Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den  13. januar 2005 J.nr. 1874/87077 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 1 4.dece  mber 2004(alm. del) bedt mig svare på følgende: Spørgsmål   84: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. december 2004 fra Danmarks Fisk e- riforening vedrørende EU -Kommissionens forslag til TAC/kvote-forordning, jf. alm. del - bilag 134. Svar: ./. Jeg henviser til vedlagte notat fra Danmarks Fiskeriundersøgel ser af 10. januar 2005, hvor de væsentligste af Danmarks Fiskeriforenings   bemærkninger er ko  mmenteret. ./. Jeg vedlægger   endvidere referat (inkl. kvoteoversigt) fra R ådsmødet den 21.   - 22. december 2004, som blev sendt til Folketinget den 23. december 2004. Hans Christian Schmidt /Tobias Kerrn-Jespersen

Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Den 10. januar 2005 J.nr: 2002-0540 - 001 Kommentar til Danmarks Fiskeriforenings skrivelse vedr. EU Kommissionens forslag til TAC/kvote forordning fra 14. december 2004 Introduktion Dette notat tager udgangspunkt i den første del af Danmarks Fiskeriforenings (DF) skr ivelse af 14. december 2004, dvs. afsmittet: “De værste problemområder i EU-Kommissionens for- slag til forordning om TAC’er og kvoter i 2005”. Bemærkninger til den del af DF’s skrivelse   ,som omhandler ”Danmarks Fiskeriforenings fo   r- slag til kvoter for fiskeriet” og “Forvaltning af tobisbestanden i Nordsøen”, er inddr aget heri. Der er ikke tale om en systematisk gennemgang af samtlige punkter. Det skal endvidere be- mærkes, at nogle af   de ønsker , som fremsættes i DF’s skrivelse   , er blevet imødekommet på Fiskerirådsmødet i december 2004. “De værste problemområder i EU -Kommissionens forslag til forordning om TAC’er og kvoter i 2005” Ad: “der er slet ikke behov for stramninger i forhold til 2004, fordi bestan dene er i bed- ring” Den videnskabelige rådgivning er baseret på en vurdering af den enkelte bestands tilstand i forhold til især biologiske referencepunkter. Disse to referencepunkter er: Blim som er et minimums mål for størrelsen af den gydebestand, som kan forhindre at bestandens gydning slår fejl, og  Flim som er den maksimale fiskeridødelighed , bestanden kan tåle på l  ang sigt. Disse referencepunkter er også udgangspunktet for kommissionens fo rslag til en bæredygtig forvaltning af det kommende års fiskeri. Såfremt det vurderes , at gydebestanden (B) er under Blim, eller at fiskeridødeligheden (F) er større end Flim, vil den  videnskabelige rådgivning i overensstemmelse med fisker iforvaltnin- gens mål anbefale en reduktion i fiskeridødeligheden til et bæredygtigt n iveau (Fpa) for at genopbygge bestanden til en bæredygtig størrelse (Bpa)   . Denne reduktion vil være   givet, som en anbefaling om en reduceret TAC. Det betyder, at selvom der er bedringer at spore i bestanden, så vil man , så længe den b   efinder sig uden for de biologiske referencepunkter anbefale en reduktion af fiskeridødeligheden og tilsvarende en reduktion af TAC’en. Endvidere kan hensynet til en truet bestand, som f.eks. torsken i Nordsøen, der fanges i bla n- dede fiskerier, være årsag til, at der for nogle bestande forslås en lavere fiskeridød elighed og TAC end de faktisk kan tåle. Et eksempel på dette er TAC’en   for kuller, som i 2004 blev re- duceret for at beskytte torskebestanden. DF har i deres skrivelse af 14. december 2004 lavet en tabel, der angiver de af Ministerrådet vedtagne TAC’er fra 2004, den videnskabelige rådgivning for 2005, og i tredje kolonne fo r- eningens forslag til TAC’er for 2005. For halvdelen af de bestande, som er vigtige for dansk fiskeri er DF’s TAC-forslag for 2005 i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. For de øvrige bestande er forslaget e  n- ten højere eller uændret i forhold til de TAC’    er, som blev vedtaget for 2004. Det skal dog bemærkes, at TAC’en for en række bestande i 2004 blev sat højere end anbefalet i den opri n-

3 delige videnskabelige rådgivning.  Den kendsgerning, at rådgivni ngen for 2005 er lavere end TAC’en for 2004, er derfor ikke udtryk for, at der er sket en generel opstramning af den vi- denskabelige rådgivning. Ad: “et system med kvoter kan ikke gå fornuftigt i spænd med indsats begræns  ninger og heller ikke med store permanente lukkede områder” Det er meget vanskeligt at evaluere effekten af et komplekst reguleringssystem, der anvender både  input- (indsatsregulering) og outputkontrol (TAC, bifangstreguleringer) samt områd e- lukninger og tekniske foranstaltninger (regulering af maske størrelse ). Det er f.eks.  vanskeligt at forudsige, hvilken betydning store lukkede områder vil få på fiskebestand   enes dynamik og på fiskeriernes udvikling , og dermed effekten af tiltaget. Dertil kommer, at de forskellige fi- skerier ikke reagerer ens på reguleringerne, ressource tilgængeligheden og mark  edsprisen. EU-Kommissionen erkender selv systemets kompleksitet og den manglende viden, og har derfor iværksat et større forskningsprojekt. I projektet undersøges det , hvordan man skal de- signe, overvåge og evaluere brugen af lukkede områder   i fiskeriforvaltningen. Projektet koor- dineres af Danmarks Fiskeriundersøgelser (D FU). Ad: “det er komplet meningsløst at reducere kvoterne, blot fordi de ikke er opfisk  ede” Anbefalinger om at reducere kvoterne er baseret på den videnskabelige vurdering af besta n- denes tilstand. Store afvigelser mellem kvoten og den faktiske landing af en art kan imidlertid være tegn på   , at bestandsstørrelsen er fejlvurderet . Der skal dog tages hensyn til at store afvi- gelser kan skyldes ændringer i bestandens størrelse eller blot er et    resultat af store ændringer fiskeriindsatsen. For sperling i Nordsøen har både fiskeriindsats og landinger i 2004 været yderst begræ nsede. Landingerne var kun en brøkdel af kvoten. ICES¹ har ud fra videnskabelige undersøgelser b e- stemt bestanden til at være   meget lille, og oplysningerne fra fiskeriet synes at underbygge det- te. ICES vurderer derfor, at bestanden af sperling er historisk lav og ICES ser ikke at der er basis for et fiskeri i 2005. Kun i sjældne tilfælde anvender man det foregående års landinger til at fastsætte kvoten for det  næste  år.  Et  eksempel  er  rødspætte  i  Skagerrak/Kattegat .  Grundlaget  for  vurderingen  af denne art er meget usikker, men landingerne har været relativt konstante   og mindre end kvo- ten i gennem de sidste ti år. For ikke at øge    fiskeritrykket yderligere anså ICES, at en kvote baseret på gennemsnits landinger var fornuftig givet den usikre b estandsvurdering. Østersøen Ad: “ Torskekvoten skal holdes uændret  ” Den videnskabelige rådgivning  er baseret på en vurdering af henholdsvis d en vestlige og øs t- lige bestand af Østersø    torsk. Der er tale om to adskilte bestande, som vurderes og forvaltes hver for sig. Den vestlige bestand har i de senere år  udviklet sig negativt, og har siden 2002 været Bpa. Størrelsen  af den østlige besta nd kan ikke bestemmes præcist, men alle tilgængelige o p- lysninger tyder på , at bestanden ligger under Blim. Anbefalingen om en TAC for 2005, som er lavere end de forudgående  års, er fornuftig, idet bestandsudviklingen er henholdsvis neg a- tiv og uændret på    et meget lavt niveau. Ad: “ Yderlige områdelukninger er uacceptable ” ICES har vurderet, at den hidtidige sommerlukning af dele af Bornholm Bassinet ikke har sik- ret torsken uforstyrret gydning. EU-kommssionens forslag om at lukke et større område (se figur 1) vurderes at kunne give en bedre beskyttelse af torskens gydning. Det vurderes imid- lertid, at være unødvendigt med en lukning, der varer hele året, hvis formålet alene er at b e- ¹ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd, som formulerer den videnskabelige rådgivning.

4 skytte gydende torsk. Dette gælder også for Gotlandsdybet og Gdanskdybet, hvor gydning især er hæmmet af dårl ige salt- og iltforhold. EU-Kommissionens primære formål med lukningen er en begrænsning af fiskeriindsatsen gennem en permanent lukning af områderne. Hvorvidt, disse lukninger vil få en positiv effekt på torskebesta nden, vil imidlertid være afhængig af om fiskeriindsatsen reelt b egrænses eller blot overføres til andre områder i den centrale Østersø. Ad: “ Sommerstopperioden skal ikke udvides i 2005, men der bør tidsmæssigt ske diff   e- rentiering mellem områ derne” DFU er enige med DF i at en midlertidig lukning, der skal beskytte de gydende torsk, må  til- passes de perioder, hvor der er den største koncentration af gydende torsk. Den vestlige Østersøtorsk gyder fra januar til maj med størst aktivitet fra februar til april. For- slaget om en tidligere lukning af fiskeriet i marts og april 2005 er fornuftigt, hvorimod det vurderes, at forlængelsen af sommerlukningen i den centrale Østersø fra 1. maj til 15. se p- tember er længere end nødvendigt, idet den største gydeaktivitet er afsluttet i august. Som tid- ligere nævnt er EU  -kommissions formål med at udvide sommerlukningen at reducere fisker i- indsatsen efter torsk, se ovenfor. Kattegat Ad: “ Torskekvoten skal holdes uændret  ” Gydebestanden er på et historisk lavt niveau og er betragte ligt under Blim. Bestandsstørrelsen er faldet fra et niveau på over 30  000 t i starten af 1970erne til mindre end 3000 t i 2005. Fi- skeridødeligheden har siden 1996  været større end    Flim . ICES har siden 2002 anbefalet en TAC på 0. DFU er enig i ICES vurdering af torskebestanden i Kattegat og støtter tiltag , der kan begrænse fangsten af torsk. Ad: “  Rødspættekvoten skal holdes mindst uændret ” Se kommentar under “ det er komplet meningsløst at reducere kvoterne, blot fordi de ikke er opfiskede”. Ad: “ Tungekvoten skal sættes i vejret til mindst 1000 tons med gen  forhandlingsklausul” ICES vurderer, at bestanden er over og fiskeridødeligheden under de relevante referencevæ   r- dier. Bestandsvurderingen, som alene bygger på officielle fangstdata , er teknisk set konsi- stent, men ICES påpeger  samtidig, at der er væsentlige dataproblemer  , som betyder at bestan- den sandsynligvis undervurderes. Dataproblemerne skyldes et betydeligt urapporteret udsmid, fejlrapporteringer og manglende fangstregistreringer. Der er fra dansk side , i et samarbejde mellem Fødevareministeriet  og DF, igangsat en række tiltag for at forbedre datagrundlaget for bestandsvurderingen. Samarbejdet omfatter bl.a. gen- nemførelse af forskningstogter  med kommercielle fartøjer samt et forsøgsfiskeri uden f  or kvo- tebegrænsningerne.   Resultaterne fra disse undersøgelser understøtter formodni  ngen om, at tungebestanden har det bedre end hidtil antaget. Ad: “3- måneders stop er totalt uacceptabelt ” Kommissionen forslog at forbyde landing af torsk fra Kattegat i å rets første tre mån  eder for at begrænse fiskeriindsatsen og understøtte genopbygningen af torskebestanden. Hvorvidt fo   r- slaget ville have fået den ønskede effekt   er vanskeligt at vurdere. Idet effekten ville afhænge af, om fiskeriet forts at te som tidligere, og blot smed den fangede torsk ud, eller om der ville ske en ændring i fiskeriet  , således at fiskeridødeligheden af torsk reelt   var blevet reduceret. Nordsøen/Skagerrak Ad: “ Torskekvoten skal op”

5 Grundlaget for bestandsvurderingen af torsk i Nordsøen/Sk agerrak er meget usikker, men alle de benyttede kombinationer af metoder og data peger på, at  gydebestanden er langt under Blim. En genopbygning af torskebestanden kan kun ske ved en kraftig og reel nedsætte    se af fiskeridødeligheden . Dette giver ikke basis for at sætte   kvoten op. Ad: “ Kullerkvoten skal op” Der er overensstemmelse mellem ICES forslag til en kvote for kuller og DF’s forslag.EU  - kommissionen har valgtat foreslå en mindre kullerkvote for at beskytte torsken, idet kuller og torsk ofte fanges sammen. Ad: “ Sejkvoten skal holdes” Bestanden af sej er indenfor sikre biologiske grænser  . ICES rådgiv ning følger  den vedtagne forvaltningsplan for sej, og anbefaler derfor en maksimal kvote på 150 000  t. ICES nævner, at landingerne i 2003 var mindre end kvoten. Ad: “ Tungekvoten skal op” ICES anbefaler i henhold til de gældende referencepunkter   en mindre forhøjelse af kv oten på tunge i Nordsøen på 17 300 t i forhold til 17 000 t i 2004. Ad: “ Tobisreguleringen skal have lynhurtig revisionsmulighed” ICES anbefaler en løbende overvågning   af tobisfiskeriet eller en 40 % reduktion i fiskeri- indsatsen i forhold til 2003 niveauet. Den netop vedtagne regulering indeholder begge ele- menter. Der må fiskes med 40  % af fiskeriindsatsen frem til det tidspunkt, hvor en vurdering af bestandens størrelse  og dermed fiskerimulighederne for resten af året  kan fastlægges.   Den skitserede deadline er 15 . maj 2005, og vil i givet fald opfylde DF’s krav om en lynhurtig re- vision af fiskerimulighederne. DF argumenterer for, at obisfiskeriet “vilregulere sig selv ”,  idet en lille bestand og lave fangstrater vil bevirke, at fiskeriet stopper af sig selv. DFU er uenig i denne antagelse, idet to- bis er koncentreret på relativt få områder   . På den enkelte  fiskeplads kan der opnås høje   fangst- rater, selv om bestanden som helhed er meget lille. Man kan derfor frygte en situation, som i sildefiskeriet i midten af 1970erne, hvor sildebestande blev fisket meget langt ned, fordi man meget længe   kunne drive et rentabelt fiskeri på de resterende  få  sildestimer. DF’s forslag om først at åbne for fiskeriet den 1. april   er rimeligt og kan give en bedre udnyt- telse af bestanden. Den forslåede  skæringsdato for en   regulering af fiskeriet den 1. juli er der- imod ikke realistisk, hvis man skal kunne sikre en reel beskyttelse af bestanden, idet hoved- parten af årets fiskeri allerede  vil være forbi på det tid   spunkt. Ad: “ Lukkede områder du er ikke”. Evalueringen i 2001 af de lukkede områder  til beskyttelse af torskebestanden viste, at effekten var meget lille. Der blev fisket mere før og efter lukningen , samt lige uden for områderne. Konklusionen var, at lukningen havde været for kort og at områderne havde v   æ  ret for små og spredte. Kommissionens foreslog derfor, at lukningen skulle vare hele året  men fortsat omfat- te en række mindre delområder.

6 Figur 1. Område r i Bornholms Bassinet, Gotlands- og Gdanskdybet der er lukkede for fiskeri i 2005. 54.00 54.50 55.00 55.50 56.00 56.50 57.00 57.50 58.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 -300m -200m -120m -100m -80m -60m N E

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor / LMJ Den 23. december 2004 FVM 241 (se også FVM 241  –  Bilag 1 og FVM 241 –  Bilag 2) Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 21.   –  22. december 2004 1. TAC/kvoter 2005 Rådet vedtog med kvalificeret flertal et kompromisforslag vedr. TAC/kvoter for 2005. Der henvises til vedlagte oversigt i Bilag 1. For Danmarks vedkommende er de væsentligste elementer i forliget følgende: Nordsøen, Skagerrak og Kattegat: Forhøjelse af TAC for sild i Skagerrak/Kattegat med 37 pct. TAC forhøjes med 16 pct. i Nordsøen og Danmarks kvote forhøj  es med 26 pct. Forhøjelse af bifangstkvoten for sild med 15 pct. TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat blev på rådsmødet forhøjet til 520 t, svarende til samme mængde som i 2004.   TAC vil blive endeligt fastsat tidligt i 2005. TAC for torsk blev på rådsmødet    forhøjet med 100 t til i alt 1000 t. TAC for tunge i Nordsøen forhøjes med 9 pct. TAC for havtaske i Nordsøen forhøjes med 47 pct. Danmark opnåede kvoter for nye arter (havtaske, jomfruhummer, brosme og lange) i norsk zone. Særlig tildeling af makrel i No  rdsøen på ca. 2.650 tons. Ingen lukkede områder i Nordsøen og ingen lukkede områder i Kattegat. Der er fastsat en hurtig beslutningsprocedure for fastlæggelse af den endelige fiskeriindsats for tobis. År for år fleksibilitet for en række nye vigtige bestan de. Aftalen med Norge blev godkendt og det gensidige fiskeri kan fortsætte. Aftalen mellem kyststaterne om atlantoskandisk sild udestår fortsat, og EU -fartøjer kan ikke fiske i norsk zone før en aftale er indgået. Erklæring fra Danmark, Sverige, UK, Tyskl  and, Irland og Holland Danmark og de øvrige medlemslande opfordrede i en erklæring Kommissionen til at fortsæ t- te bestræbelserne på at sikre en kyststatsaftale om forvaltningen af den    atlanto-skandiske sild.

8 8 Østersøen: TAC for torsk i østlig Østersø red uceret væsentlig mindre end foreslået af Kommissionen (TAC bliver 39.000 tons). Danmarks andel stiger, så den samlede danske kvote kun reduc e- res med 4 pct. Forhøjelse af TAC for sild med 23 pct. Forhøjelse af TAC for brisling med 31 pct. År til år fleksibi   litet for brisling. Lukket område omkring Bornholmerdybet samt lukkede områder i Gdansk  - og Gotlandsdy- bet. Fremrykning af 2 måneders sommerstop i vestlig Østersø til perioden 1. marts til 30. april for at tage hensyn til gydeperioden. Udvidelse af sommerfredningen i den østlige Østersø fra 2 til 4½ måned fra 1. maj til 15. september. Betingelser knyttet til fiskeriet Særlige foranstaltninger vedr. fiskeriet efter torsk Som en del af TAC/kvotebeslutningen videreføres ved bilag IVa (som afløser for bilag V   i TAC/kvoteforordningen for 2004) fra 1. februar 2005 til 31. december 2005 særlige bestemmelser for indsatsregulering (havdage) knyttet til genopretningsplanen for torsk. Ændringerne i havdage for 2005 er vist i Bilag 2 . Der er generelt sket en reduktion med én havdag for alle kategorier. Fartøjer i Skagerrak og Kattegat, der fisker med 90 mm eller derover er fremover reduceret i antal havdage fra 22 til 9. Hertil skal lægges 3 ekstra dage, som er tildelt Danmark på baggrund af ge   n- nemført ophugning. F or fartøjer i Skagerrak og Kattegat, som fisker med 90 mm og derover, og som anvender et selektivt sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker, tildeles der i 2005 ekstra 3 havdage. Der er endvidere skabt mulighed for at overføre havdage fra et fartøj, som   midlertidigt har stoppet fiskeriaktiviteten uden offentlig støtte. Derudover er der foretaget en række tekniske justeringer til bestemmelserne. 2.  Fastsættelse af fiskerimuligheder for visse dybhavsarter for 2005 og 2006 Rådet vedtog med kvalificeret fl ertal et kompromisforslag for reguleringen af fiskeriet efter visse dybhavsarter for 2005 og 2006. Se oversigten i Bilag 1. Beslutningen har betydning for de danske kvoter for lange, skolæst og guldlaks. Derudover blev der fastsat bestemmelser om regulerin  g af fi- skeriindsatsen, som reducerer fiskeriindsatsen med 10 pct. i forhold til den faktiske fiskeriindsats i 2003. 3. EU’s udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Øste   rsøen og Bælterne Punktet var ikke på dagsordne n. 4. Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling af Den Fælles Fiskeripol  i- tik

9 9 Kommissionen præsenterede kort sin meddelelse dateret 15. december 2004. De kommende fo  r- mandskabslande Luxembourg og Storbritannien tilkendegav, at man med udgangspunkt i meddelel- sen ville fortsætte a  rbejdet med forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik. 5. Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende a) Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med udryddelse af dyresygdomme b) En europæi  sk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af zoonotiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er opstået Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggender. 6. Indførelse af en frivillig FLEGT -licensordning for import af tømmer til EU Rådet havde en statusdrøftelse af Kommissionens forslag til et frivilligt licenssystem til regul  ering af importen til EU, hvor målet er at stoppe importen af ulovligt produceret træ. Formandskabet ø n- skede at fokusere debatten på 2 emner, dels om der bør indføres et obligatorisk oprindelsesce   rtikat, dels hvilke tømmerprodukter, der bør være omfattet af licensordningen. Drøftelsen viste, at Rådet var delt i spørgsmålet om licenssystemet, medens der var mange delegationer, d  er i forhold til om- fanget af ordningen talte for, at der skulle være en vis fleksibilitet, således at man kunne udvide l   i- sten efterhånden som de nødvendige erfaringer blev indhentet. Luxembourg oplyste, at man ville prioritere sagen højt, og at man forvent ede en hurtig vedtagelse. 7. Forenkling af landbrugslovgivningen Formandskabet gav en status for arbejdet med forenklingen af landbrugslovgivningen. Der var i Rådet generel enighed om behovet for yderligere forenklinger og de kommende formandskaber u n- der henholdsvis Luxembourg og Storbritannien vil fortsætte arbejdet som til dels er afhængig af, at der fremsættes forslag fra Kommissionen. Kommissær Mariann Fischer Boel var enig i betydningen af at fortsætte det målrettede arbejde med forenkling bundet op p   å Lissabon -strategien. Fischer Boel understregede, at det var et fælles ansvar for Kommissionen, Rådet/medlemslandene og Europa   - Parlamentet. Det var helt afgørende at lette de administrative byrder, idet Fischer Boel dog unde r- stregede, at arbejdet med forenkling af landbrugslovgivningen ikke i sig selv skulle medføre mindre effektivitet og mindre kontrol. Samtidig skulle man ikke i forenklingens navn kunne genåbne drø  f- telsen om dossierer, som allerede var afsluttet. Kommissionen ville udarbejde et refleksionspapir om forenkling, der formentlig kunne være færdigt til oktober 2005 og erklærede sig desuden enig i behovet for at identificere relevante forslag. Øvrige punkter Formandskabet bad ved mødets start de øvrige delegationer om tilslutning til, at punkt  et ”Impl e- menteringen af reformen af den fælles landbrugspolitik: Cross compliance”    blev sat på dag s- ordnen som et egentligt dagordenspunkt med henblik på, at Rådet og Kommissionen i fællesskab afgav en erklæring om spørgsmålet. Rådet tilsluttede sig enstemm igt denne anmodning fra for- mandskabet. Formandskabet fremhævede, at krydsoverensstemmelse er et vigtigt element i den nye fælles landbrugspolitik, og at det er vigtigt med et tæt samarbejde vedrørende de forskellige prakt i- ske problemer, der formentligt vil opstå i forbindelse med den konkrete implementering. Rådet og Kommissionen vedtog enstemmigt på denne baggrund uden debat den fremlagte erklæring. Det fø r- ste år efter gennemførelsen vil der blive gennemført en erfaringsudvek   sling mellem Kommissionen og medlemslandene med henblik på udarbejdelsen af en rapport i slutningen af 2007 om erfaringe r- ne med foranstaltningerne om krydsoverensstemmelse. Denne rapport vil om nødvendigt indeholde ændringsforslag til gældende regler. Som a-punkt uden debat vedtog Råde t blandt andet:

10 10 - Endelig vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til  foderstofhygiejne som opfølgning på den enstemmige politiske enighed på mødet i Rådet den 26. april 2004. - Endelig vedtagelse af Rådets forordning om  beskyttelse af dyr under transport og dermed for- bundne aktiviteter som opfølgning på den politiske enighed med kvalificeret flertal på mødet i R å- det den 22. november 2004. Danmark afgav følgende erklæring til Rådets mødeprotokol: ”Danmark kan ikke støtte en vedtag   else af forordningsforslaget i dets nuværende udformning, idet Danmark finder, at det foreliggende forslag til forordning samlet set ikke kan anses for en forbed- ring af beskyttelsesniveauet i de EU-retlige regler indenfor området transport af dyr. Danmark stemmer således imod forslaget. Danmark finder, at de to emner, som et flertal af medlemslandene har besluttet ikke skal være en del af forslaget, nemlig ”transporttid” og ”arealkrav”, er de to områder, som er af afgørende b e- tydning for beskyttelsesniveauet i reglerne om transport af dyr. Navnlig er det efter Danmarks op- fattelse af helt central betydning for dyrevelfærden under transport af slagtedyr, at der fastsættes en kort maksimal transporttid. Danmark beklager derfor også, at tidsfristen for Kommi blevet alt for lang og ville have foretrukket en betydelig kortere periode. Danmark opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage passende initiativer og skridt vedrø- rende transporttid, hvileperioder og pladsforhold.” Under punktet eventuelt opfordrede Sverige, med tilslutning fra flere andre delegationer, Kommis- sionen til hurtigst muligt at fortsætte arbejdet med transporttid, hviletider, pladskrav m.v. i forbi  n- delse med reglerne for transport af dyr og med det kommende forslag om slagtekyllinger. Sverige henledte endvidere opmærksomheden på to rapporter fra EFSA om henholdsvis kastration af sm   å- grise og slagtning. Sverige opfordrede endelig Kommissionen til at lave en egentlig handlingsplan for arbejdet med dyrevelfærd. Luxembourg tilkendegav, at man under sit kommende forman  dskab ville bakke op om Kommissionens initiativer på området. Kommissær Markos Kyprianou oplyste, at forslaget om slagtekyllinger forventes at foreligge i første halvdel af 2005. I relatio n til æglæ g- gende høner forventede Kommissionen at fremlægge en rapport i anden halvdel af 2005. Med he   n- syn til kastration af smågrise var lovgivningen fra 2001, men rapporten fra EFSA viste behov for yderligere forskning og under forudsætning af, at man ku  nne finde de fornødne midler hertil, ville man iværksætte yderligere forskningsinitiativer i 2005. Med hensyn til slagtning stammede den gældende lovgivning fra 1993, og der var også her behov for yderligere viden på området. På det i n- ternationale område s kulle der fastsættes retningslinier for nedslagninger i maj 2005 i regi af OIE. Kommissæren var enig i behovet for en handlingsplan for dyrevelfærd og tilkendegav, at Kommi s- sionen i 2005 ville fremlægge en sådan.    Dyrevelfærd var en prioritet for   den nye Kommission.

2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde Torsk Svalbard, IIb [*1] 16.816 16.816 100 17.757 17.757 100 5,6% 5,6% 0,0% Nordsøen, IIa, IV 27.300 22.659 4.635 27.300 22.659 4.635 0,0% 0,0% 0,0% Skagerrak, IIIa 3.900 3.773 3.119 3.900 3.773 3.119 0,0% 0,0% 0,0% Kattegat, IIIa 1.363 1.363 841 1.000 1.000 617   -26,6% -26,6% -26,6% Østersøen, vest (22  -24) [*9] 29.600 29.600 8.557 24.700 24.700 10.781 Østersøen, øst (25   -32) [*9] 45.400 41.650 12.040 39.000 8.959 -10,6% -4,2% Kuller Nordsøen [*2] IIa, IV 77.000 58.975 4.300 66.000 51.321 3.742   -14,3% -13,0% -13,0% Skagerrak/Kattegat [*3], IIIabcd 4.755 3.681 3.096 4.018 3.610 3.036   -15,5% -1,9% -1,9% Mørksej Nordsøen/Skagerrak/Kattegat 190.000 91.200 7.879 145.000 69.600 6.013   -23,7% -23,7% -23,7% Hvilling Nordsøen [*4], IIa, IV 16.000 12.294 1.626 28.000 19.800 2.618 75,0% 61,1% 61,0% Skagerrak/Kattegat [*5], IIIa 1.500 723 651 1.500 723 651 0,0% 0,0% 0,0% Kulmule Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 1.373 1.373 792 1.496 1.496 866 9,0% 9,0% 9,3% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd 1.178 1.178 1.086 1.284 1.284 1.183 9,0% 9,0% 8,9% Rødspætte Nordsøen, IIa, IV 61.000 58.889 11.778 59.000 57.370 11.474 -3,3% -2,6% -2,6% Skagerrak, IIIa 9.500 9.310 7.397 7.600 7.448 5.917   -20,0% -20,0% -20,0% Kattegat, IIIa 1.863 1.863 1.658 1.900 1.900 1.691 2,0% 2,0% 2,0% Østersøen, IIIbcd 3.766 3.766 2.697 3.766 3.766 2.697 0,0% 0,0% Tunge Nordsøen, II, IV 17.000 17.000 648 18.600 18.320 698 9,4% 7,8% 7,7% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd [*15] 520 520 436 520 520 437 0,0% 0,0% 0,2% Dybvandsrejer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Center Den 22. december 2004                                                                                 Endelig   FVM 241 - bilag 1 TAC'er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2004 (endelige) og 2005 (initialkvoter). Tallene for 2005 er baseret på resultatet af Rådsmødet 21. - 22. december 2004. Kvoter (levende vægt i tons  - laks dog i stk.)

12 12 Nordsøen (norsk farvand) [*13] 900 900 900 900 0,0% 0,0% Nordsøen (EU -farvand), IIa 4.980 4.880 3.626 4.980 4.880 3.626 0,0% 0,0% 0,0% Skagerrak, IIIa 10.710 5.719 3.717 10.710 5.719 3.717 0,0% 0,0% 0,0% Grønlandsk farvand (øst) 1.696 848 1.774 887 4,6% 4,6% Grønlandsk farvand (vest) 4.000 2.000 4.000 2.000 0,0% 0,0% 2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde Jomfruhummer Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 18.987 18.987 993 21.350 21.350 1.117 12,4% 12,4% 12,5% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd 4.600 4.600 3.380 4.700 4.700 3.454 2,2% 2,2% 2,2% Laks - stk Østersøen (EU  -farvand), IIIbcd 460.000 346.918 93.512 460.000 346.918 93.512 0,0% 0,0% 0,0% Makrel Nordsøen/Skagerrak/Kattegat [*6] 57.757 21.381 11.951 17.067 11.866 -20,2% -0,7% Norsk farvand nord for 62'N 11.100 11.100 8.500 8.500 -23,4% -23,4% Færøsk farvand 3.589 3.589 2.763 2.763 -23,0% -23,0% Sild Norskehavet, I, II (atlanto-skan) [8] 72.804 24.946 78.541 26.909 7,9% 7,9% Nordsøen (inkl. Kanalen) 460.000 326.600 77.196 535.000 379.850 97.092 16,3% 16,3% 25,8% - bifangster 43.200 43.200 41.356 50.000 50.000 47.865 15,7% 15,7% 15,7% Skagerrak/Kattegat [*7] 70.000 60.164 29.177 96.000 82.696 40.104 37,1% 37,5% 37,5% - bifangster 21.000 21.000 17.950 24.150 24.150 20.642 15,0% 15,0% 15,0% Østersøen, vest (22  -24) [*11] 46.000 46.000 6.449 Østersø,(25  -29(ex.Riga)+32) [*11] 143.349 135.078 8.279 130.000 117.652 2.588 22,8% 21,2% 9,2% Brisling Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 257.000 238.000 216.683 257.000 250.000 227.669 0,0% 5,0% 5,1% Kanalen, VIIde 9.600 9.600 3.120 7.680 7.680 2.496   -20,0% -20,0% -20,0% Skagerrak/Kattegat, IIIa 50.000 46.250 33.504 50.000 46.250 33.504 0,0% 0,0% 0,0% Østersøen (EU  -farvand), IIIbcd 420.000 377.664 37.254 550.000 494.560 48.785 31,0% 31,0% 31,0% Blåhvil ling Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 99.966 97.058 122.024 118.475 22,1% 22,1% Nordsøen (norsk farvand) 19.000 18.050 19.000 18.050 0,0% 0,0% Vestlige omr., Vb, VI, VII, XII, XIV 388.589 8.031 474.333 9.803 22,1% 22,1% Internationale farvande, I, II [*10] 70.000 70.000 70.000 70.000 0,0% 0,0% Færøsk farvand 16.000 7.040 16.000 7.040 0,0% 0,0% Sperling Nordsøen (norsk zone) 50.000 47.500 5.000 4.750 -90,0% -90,0% Nordsøe n/Skagerrak/Kattegat 198.000 173.000 172.840 0 0 -100,0% -100,0% 2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde Hestemakrel Nordsøen (EU -farvand) 50.267 46.788 31.811 42.727 40.616 27.547   -15,0% -13,2% -13,4% Vest for de britiske øer 137.000 131.879 11.966 137.000 133.223 12.088 0,0% 1,0% 1,0%

13 13 Tobis Nordsøen (norsk zone) 131.000 124.450 10.000 9.500 -92,4% -92,4% Nordsøen (EU -zone), Skag/Kat 836.200 771.200 727.472 660.960 655.960 618.766   -21,0% -14,9% -14,9% Andre arter (norsk zone) 11.000 5.500 7.000 3.500         Lange 1.000 878 - -         Brosme 200 191 - -         Havtaske 1.800 1.381 - -         Jomfruhummer 1.000 946 - - Grønlandsk farvand Lodde, øs t [*14] 0 0 0 0 0,0% 0,0% Glashvar Nordsøen (EU -zonen) 1.890 1.890 5 1.740 1.740 4 -7,9% -7,9% -20,0% Havtaske Nordsøen (EU -zonen) 7.000 7.000 546 10.314 10.314 804 47,3% 47,3% 47,3% Pighvar og slethvar Nordsøen (EU -zonen) 4.877 4.877 764 4.550 4.550 713 -6,7% -6,7% -6,7% Skader, rokker Nordsøen (EU -zonen) 3.503 3.503 23 3.220 3.220 21 -8,1% -8,1% -8,7% Ising og skrubbe Nordsøen (EU -zonen) 19.551 19.551 2.003 18.000 18.000 1.844 -7,9% -7,9% -7,9% Pighaj Nordsøen (EU -zonen) 4.672 4.472 435 1.236 1.136 111   -73,5% -74,6% -74,5% Rødtunge og skæ rising Nordsøen (EU -zonen) 7.023 7.023 1.048 6.500 6.500 970 -7,4% -7,4% -7,4% Dybhavsarter Guldlaks, Nords/,Skag/Kat (III, IV) 1.566 1.388 1.331 1.180 -15,0% -15,0% Brosme, Nordsøen (IV) 370 100 317 85 -14,3% -15,0% Brosme, Skag/Kat/Østersøen (III) 40 20 40 20 0,0% 0,0% Skolæst, I, II, IV, Va 20 2 20 2 0,0% 0,0% Skolæst, Skag/Kat/Østersøen (III) 1.870 1.769 1.590 1.504 -15,0% -15,0% Byrkelange, II, IV, V 138 10 119 9 -13,8% -10,0% Byrkelange,Ska/Kat/Østersøen (III) 25 10 25 10 0,0% 0,0% Lange, I, II 45 10 45 10 0,0% 0,0% Lange, Skag/Kat/Østersøen (III) 136 76 136 76 0,0% 0,0% Lange, IV 4.666 467 3.966 397 -15,0% -15,0% Lange, V 54 10 54 10 0,0% 0,0% Lange, VI-X, XII, XIV 14.966 10 14.966 10 0,0% 0,0% Hellefisk 1.042 10 - -

14 14 Noter: 1. Kvoten på 100 t er til rådighed for medlemsstaterne undtagen Tyskland, Spanien, Frankrig, Portugal og Det Forenede Kongerige. 2. EU's rådighedsmængde i 2005 er eksklusiv 578 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2004: 2.634 t.) 3. EU's rådighedsmængde i 2005 er eksklusiv 239 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2004: 874 t.) 4. EU's rådighedsmængde i 2005 er eksklusiv 5400 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2004: 2.106 t.) 5. EU's rådighedsmængde i 2005 er eksklusiv 750 t afsat til bif angster i industrifiskeriet. (2004: 750 t.) 6. Inkluderer en særlig mængde på 1.865 t pga. svensk medlemsskab af EU. 7. EU's rådighedsmængde er eksklusiv 500 t til Færøerne jfr. fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne. 8. Danmark kan i 2005 fiske 2.580 t af sin kvote i II, Vb nord for 62 grader N (færøske farvande). 9. Fordelingsnøglen for torsk i 2005 er en ad -hoc løsning. Endelig fordelingsnøgle for efterfølgende år forventes vedtaget i løbet af 2005. EU's rådighedsmængde i 2005 i den østlige del af Østersø en (ICES underområde 25-32) er 38.882 t efter fratræk af overfiskeri af 118 t torsk i 2003. 10. Til rådighed for alle medlemslandene. 11. Fordelingsnøglen for sild i 2005 er en ad -hoc løsning. Endelig fordelingsnøgle for efterfølgende år forventes vedtaget i løbet af 2005. EU's rådighedsmængde i område 25 -29 (ekskl. Rigabugten)+32 i 2005 bliver 116.172 t efter fratræk af overfiskeri af 1.480 t sild i 2003.   12. EU's rådighedsmængde i 2005 bliver 490.636 efter fratræk af 3.924 t brisling i 2003.   13. Ekskl. 202 t til Sverige, jf. Sveriges nabostatsaftale med Norge. 14. Til rådighed for medlemsstaterne. 15. Endelig TAC fastsættes i 2005.

15 15 FVM 241 –  bilag 2 Havdage 2005 (efter nyt Bilag IVa) –   og sammenlignet med Bilag V i 2004 Kategori 4(a) - bund- trawl, vod eller lign. Redskaber på 100 mm eller derover.(*) For Kattegat og Skagerrak 90 mm eller derover(***) Kategori 4(b)- bom- trawl på 80 mm eller derover Kategori 4(c) - faststående garn Kategori 4(d) - bundliner Kategori 4(e) –  bund- trawl, vod eller lign. Redskaber mellem 70 og 99 mm (**)For Kattegat og Skagerrak mellem 70 og 89 mm (kvadrat-masket med rist)(***) Kategori 4(f) –  bund- trawl, vod eller lign. Redskaber mellem 16 og 31 mm (*) Bilag IVa Bilag V Bilag IVa Bilag V Bilag IVa Bilag V Bilag IVa Bilag V Bilag IVa Bilag V Bilag IVa Bilag V Nordsøen 9(****) 10(****) 13 14 13 14 16 17 21 22 19 20 Kattegat og Skagerrak 9(****) 10(****) 13 14 13 14 16 17 21 22 19 20 (*) Undtaget bomtrawl. (**) Undtaget bomtrawl mellem 80 og 99 mm. (***) Definitionen for Kattegat og Skagerrak gælder fra 1. februar 2005. (****)   Indeholder 2 steamingdage tildelt alle medlemslande i denne kategori. Ad kategori 4(a): Danske fiskere i denne kategori tildeles fortsat 3 ekstra havdage pga ophugning –  en videreførelse af de ekstra dage, som blev som blev tildelt i 2004 på baggrund af ge  n- nemførte ophugning siden 1. januar 2002.    Muligheder for undtagelser, som giver mulighed for tildeling af ekstra havdage (tabel II i Bilag IVa): (NY) Ad kategori 4(a): På dansk anmodning er der sikret en ny undtagelse til belønning af selektivitet for fiskere i Kattegat og Skagerrak, der fisker med 90 mm og som samtidig anvender et so  r- teringspanel med 120 mm kvadratmasker. Dette fiskeri sikres 12 havdage (hvortil skal lægges de 3 ekstra dage som følge af ophugning, i alt 15 havdage).     Ad kategori 4(a) og 4(b): Fiskere, der i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anvender maskestørrelser mellem 100 og 120 mm og som kan dokumentere en bifangst under 5 pc  t. torsk i 2002 tildeles 13 havdage (mod 14 dage i 2004). Fiskere, der i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anvender maskestørrelser større end 120 mm og som kan dokumentere en bifangst under 5 pct. torsk i 2002 tildeles 14 havdage (mod 15 dage i 2004). Ad kategori 4(c): Fiskere, der i Nordsøen og Kattegat anvender garnredskaber med en maskestørrelse på 220 mm og derover, og kan dokumentere en bifangst under 5 pct. torsk i 2002 og hvor stenbider og pighvar udgør mere end 5 pct. af fangsten, tildeles fortsat  15 dage (mod 16 dage i 2004). Ikrafttrædelse: Bilag IVa for 2005 træder i kraft 1. februar 2005. Indtil 1. februar videreføreshavdage   -reglerne i Bilag V.