Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 8. oktober 2004 Spørgsmål nr.   2: ”Kan ministeren bekræfte, at de nyindkøbte C-130 Herkules fly, først forventes at være operationsklare i løbet af efteråret 2005? Hvis ovennævnte kan bekræftes, bedes ministeren redegøre for, hvorledes dette harmonerer med ministerens oplysning i et svar til forsvarsudvalget af 31. juli 2004 (alm. del bilag 376, s. 2), hvor ministeren oplyser, at de ældre transportfly endnu vil være i drift frem til efteråret 2004.” Svar: C-130J har været operationsklar til almindelig lufttransport siden juli 2004 og har efterfølgende været praktisk anvendt i denne rolle. Flyene er under klargøring til lufttransport i trusselsområder og planlægges operationsklare til denne opgave i løbet af efteråret 2004. Klargøringen omfatter installation, uddannelse og afprøvning af dansk selvbeskyttelsesudstyr. Fuld implementering af C-130J til taktisk lufttransport, herunder faldskærmsindsættelse/drop af materiel og personel m.v. stiller krav til rådighed over udenlandsk ekspertise, uddannelsesfaciliteter m.v. Indledende kapacitet til taktiske lufttransportoperationer vurderes at være opnået i løbet af 2005. Side 1/1