Fødevarestyrelsen 15.12.2004 J.nr.: 2004 - 20 - 261 - 00327 / PES/GUS/STM Notat om Zoonoser –  fremkomst og beredskab Baggrund Zoonoser er sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. Denne smitte kan vær  e fød e- varebåren eller ikke -fødevarebåren, fx via direkte kontakt. Blandt de fødevarebårne zoonoser er bakterierne Campylobacter, Salmonella og VTEC (verotoksinproducerende E. Coli) blandt de vigtigste. Blandt de zoonoser der smitter ad anden vej, er VTEC, rabies (hundegalskab) og tuberkulose samt aviær influenza og West Nile Fever de vigtigste. Nogle zoonoser har været i Danmark i mange år, andre ses sporadisk eller er ikke set endnu. I lyset af den øgede bev  æ- gelse af mennesker, dyr og fødevarer på tværs af landegrænser, er Fødevarestyrelsen opmær k- som på muligheden for fremko msten af nye zoonoser. Fødevarebårne zoonoser De vigtigste fødevarebårne zoonoser De vigtigste fødevarebårne bakterielle zoonoser i Danmark er Salmonella og Campylobacter. Salmonella har forårsaget flest registrerede humane tilfælde frem til 1999, hvor antallet af r   e- gistrerede Campylobacter-tilfælde oversteg antal Salmonella  -tilfælde. Campylobacter er den zoonotiske bakterie, der giver anledning til de fleste sygdomstilfælde hos mennesker i disse år. Indsa tsen mod campylobacter er derfor højt prioriteret. Fjerkrækød regnes for en væsentlig human smittekilde. Fødevarestyrelsen har i 2003, i samarbejde med fjerkræbranchen, DFVF og Forbrugerrådet, udarbejdet en strategi for bekæmpelse af c ampy- lobacter i fødevarer, hvor målet er en reduktion af forekomsten i slagtekyllingeflokke og i kyllingekød og en forbedring af forbrugernes køkkenhygiejne. Strategien er i høj grad baseret på forskningsresultater, herunder en risikovurdering uda rbejdet af DFVF i 2001. Indsatsen har tilsyneladende resulteret i en lavere forekomst af Campylobacter i slagtekyllin- geflokkene. Samtidig er der også sket et fald i antallet af registrerede humane sygdomstilfæ   l- de. I 2003 var antallet af registrerede humane campylobactertilfælde ca. 20% lavere end året før. Antallet af registrerede humane tilfælde i 2004 er indtil videre på samme niveau som i 2003, ca. 3.500 tilfælde.  

Side 2/3 Fødevarestyrelsen har i samarbejde med brancheorganisationerne fra slutningen af 1980’erne og op igennem 90’erne udarbejdet generelle salmonellahandlingsplaner for æg, fjerkræ og svin, og senest blev en særlig handlingsplan mod Salmonella Dublin i kvæg og oksekød iværksat i efteråret 2002. Baggrunden for etableringen af handlingsplanerne har været uacc ep- table stigninger i antallet af mennesker, der er blevet syge af salmonella. Indsatsen mod multi- resistente Salmonella DT 104 (DT104) blev indarbejdet i de eksisterende handlingsplaner i 1998 på baggrund af udenlandske erfaringer med denne bakteries evne t il hurtig spredning in- den for alle husdyrarterne. Handlingsplanerne er baseret på kontrol og overvågning af besætningerne, hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne, samt en overvågning af forekomsten af salm  o- nella i fersk kød og fjerkr ækød på slagterierne – altså en in    dsats fra jord til bord. Handlingsplanerne har haft effekt, idet der er sket en væsentlig reduktion af forekomsten af salmonella i fersk kød og konsumæg og over en halvering af de humane sygdomstilfælde. I 2003 er der registreret ca. 1.600 humane tilfælde. VTEC er ansvarlig for 100 - 150 registrerede humane sygdomstilfælde om året, og en del af disse tilfælde udvikler sig alvorligt. Det naturlige reservoir er primært kvæg og andre drø v- tyggere, og smittevejen er derfor alle fødevarer, samt vand der er blevet forurenet med gø  d- ning. Derudover ses hyppigt smitte via kontakt, både med dyr og smittede mennesker. Fød  e- varestyrelsen har planlagt projekter i 2005, der skal bidrage til at afklare udbredelsen af VTEC i produktionsdyr o g i f ø Håndteringen af zoonoserne afspejler dels de forskellige bakteriers evne til at forårsage sy  g- dom hos mennesker, dels deres udbredelse og dermed muligheden for at kontrollere dem. Beredskab for de fødevarebårne zoonoser Statens Serum Institut (SSI) samler indberetninger vedrørende humane tarminfektioner forå  r- saget af zoonotiske bakterier. På baggrund af disse indberetninger u darbejdes opgørelser, som opdateres ugentligt. SSI registrerer udsving, som f.eks. usædvanlige ophobninger af sygd  oms- tilfælde forårsaget af en bestemt bakterie, og kan herved opdage eventuelle u   dbrud. Opklaring af sygdomsudbrud, der skyldes fødevarer eller vand, ligger under en række forske   l- lige myndigheder – sundhedsmyndigheder, fødevaremyndigheder og miljømyndighed er. Der er derfor oprettet en fælles Udbrudsgruppe under Dansk Zoonosecenters koordinering, hvor Fødevarestyrelsen, DFVF og Statens Serum Institut er repræsenteret. Her sker en gensidig orientering og fælles opklaring, når et udbrud opdages, eller ved ændr inger i forekomsten af zoonoser. Ikke-fødevarebårne zoonoser Hvad angår de zoonoser, der kan smitte mennesker ved direkte kontakt til dyrene og ikke via fødevarer (f.eks. tuberkulose, rabies og brucellose) så er situationen gunstig i Danmark. Disse sygdomme er blev bekæmpet med held i mange år. Der er sikret et permanent fokus på disse

Side 3/3 sygdomme gennem forebyggende foranstaltninger, overvågning og løbende kontrol, som er fastsat i bekendtgørelser for husdyr og fødevareproduktion.   Beredskab for ikke-føde varebårne zoonoser Med hensyn til fugleinfluenza, der er en alvorlig fjerkræsygdom, som kan spr  edes eksplosivt, har Fødevarestyrelsen en beredskabsplan til støtte for bekæmpelsen af et eve ntuelt udbrud. Hvad angår mulige nye zoonotiske sygdomme, så overvå   ges information om sygdomssituati- onen blandt husdyr i verden dagligt, således at Fødevarestyrelsen kan vurdere om beredskabet mod disse sygdomme skal skærpes, eller om der skal laves mere grundige risikovurderinger. Der er i Fødevarestyrelsens strategi for  2005 redegjort for planerne om at etablere et zoono- tisk beredskab med henblik på at sikre en effektiv overvågning af kommende i  kke- fødevarebårne zoonoser (fx SARS, West Nile Fever) af samfundsmæssig betydning og d eres udbredelse og fremtidige udvikling f.eks. i forbindelse med bedre forhold for smittebærende insekter som følge af et varmere klima i Nordeuropa, eller utilsigtet import af nye zoonoser i landene omkring Danmark. Internationalt samarbejde har stor betydning for forebyggelse så- vel som bekæmpe  lse. Samlet evaluering Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at der eksisterer en tilfredsstillende overvågning af de kendte zoonoser i det omfang, der er viden på området. Ligeledes tilsigtes det at opnå yderl   i- gere viden for derved at optimere de forskellige tiltag. Endelig er der på beredskabsområdet eksisterende tiltag på området for de fødevarebårne zoonoser, samt for de ikke fødevarebårne for aviær influenza. Herudover er et decideret zoonotisk bere  dskab under planlægning.