  at  det  vil  kunne  be- grænse  nævnets  skønsudøvelse  på  uhensigtsmæssig måde.  Endvidere er bemærkningerne til lovforslaget   – særligt i relation til afgrænsni n- gen af de støtteberettigede publikationer   – allerede ganske omfatte   n- de, og lovforslaget bør på den baggrund give såvel nævnet som pote n- tielle ansøgere den fo rnødne vejled ning. Statsministeriet  har  af  disse  grunde  ikke  imødekommet  Dansk  Fa g- presse på dette punkt. For det andet anfører Dansk Fagpresse, at den foreslåede sammensæ t- ning af nævnet sikrer, at de egentlige dagblade er repræsenteret i næ v- net (ved et medlem indstillet af Danske Dagblades Forening), mens de dagbladslignende  publikationer  ikke  er  repræsenteret.  I  høringssvaret foreslås det derfor, at Dansk Fagpresse også repræse nteres i nævnet.

- 4 - Statsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  baggrunden  for,  at  Danske Dagblades Forening har indstillingsret for et af nævnets medlemmer, i første række  er et ønske om, at der i  nævnet  er en repræsentant  med indgående  ken dskab  til  dagbladsdrift.  Medlemmet  udpeges  således ikke i første række som interesserepræsentant, men i kraft a f sin ind- sigt i bladdriften og i branchen. Den relevante ekspertise, som et med- lem indstillet af Dansk Fagpresse må forventes at kunne bidrage med, er således allerede r epræsenteret i nævnet. Endvidere er Statsministeriet enig med Arbejdsgruppen om Dagspres- sens  Finansieringsinstitut  i,  at  det  af  konkurrencemæssige  grunde  vil være  rigtigst,  at  personer  med  berøring  til  branchen  ikke  ko   mmer  til at dominere nævnet. Det vurderes derfor som mest hensigtsmæssigt, at ikke mere end to ud af fem medlemmer indstilles af brancheforeninger og lignende. Statsministeriet  har  således  ikke  imødekommet  Dansk  Fagpresse  på dette punkt. For det tredje anføres det, at Dansk Fagpresse gerne så, at næ vnet også fik kompetence i andre spørgsmål i relation til mediestøtte, herund   er i forhold til spørgsmålet om, hvilke blade, der kan opnå momsfritage   l- se. Efter  Statsministeriets  opfattelse  er  dette  et  spørgsmål,  som  falder uden  for  rammerne  af  nærværende  lovforslag,  som  har  til  formål  at etablere en ny ordning til erstatning for ordningen vedr. Dagspressens Finansieringsinstitut. Statsministeriet  har  således  ikke  i  nærværende  forslag  imødekommet Dansk Fagpresse på dette punkt. Dansk Journalistforbund udtaler sin generelle støtte til forslaget. Forbundet bemærker dog i forlængel se heraf, at der efter dets mening bør tilføres flere statsmidler til ordningen. Statsministeriet skal hertil bemærke, at i kraft af at ordningen fokus  e- res på de støtteformer, som vurderes at kunne have en reel indflydelse på  alsidighed  og  mangfoldighed,   tilføres  der  i  realiteten  betydeligt flere midler til disse støtteformer, end der blev efter den hidtidige or d- ning med Dagspressens Finansieringsinstitut (hvor langt størsted elen af støtten gik til investeringsstøtte, som ikke omfattes af den nye or  d- ning).

- 5 - Endvidere  bemærkes,  at  omfanget  af  statsstøtten  ikke  er  reguleret  i lovforslaget, idet bevillingerne vil skulle fastlægges på finansloven. Statsministeriet har således ikke imødekommet Journalistforbundet på dette punkt. Endvidere anfører forbundet, i  lighed med Dansk Fagpresse, at det bør overvejes,  om  nævnet  kunne  tilføres  flere  opgaver  i  forhold  til  den øv Statsministeriet skal i den forbindelse henvise til det ovenfor i forhold til bemærkningerne fra Dansk Fa  gpresse anførte. Statsministeriet  har  ikke  i  nærværende  forslag  imødekommet  Dansk Fagpresse på dette punkt. I øvrigt bemærker Journalistforbundet, at der sendes et vigtigt politisk signal, ved at sekretariatsbetjeningen henlægges under Kulturminist  e- riet. Forbundet anfører i den forbindelse behovet for at samle  medi e- politikken i ét ministerium. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i forslaget. Statens  Humanistiske  Forskningsråd   er  i  lovforslaget  udset  til  at skulle  indstille  et  medlem,  som  har  bedrevet  forskning  vedrørende presseforhold. Forskningsrådet foreslår i den forbindelse en mindre teknisk ændring af ordlyden i beskrivelsen af det medlem rådet skal indstille. Endvid e- re peger rådet på, at Statens Humanistiske Forskningsråd pr. 1. febr   uar 2005 skifter navn til Forskningsrådet for Kultur og Kommun ikation. Statsministeriet  har  taget  forskningsrådets  bemærkning  til  efterre   t- ning, således at ”Statens Humanistiske Forskningsråd” i det for Fo l- ketinget fremsatte forslag er erstattet med ”Forsk  ningsrådet for Ku l- tur og Kommunikation”, og således at teksten er rettet til som foresl   å- et af forskningsrådet. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd  var i det oprindeli- ge  udkast  til  lovforslaget  udset  til  at  skulle  indstille  et  medlem  med driftsøk I  sit  høringssvar  tilkendegiver  forskningsrådet,  at  man  alene  ser  sig egnet til at indstille et medlem til nævnet i den udstrækning det præc i- seres,  at  medlemmet  skal  have  forskningskompetence.  Rådet  anfører således,  at  man  bør  præciser e  lovteksten  og  ændre  bemærkninge rne,

- 6 - hvoraf  det  i  udkastet  fremgik,  at  medlemmet  ”ekse mpelvis  kan  være forsker  eller  en  fremtrædende  erhvervsperson”,  hvis  man  ønsker  at forskningsrådet skal forestå indstillingen. Efter Statsministeriets opfattelse vil en indskrænkning i beskrive  lsen af dette medlem af nævnet ikke være hensigtsmæssig. Statsmin isteriet er således af den opfattelse, at det vil kunne vise at være af større væ rdi for  nævnet  at  have  et  medlem  med  praktisk  driftsøkonomisk  in   dsigt end en egentlig forsker. Statsministeriet   har   på   denne   baggrund   i   overensstemmelse   med forskningsrådets  udtalelse  erstattet  Statens  Samfundsvidenskabelige Forskningsråd som indstillende myndighed med Danmarks Erhverv s- råd. Danmarks Erhvervsråd har som nævnt ove nfor under pkt. 1  ikke haft bemærkni  nger hertil.