Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     15  (Alm.  del),  som  Kom- munaludvalget  har  stillet  til  indenrigs-  og  sundheds- ministeren den 17. november 2004 Spørgsmål    15: "Ministeren bedes oplyse, hvor mange valgkredse og stor- og amtskredse landet blev opdelt i, i henhold til folketingsvalgloven af 1953, hvilke overve- jelser, der lå til grund for fastlæggelsen af det pågældende antal valgkre dse og stor- og amtskredse, samt hvilke ændringer der er foretaget i antallet af kredse  og  stor-  og  amtskredse  siden,  hvornår  ændringen  er  foretaget  og hvad baggrunden for ændringen var. ” Svar: 1.  Ifølge   §  17,  stk.  2,  i  folketingsvalgloven  af  1953  (lov  nr.  171  af  31. marts 1953) var landet i valgmæssig henseende inddelt i  3 områder, nemlig hovedstadens område bestående af3 storkredse, øernes område beståen- de af 9 amtskredse og Jyllands område bestående af 11 amtskredse. Stor- kredsene var i alt inddelt i 22 opstillingskredse, amtskredsene på øerne i alt i 44 opstillingskredse og amtskredsene i Jylland i alt i 58 opstillingskredse som nærmere angivet i den til loven hørende valgkredsforte  gnelse. De i alt 23 stor- og amtskredse var således i alt inddelt i 124 opstillingskredse. Den ved 1953-folketingsvalgloven fastlagte inddeling af landet i valgmæ s- sig henseende var for så vidt angår inddelingen i områder og disses indde- ling  i  stor-  og  amtskredse  en  uændret  videreførelse  af  den  inddeling,  der var  fastlagt  ved  rigsdagsvalgloven  af  1920  (lov  nr.  139  af  11.  april  1920, som  ændret  ved  lov  nr.  255  af  28.  juli  1920  og  lov  nr.  467  af  30.  august 1920 om de sønderjy dske Landsdeles Repræsent ation i Rigsdagen m.v.). For så vidt angår inddelingen i opstillingskredse blev der såvel  ved 1948- rigsdagsvalgloven    (lov    nr.    279    af    9.    juni    1948)    som    ved    1953- folketingsvalgloven foretaget enkelte ændringer i forhold til den ved 1920 - rigsdagsvalgloven fastlagte inddeling. 2.  Ifølge § 17 i  1920-rigsdagsvalgloven  var de 3 storkredse i alt inddelt i 18 opstillingskredse, de 9 amtskredse på Øerne i alt i 41 opstilling skredse og de 11 amtskredse i Jylland i alt i 58 opstillingskredse som nærmere a n- givet  i  den  til  loven  hørende  valgkredsfortegnelse .  De  23  stor-  og  amts- kredse var således i alt inddelt i 117 opstillingskredse. Ifølge  den nævnte bestemmelse i  1920-rigsdagsvalgloven skulle der i hver stor- og amtskreds vælges så mange medlemmer, som der var opstilling s- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 7. januar 2005 Kontor: 3.k.kt., Valg J.nr.: 2004-40081-17 Sagsbeh.: ABP Fil-navn: Almdel 15 Rev
2 kredse i stor- eller amtskredsen, dvs. i alt 117 (ekskl. Færøerne  , hvor der skulle vælges 1 medlem ). Herudover skulle der vælges i alt 31 medlemmer, hvoraf 6 for Hovedstaden (København -Frederiksberg), 10 for Øerne og 15 for Jylland. Der skulle således i alt vælges  148 medlemmer til Folketinget (samt 1 med- lem på Færøerne), hvora  f de 117 var kredsmandater og de 31 tillægsma n- dater. Den stedlige mandatfordeling var fastsat direkte i loven som angivet oven- for. Den valgmæssige inddeling af landet og den stedlige mandatfordeling, der blev  fastlagt  ved  1920-rigsdagsvalgloven,  blev  videreført  uændret  indtil 1948-rigsdagsvalgloven og fandt således anvendelse ved de 10 folketings- valg, der blev afholdt i perioden fra og med den 21. september 1920 til og med den 28. oktober 1947. 3.  Ved  1948-rigsdagsvalgloven  blev  antallet  af  medlemmer,  der  skulle væ lges her i landet, forhøjet med 1 til 149  (på Færøerne skulle der vælges 2  medlemmer).  Antallet  af  kredsmandater  blev  nedsat  fra  117  til  105,  og antallet af tillægsmandater blev forhøjet fra 31 til 44.   Der henvises til lovens § 17, stk. 1-4. Det blev samtidig bestemt, at fordelingen af de 44 tillægsmandater på de 3 områder og fordelingen af de 105 kredsmandater på områderne ogstor- og amtskredsene (den stedlige mandatfordeling) efter nærmere angivne regler skulle fastsættes  og bekendtgøres af  indenrigsministeren umiddelbart efter offentliggørelsen af hver almindelig folketælling  , og at denne fordeling var gælde nde for de derefter følgende valg, indtil ny bekendtgørelse   fandt sted. Der henvises til lovens § 17, stk. 4-8. I de nær mere angivne regler var bl.a. fastsat, at fordelingen skulle foreta- ges på grundlag af forholdstal, der for hver kreds (område eller stor- eller amtskreds)  bestemtes  som  summen  af:  1)  kredsens  folketal,  2)  kredsens vælgertal efter det sidst offentliggjorte  folketingsvalgs resultater og 3) kred- sens  areal  i  kvadratkilometer  multipliceret  med  en  faktor,  der  ved  lovens ikrafttræden  på  grundlag  af  folketællingen  og  folketingsvalget  i  1945  fas t- sattes til  25,  medens faktoren  ved  fremtidige fordelinger  skulle fastsæ ttes således, at faktoren ændredes i samme forhold, som summen af folk etal og vælgertal for hele landet var ændret i sammenligning med de tilsv  arende tal fra 1945. Da der foretoges folketællinger hvert femte år, skulle der således hvert femte år ske en ny fordeling. En  fordeling  af  105  kredsmandater  efter  de  nye  regler  medfør te,  at  der  i Hovedstadens område skulle vælges i alt 19 kredsmandater mod hidtil 18, heraf 8 i Østre Storkreds mod hidtil 6, i Øernes område i alt 36 kredsma  n- dater mod hidtil 41, heraf 7 i Københavns Amtskreds mod hidtil 5, og i Jy l- lands område i alt 50 kredsmandater mod hidtil 58. I Jyllands område var
3 der  ingen  amtskredse,  der  fik  tillagt  flere  kredsmandater  end  hidtil.  Der henvises til bemærkningerne til lo vforslaget til rigsdagsvalgloven af 1948, jf. FT 1947-48, tillæg A , sp. 3913-16. Om sammenhængen mellem den stedlige mandatfordeling og inddelingen i opstillingskredse er der i bemærkningerne til lovforslaget til rigsdagsvalgl o- ven af 1948 bl.a. anført føl  gende, jf. FT 1947-48, tillæg A , sp. 3917: ”Efter  den  gældende  Valglov  svarer  Antallet  af  Opstillingskredse  til  Antallet  af kredsmandater.  Hvis  dette  Princip  skulle  opretholdes,  betyder  det,  at  Opstillings- kredsenes  Antal  efter  Forslaget  skulle  reduceres  til  105.  Imidlertid  er  en  sådan Reduktion  ikke  nødvendig,  da  Antallet  af  Opstillingskredse  og  disses   Størrelse normalt ikke vil have Betydning for Partiernes Stemmetal og altsaa heller ikke paa- virke  Valgets  Udfald,  forsaavidt  angaar  de  enkelte  Partiers  samlede  Mandattal. Man har derfor ment at kunne udskyde en Revision af Opstillingskredsenes antal og Størrelse til Foretagelse i Forbindelse med den Valglov, der vil blive nødvendi  g- gjort ved en kommende Forfatningsændring. Dog mener man, at Antallet af Opstillingskredse i en Amts- eller Storkreds ikke bør være  mindre  end   Antallet  af  Kredsmandaterne  i  vedkommende  Kreds,  og  det foreslaas  derfor,  at  man  saavel  i  Østre  Storkreds  som  Københavns  Amtskreds opretter 2 nye Opstillingskredse ved en Deling af henholdsvis Københavns 12. og 15. Kreds og Københavns Amtskreds´ 1. Kreds Gentofte og 2. Kreds Lyngby.” Antallet af opstillingskredse i Østre Storkreds blev herved forøget fra 6 til 8 og antallet af opstillingskredse i Københavns Amtskreds fra 5 til 7. Det  samlede  antal  opstillingskredse  i  hele  landet  udgjorde  herefter  121, heraf 20 i Hovedstaden, 43 på Øerne og 58 i Jylland. Den  ved  1948-rigsdagsvalgloven  fastlagte  valgkredsinddeling  samt  den  i medfør  af  loven  af  indenrigsministeren fastsatte  og  bekendtgjorte  sted lige mandatfordeling, jf. bekendtgørelse nr.  406 af 18. september 1948 og be- kendtgørelse nr. 176 af 16. maj 1952 , fandt anvendelse ved folketingsval- gene den 5. september 1950 og den 21. april 1953. 4.  Ved  1953-folketingsvalgloven  blev  antallet  af  medlemmer,  der  skulle vælges her i landet, forhøjet fra 149 til 175 (på Færøerne skulle der væ lges 2  medlemmer  og  i  Grønland  ligeledes  2  medlemmer).  Antallet  af  kred s- mandater  blev  forhøjet fra  105  til  135,  og  antallet  af tillægsmandater  blev nedsat fra 44 til 40. Af de 175 mandater var således 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.  Der henvises til lovens § 17, stk. 1 og 4. 1948-rigsdagsvalglovens regler for den stedlige mandatfordeling blev vide- reført  med  den  ændring  ,  at  ny  fordeling  alene  skulle  ske  hvert  tiende  år (umiddelbart  efter  lovens  ikrafttræ den  og  senere  efter  offentliggørelsen  af hver af de i årene 1960, 1970, 1980 osv. afholdte almindelige folketælli n- ger). Arealfaktoren var ved lovens ikrafttræden fortsat fastsat til 25,  medens faktoren  ved  fremtidige  fordelinger  skulle  fastsættes  således,  at  faktoren
4 ændredes i samme forhold, som summen af folketal og vælgertal for hele landet var ændret i sammenligning  med de tilsvarende tal fra 1950. Ved 1953-folketingsvalgloven skete der i forhold til 1948-rigsdagsvalgloven alene den ændring af valgkredsinddelingen, at  der blev oprettet yderligere 3 opstillingskredse, heraf 1 i Søndre Storkreds , 1 i Vestre Storkreds og 1 i Københavns Amtskreds.  Antallet af opstillingskredse blev således forhø jet fra 121 til 124. I forarbejderne til folketingsvalgloven af 1953 (betænkning afgivet 2. februar 1953 af valglovskommissionen af 7. juni 1952, side 4) er om baggrunden for den ved denne lov fastlagte valgmæssige inddeling af landet anført fø   l- gende: ”Der blev herefter i valglovskommissionen opnået enighed om, at kommissionens arbejdsområde alene måtte omfatte spørgsmålet om at bringe den gældende val g- lov i overensstemmelse med det i forfatningskommissionens underudvalg skitsere- de forslag. Valglovskommissionen har således ikke ment at burde optage spørgsmålet om en ændret  kredsinddeling  til  behandling,  idet  man  dog  under   hensyn  til  den  stærke befolkningsmæssige forskydning har ment at måtte foreslå oprettelse af en yderli- gere opstillingskreds i Københavns amt samt deling af  2 af de københavnske o p- stillingskredse (9. og 14. kreds). Kommissionen har behandlet spørgsmålet om en deling  af  det  jydske  område  i  2  områder  for  herved  i  højere  grad  at  sikre,  at  de tyndere befolkede egne i Vestjylland får rimelig andel i tillægsmandaterne, men der har dog været enighed om at undlade en sådan deling, idet man i stedet har for e- slået reglerne om tillægsmandaternes fordeling på amts- og storkredse ændret, jf. bemærkningerne til forslagets § 44.” Om  den  ved  1953-folketingsvalgloven  fastsatte  valgkredsinddeling  henvi- ses i øvrigt til afsnit 1 ovenfor. Den  ved  1953-folketingsvalgloven  fastsatte  valgkredsinddeling  fandt  an- vendelse ved folketingsvalgene den 22. september 1953, 14. maj 1957, 15. november 1960 og 22. september 1964. Den  i  medfør   af  loven  af  indenrigsministeren første gang fastsatte  og b e- kendtgjorte  stedlige  mandatfordeling,  jf.  bekendtgørelse  nr.  216  af  13.  juli 1953, fandt anvendelse ved folketingsvalgene den 22. september 1953, 14. maj 1957 og 15. november 1960, mens den ved bekendtgørelse nr. 5 af 10. januar  1962 fastsatte  og  bekendtgjorte  stedlige  mandatfordeling fandt  an- vendelse  ved  folketingsvalgene  den  22.  september  1964,  13.  december 1966 og 23. januar 1968. 5. Ved lov nr. 445 af 21. december  1965 om ændring af lov om val   g til folketinget blev antallet af opstillingskredse i Købehavns Amtskreds forh ø- jet fra 8 til 10.
5 Om  baggrunden  herfor er  i  det  pågældende  lovforslag  anført følgende   , jf. FT 1965-66, tillæg A , sp. 347, jf. FT 1964-65, tillæg A, sp. 806 : ”Der er ved den stedlige mandatfordeling, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse af  10.  januar  1962,  tillagt  amtskredsen  15  kredsmandater.  Antallet  af  opstillings- kredse  foreslås  forhøje t med  2  ved  deling  af  de  2  største kredse,  7.  kreds  og  8. kreds.” Det kan i denne forbindelse oplyses, at der ved valget den 22. september 1964 tilfaldt Socialdemokratiet 9 mandater (6 kreds- og 3 tillægsmandater) i Københavns Amtskreds. Da partiet imidlertid kun havde opstillet 8 kandid a- ter svarende til det daværende antal opstillingskred se, blev det 9. mandat overført  til   Odense  amtskreds,  som  var  den  amtskreds,  der  havde  nr.  1  i kredsenes nummerering til brug for stedfortræderlisten, jf. dagældende fo  l- ketingsvalglovs § 50, stk. 2. Efter  lovændringen  i  1965  udgjorde  antallet  af  opstillin gskredse  i  alt  126, heraf 46 på Øerne. 6. Ved lov nr. 283 af 10. juni af 1970 om ændring af lov om valg til folk   e- tinget (Valgkredsfortegnelsen m.v.) blev gennemført en ny valgkredsin d- deling, hvorved de hidtidige 20 amtskredse blev reduceret til 14, heraf 7 på Øerne mod hidtil 9 og ligeledes 7 i Jylland mod hidtil   11, der fulgte græ n- serne  for  de  nye  amtskommuner,  jf.  nedenfor  om  kommunalreformen  i 1970.  De  hidtidige  3  storkredse  i  Hovedstadens  område  blev  videreført uændret. De hidtidige 126  opstillingskredse blev reduceret til 103, heraf 19 i Hovedstadens  område  mod  hidtil  22,  39  på  Øerne  mod  hidtil  46  og  45  i Jylland mod hidtil 58. Der henvises til dagældende  folketingsvalglovs § 17, stk. 2 og 3, og den til loven hørende valgkredsfortegnelse , som ændret v ed 1970-ændringsloven. Ved 1970-ændringsloven blev endvidere foretaget en ændring af reglerne om den stedlige mandatfordeling, idet den såkaldte arealfaktor blev nedsat og fastlåst til 20, mens den hidtil havde været 25 , der forudsattes reguleret opad  i  takt  med  stigning  i  folketal  og  vælgertal .  Bortset  herfra  blev  1953- folketingsvalglovens   regler   for   den   stedlige   mandatfordeling   videreført uændret.  Umiddelbart  efter  ændringslovens  ikrafttræden  den  1.  juli  1970 skulle  der  dog  foretages  en  fordeling,  hvor  registerfolketallet  pr.  1.  januar 1969 skulle lægges til grund for fordelingen i stedet for folketallet efter den i 1960 afholdte almindelige folketælling.  I medfør heraf blev en ny fordeling fastsat og bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 323 af 9. juli 19 70. Baggrunden for 1970-ændringen var  kommunalreformen, hvorved de hidti- dige amter med virkning fra 1. april 1970 blev afløs t af 14 amtskommuner, mens antallet af kommuner blev reduceret fra 1.096 til 277. Der henvises til FT 1969-70, sp. 3702, 4003, 6905 og 7237, tillæg A , sp. 2689, tillæg B sp. 2307, 2539, og 3045, og tillæg C sp.  769.
6 7. I tiden siden 1970 er der ikke gennemført ændringer vedrørende antallet af valgkredse, hverken vedrørende antallet af områder, stor - og amtskredse eller opstillingskredse. For så vidt angårreglerne om den stedlige mandatfordeling blev ved lov nr. 445 af 30. april 1980 om ændring af lov om valg til Folketinget    gennem- ført den ændring,   at ny fordeling skulle foretages hvert femte år i modsæt- ning til hidtil hvert tiende år, og at fastsættelsen og bekendtgøre  lsen skulle ske  efter  offentliggørelsen   af  folketallet  pr.  1.  januar  i  det  pågældende  år (1980, 1985, 1990 osv.) og ikke som hidtil efter offentliggørelsen af hver af de i de pågældende år (1960, 1970, 1980 osv.) afholdte folketællinger. Ved 1987-folketingsvalgloven  (lov nr. 271 af 13. maj 1987) blev benæ v- nelsen  af  den  overordnede  valgmæssige  inddeling  af  landet  ændret  fra ”områder” til: ”landsdele” og benævnelsen af de   3 områder blev ændret fra Hovedstadens område, Øernes område og Jyllands område til henholdsvis København -Frederiksberg, Øern e og Jylland.