Bilag til forsvarsministerens skrivelse af -3 NOV. 2004 (FOU alm.del-Spørgsmål 13) Spørgsmål nr. 13: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte brev af 6. oktober 2004 fra Sømændenes Forbund i Danmark” Svar: Forsvarskommandoen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Forsvaret har fuldtidschartret Tor Anglia af DFDS A/S på Time Charter. Det betyder at DFDS A/S er ansvarlig for den tekniske drift og bemandingen af skibet. Indtil den 21. september i år var Tor Anglia indregistreret under britisk flag. Skibet sejlede indtil da med en svensk officersbesætning og en menig filippinsk besætning. Den 21. september i år blev skibet på forsvarets foranledning omflaget til dansk flag. Officererne vil herefter gradvist blive udskiftet med danske. Forsvaret har af militære sikkerhedshensyn stillet krav om, at den menige besætning skal have statsborgerskab i et EU- eller NATO-land. Udskiftningen af den menige besætning finder gradvist sted over de kommende måneder.” Side 1/1