Fødevarestyrelsen 03.01.2005 J.nr.: 2004 - 20 - 2322 - 00019 / BWI Notat Om uddybende besvarelse af Fødevareudvalgets spørgsmål 85 af 16. december 2004 Kvalitet i alle dele af opgaveløsningen er en foruds ætning for, at Fødevarestyrelsen kan leve op til generelle faglige og professionelle standarder som forvaltningsmyndighed og for, at fø- devarekontrollen kan honorere de krav, som stilles af både politiske beslutningstagere, vir k- somheder og forbrugere. Kvalitetsmål i resultatkontrakten Der er med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi opstillet en række målsætni n- ger for kvalitetsudvikling af kontrolarbejdet. En række af disse målsætninger indgik i styre l- sens resultatkontrakt for 2004 og indgår o gså i resultatkontrakten for 2005: Kvalitetssupervision af de tilsynsførende : 50% af de tilsynsførende skal i løbet af året kval   i- tetssuperviseres, dvs., at chefen/lederen skal med på tilsyn for at se, om den tilsynsførende l  ø- ser sine opgaver – herunder is   ær tilsyn med hygiejne, virksomhedens egenkontrol og korrekt ophængning af kontrolrapporten   – på en kompetent måde og i overensstemmelse med styre l- ses retningslinier og kontrolværdier. Samtidig er kvalitetssupervision et vigtigt ”rum” for fa g- lig dialog mellem leder og medarbejder. Kvalitetssupervision gennemføres kun i yderst b e- græ  nset omfang på bekostning af den tilsynsførendes produktive tid. Regionens ledere bruger en del tid på kvalitetssupervision, men denne tid investeres på denne måde til gengæld ko n- centreret i faglig styring og udvikling meget ”tæt” på opgaveløsningen. Regionernes evalu e- ring af kvalitetsstrategien for 2004 viste entydigt, at såvel chefer/ledere som tilsynsførende vurderer kvalitetssupervision som et positivt og effektivt redskab til kvalitetsstyring og – udvikling. Kompetenceudvikling af de tilsynsførende : Der skal i 2005 udarbejdes kompetenceprofiler og toårige kompetenceudviklingsplaner for alle tilsynsførende for strategisk og systematisk at sikre dygtige tilsynsførende, der kan be gå sig i virksomhederne. Udover planerne for strat e- gisk og systematisk kompetenceudvikling af de tilsynsførende afsættes der 1% af de tilsynsf   ø- rendes lønsum til at finansiere de konkrete kompetenceudviklingsinitiativer, f.eks. kursusde l- tagelse. Der har gennem de seneste år generelt været fokus på kompetenceudvikling, og dette fokus vil blive øget i de kommende år. Dog langt fra med en virkning, der vil kunne mærkes i forhold til den tid, der er afsat til de enkelte tilsyn. Hvis disse prioriteringer og målsæ   tninger om kompetenceudvikling til gengæld ikke realiseres, vil der ske en gradvis forringelse af det faglige niveau i fødevarekontrollen til skade for både vir  ksomheder og forbrugere.

Side 2/3 Kvaliteten af kontrolrapporterne: Der vil i 2005 fortsat være fokus på    kvaliteten af kontrol- rapporterne. Det er helt afgørende, at de tilsynsførende er i stand til at udfylde en kontrolra  p- port på en kvalificeret måde for at sikre, at kontrolrapporterne dels er forståelige for forbr   u- gerne, dels lever op til de forvaltningsretlige krav og sikrer virksomhedernes retssikkerhed. Fødevarestyrelsens supervision af fødevareregionerne i 2004 viste, at regionernes kvalitetsu  d- viklingsarbejde på dette område har båret frugt i form af forbedringer af kontrolrapporternes generelle kvalitet i forhold til 2003. Det er tidskrævende at udfylde kontrolrapporter i ove  r- ensstemmelser med de forvaltningsretlige krav og de fastsatte standarder, men denne del af tilsynsopgaven skal også løses på et fagligt højt kvalitetsniveau for at sikre virksomhede rnes retssikkerhed og kommunikationen til forbrugerne. Andre kvalitetsmål: Ud over målene i resultatkontrakten arbejder Fødevarestyrelsen med kvalitetsudvikling på en lang række andre områder, der direkte eller indirekte har indflydelse på og forbedrer kv alite- ten af kontrolarbejdet, herunder tilsyn med hygiejne, virksomhedens egenkontrol og korrekt ophængning af kontrolrapporten, som skal kontrolleres hver gang i detail  -leddet. Blandt disse initiativer bør nævnes: Smiley-ordningen er indarbejdet i det daglige kontrolarbejde. Forbrugerne kan se kon- trolresultaterne i butikkerne og på Internettet. Undersøgelser viser, at 89% af forbr  u- gerne kender smiley-ordningen. Der er indført  digitalt tilsyn, så den tilsynsførende har bærbart IT -udstyr med på tilsyn. Kontrolrapporter printes ud ude i virksomheden og data lægges over i databasen, når den tilsynsførende kommer tilbage på kontoret. Digitalt tilsyn har haft stor betydning for både kvaliteten af kontrolrapporterne og for datakv aliteten generelt. Med det fælle (Scanjour) har Fødevarestyrelsen i dag adgang til et datagrundlag af høj kvalitet. Scanjour omfatter også en lang række rapportfacil i- teter, som tilsammen er værdifulde redskaber til styring, herunder behovsorientering, af kontrollen. Der er udviklet fælles retningslinier for   behovsvurdering af kontrollen, som iværksæ t- tes i 2005. Retningslinierne skal sikre, at behovsvurderingen sker på et ensartet grun d- lag mellem regionerne. Til kontrollen med slagterier og kødvirksomheder er der u d- viklet retningslinier og redskaber til planlægning af kontrollen. Ensartethed og b  e- hovsbaseret kontrol er centrale kvalitetsparametre i fødevarekontrollen. Generelt er der stort fokus på  kommunikation til og med regionerne, bl.a. gennem re- gelmæssige chefm  øder, gennem erfa -grupperne, via styrelsens intranet og gennem di- verse publikationer f.eks. bladet KontrolNyt. Der sker en løbende udvikling og ajourføring af   principper og strategier for Fødevar e- styrelsens arbejde, så kontrollen sker på et aktuelt og opd  ateret grundlag.

Side 3/3 Ud over kvalitetssupervision og Mørkhøjs supervision af regionerne, er Fødevarest    y- relsen underlagt revision/inspektion fra flere sider. Dels revision fra Revisionsenhe- dens side. Dels internationale inspektioner, bl.a. fra EU og USA. Fødev arestyrelsen har endvidere etableret en Auditenheds, som kontrollerer regionernes kontrol med im- plementering af reglerne på USA -godkendte kødvirksomheder og bl.a. forestår efte  r- uddannelsen af regionernes personale Disse initiativer og rutiner lægger i var  ieret omfang beslag på ressourcer på bekostning af tid til rådighed til tilsyn, herunder f.eks. til faste tilsynsemner. Dog vedrører initiativerne og rut  i- nerne de helt basale forudsætninger, der skal være til stede for at kontrolarbejdet overh ovedet kan fungere, dvs. ajourførte fælles retningslinier, muligheder for effektivt at kunne kommun   i- kere, redskaber til at få indblik i, hvordan opgaven løses osv. Hvis disse forudsæ tninger ikke er på plads, vil det være vanskeligt at udstikke fælles retningslinier og målsætninger samt at vurdere, om opgaveløsningen i praksis lever op til disse. Det vil med andre ord være vansk   e- ligt at tilrettelægge og gennemføre en effektiv og ensartet kontrol på et højt fa gligt niveau. Konklusion: Fødevarestyrelsens strategi for kval itetsudvikling af kontrolarbejdet tager sigte på strategisk og systematisk at udvikle kontrolarbejdet som helhed. Der er opstillet målsætninger og planer for kvalitetsudvikling af kontrolarbejdet, hvoraf nogle er i resultatkontrakten for 2005. Må lsætning  er og planer for kvalitetsudvikling retter sig enten direkte mod kvalitetsforbedring af tilsynene eller mod at forbedre en lang række forhold, som er forudsætninger for kvalitet i tilsynet. Kvalitetsudviklingen vil derfor også positivt berøre kvaliteten af   kontrollen med de emner/lovgivningsområder, som skal kontrolleres på hvert tilsyn i detailleddet. Der foretages ingen reduktion af de obligatoriske kontrolemner for at nå de kvalitative mål for fødevarer egionerne. I den generelle prioritering af ressourcerne samt i planlægning, udførelse og opfølgning på kontrolarbejdet betragtes kvalitetsudvikling og de enkelte kontrolemner ikke som konkurre- rende modsætninger, men derimod som en integreret helhed.