Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 14. december 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-151-0126 Dok.: RSB20586 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk N O T A T om spørgsmål nr. 75 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt om mulighederne for at skærpe reglerne for transport af dyr 1. Indledning Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevar  eudvalget) har den 2. december 2004 stillet spørgsmål nr. 75 til justitsministeren: ”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i fødevareudvalget den 1. december 2004, jf. samrådsspørgsmål G, skriftligt redegøre for fordele, ulemper og kons e- kvenser af nedennævnte forslag til løsning på de dyrevelfærdsproblemer, lange transporter af levende slagtedyr skaber?” Der opstilles herefter tre forslag til skærpelse af   de danske regler om transport af dyr. Under no- tatets punkt 2 vurderes de tre forslag fra Fødevare udvalget i forhold til de gæ  ldende regler om transport af dyr, herunder den gældende EU  -retlige regulering, samt i forhold til forslaget til for- ordning om beskyttelse af dyr under transport (herefter forordningen)¹ I vurderingen af forslag 2 indgår også dy  resundhedsmæssige hensyn  .Punkt 3   indeholder Justitsministeriets overvejelser om mulighederne for at skærpe reglerne om tran  sport af dyr. 1 Forordningen foreligger som forslag til forordning om beskyttelse af dyr under transport, doc. 15103/04. Der blev opnået po litisk enighed om vedtagelsen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. november 2004, og fo   rordningen

- 2 - Notatet omhandler transport af svin, kvæg, heste, får og geder, og    hovedvægten   ligger, jf. Fød e- vareudvalgets spørgsmå  l som citeret ovenfor, på lange transporter af slagtedyr. Da forordningen først lige er færdigforhandlet, og da dette notat er udarbejdet under betydeligt tidspres, må der tages det forbehold, at der vil kunne fremkomme yderligere fortolkningsdata, der vil kunne påvirke vurderingen af de spørgsmål, som er omtalt i notatet, f.eks. som følge af drøftelser med Kommissionen og medlemslandenes kommende implement eringsproces. 2. De tre forslag i Fødevareudvalgets spørgsmål 75 2.1. Forslag 1 ”Der skal forelig ge en dyrlæge  -attest før dyr til eksport kan forlade besæ   tningen. Dyrlægeundersøgelsen skal være foretaget indenfor de sidste 24 timer før dyret fo r- lader besætningen. Samtidig skal reglerne om transportegnethed skæ rpes.” Nedenfor gives under punkt 2.1.1. et overblik over transportegnethedsvurderingen og reglerne herom. Herefter vurderes hvert af de punkter, som forslag 1 berører : Kravet om individuel dyr- lægeattest (  punkt 21.2.), krav til hvor og hvornår kontrollen skal ske ( punkterne 21.3   og 2. 1.4.), samt spørgsmålet om hvorvidt kravene til transportegnethed kan skæ rpes (punkt 2.1.5.). 2.1.1. Transportegnethedsvurderingen og reglerne herom Ifølge transportbekendtgørelsens² § 13 må dyr kun transporteres, hvis de kan tåle det. Syge eller tilskadekomne dyr betragtes som udgangspunkt ikke som egnede til transport. Denne regel sup- pleres af § 5, hvoraf bl.a. fremgår, at højdrægtige produktion sdyr og heste ikke anses som egnede til transport. Der henvises i § 4 endvidere til transportdirektivets³ b e   stemmelser om transporteg- nethed. De pågældende regler i transportbekendtgørelsen gennemfører transportdirektivets regler om transportegnethed, der findes i direktivets artikel 3, stk. 1, litra b, samt i kapitel 1, A., pkt. 1, i bilaget til direktivet. forventes formelt vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.    –  22. december 2004. Forordningen finder anvendelse 2 år efter dens offentliggørelse   i EU-Tidende. 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 698 af 29. juni 2004. 3 Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af d irektiv 90/425/EØF og 91/496/EØF med senere ændringer  .

- 3 - Som udgangspunkt skal producenten og transportøren selv kontrollere, at dyr er transportegn ede. I 2001 besluttede Kommissionen⁴ imidlertid at supplere de sundhedscertifikater, der efter de tre gælde  nde samhandelsdirektiver for henholdsvis kvæg og svin⁵, heste⁶ samt får  og geder⁷ skal udarbejdes, med en transportegnethedserklæring. Formålet hermed var    navnlig at gøre de dyrl æ- ger, der står for udstedelsen af sundhedscertifikater , opmærksomme på deres a   nsvar, når det gælder bes  kyttelse af dyr under transport. Denne sammenkobling mellem sundhedscertifikatet og transportegnethedsvurderingen for så vidt angår heste, kvæg, får, geder og svin fremgår af transportbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Det følger således af denne bestemmelse, at dyr, der skal transporteres fra Danmark t  il et andet EU- land, under transporten skal være ledsaget af et sundhedscertifikat, hvorpå en embed   sdyrlæge har attesteret, at dyrene på undersøgelsestidspunktet var egnede til at blive transport  eret på den pla n- lagte strækning efter bestemmelserne i   transportdirektivet. Den vurdering af transportegnetheden, som embedsdyrlægen foretager i forbindelse med u  dste- delse af sundhedscertifikatet sker ved, at han undersøger, om hvert dyr er egnet til at blive tran s- porteret. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til blandt andet dyrets tilstand, forsendelsens længde, transportform og øvrige forhold af betydning for dyrenes velfærd under transport, herunder f.eks. om der er tale om særlige klimatiske forhold som varmt og fu  g- tigt vejr, og om der er mulighed for at transportere dyret adskilt fra andre dyr. Det bemærkes, at der i udtrykket ”dyrets tilstand” navnlig ligger en vurdering af, om dyret er alment velbefindende, eller om der mistanke om, at dyret er svækket, har feber,   eller er meget stresspåvirket. Det indgår endvidere, om dyret er i godt huld, eller om der er tale om et m  agert dyr, ligesom der også lægges vægt på , om dyret viser tegn på sygdom, er halt, har hæve   lser eller sår, brok eller  viser tegn på  andre velfærdsmæssigt betænkelige   omstændigheder. ⁴Kommissionens   beslutning   2001/298/EØF   af   30.   marts   2001   om   ændring   af   bilagene   til   R å dets   direktiv 64/432/EØF, 90/426/EØF, 91/68/EØF og 92/65/EØF og til Kommissionens b eslutning 94/273/EF om beskyttelse af dyr under transport. 5 Rådets direktiv 64/432 /EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fælle s- skabet  med  kvæg  og  svin  med  senere  ændringer ,  som  er  gennemført  i  dansk  ret  ved  bl.a.  Fødevarestyrelsens  b  e- kendtgørelse nr. 5 15 af 23. juni 1999 om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om in  dførsel af svin fra tredjelande med senere ændringer, Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 601 af 19. juli 1999 om sa mhandel inden for Den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande med senere ændringer samt Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 771 af 29. august 2001 om omsætning af husdyr via saml esteder og eksport- isolationsstalde med senere ændringer  . 6 Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990     om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevæge lser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande med senere ændringer   , som er gennemført i dansk ret ved bl.a. Fødev  a- restyrelsens bekendtgørelse nr. 269 af 22. april 1992 om omsætning af hovdyr    med senere ændringer  . 7 Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for sa mhandelen med får og geder  inden  for  Fællesskabet  med  senere  ændringer ,  som  er  gennemført  i  dansk  ret  ved  bl.a.  Fødevarestyrelsens

- 4 - Dyr, der ikke er egnede til transport, sorteres fra. Herefter attesteres det, at dyrene i sendingen var transportegnede på undersøgelsestidspunktet  . 2.1.2. Kravet om individuel dyrlægeattest Som beskrevet ovenfor gælder der allerede i   dag et krav om, at embedsdyrlægen skal attestere, at dyrene i sendingen er transportegnede, når dyr transporteres fra ét medlemsland til et andet. Kra- vet om dyrlægeattest ved eksport af dyr fremgår således allerede af gældende ret. På baggrund af mediern es omtale af bl.a. SF’s ønske om en individuel dyrevelfærdsattest, har Justitsministeriet overvejet, om det vil være   i overensstemmelse med EU -retten at opstille et krav om, at der udfærdiges en attest for hvert en  kelt dyr, der sendes til slagtning i udlandet. Kvæg,   svin, får og geder Det følger af artikel 5 i  samhandelsdirektivet for kvæg og svin  , at disse dyr, når de sendes til et andet medlemsland, skal ledsages af det sundhedscertifikat, der er optrykt i bilag F til direktivet, og at certifikatet udstedes for en sending af dyr.   For så vidt angår får og geder   , fremgår det på tilsvarende vis af artikel 9 i   samhandelsdirektivet for får og geder , at disse dyr skal ledsages af et sundhedscertifikat, som er optrykt i direktivets bilag E, og at det udstedes for en sending af dyr. Det er Justitsministeriets vurdering, at bilagene til samhandelsdirektiverne for kvæg og svin samt for får og geder udtømmende fastsætter kravene i forbindelse med udstedelse af sundhedscertifi- kater. Det vil derfor ikke være i ove  rensstemmelse med EU-retten at fastsætte   nationale regler, hvor efter der skal udstedes en dyrevelfærdsattest for hvert enkelt dyr  , der skal transporteres. Heste Samhandelsdirektivet for heste indeholder i artikel 8,følgende    bestemmelse: ” 1. Medlemsstaterne drager omsorg for: - at enhovede dyr, hvis de forlader bedriften, ledsages af det i artikel 4, stk. 4, omhandlede identifikationsbevis og, hvis de er bestemt til handel inden for Fæ  lles- skabet, af dette identifikationsdokument suppleret med den i bilag B omhandlede attest bekendtgørelse  n r.  953  af  24.  november  1994  om  samhandel  inden  for  Den  Europæiske  Union  med  får  og  geder samt indførsel af får og geder fra tredjela  nde med senere ændringer.

- 5 - - at enhovede dyr til opdræt eller som brugs  - eller slagtedyr under transporten skal være ledsaget af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med b  i- lag C. […] 2.   Indførsel af andre enhovede dyr end registrerede enhovede dyr k an finde sted med et enkelt sundhedscertifikat pr. sending i stedet for med det i stk. 1, 2. led, omhandlede individuelle certifikat.” Af bilag C til direktivet, som indeholder formularen til sundhedscertifikatet, fremgår det,  at certi- fikatet anvendes ved samhandel mellem medlemslandene, og at det kan omhandle ét eller flere dyr. Reglerne om sundhedscertifikater til heste er implementeret i bekendtgørelsen om o msætning af hovdyr⁸,hvor det af § 3, stk. 4,   der omhandler avls- brugs- og salgtedyr, fremgår,  at der mindst skal foreligge et sundhedscertifikat for hver sending heste. Fødevarestyrelsen  har oplyst, at heste adskiller sig fra kvæg, svin, får og geder ved   , at heste ofte transporteres enkeltvis,særligt når der er tale om registrerede heste (typisk avls- og konkurrenceheste). I denne situation vil der blive udstedt et sundhedscertifikat for den enkelte hest. Der er imidlertid også  tilfælde  , hvor flere heste samles for at udgøre en sending, herunder når der er tale om slagt  eheste. I sådanne situationer  vil certifikatet omfatte hele sendingen. Justitsministeriet finder, at det på  det foreliggende grundlag er uklart, om det vil være i ove  rens- stemmelse med EU-retten at kræve udstedes individuelle certifikater for heste, der trans- porteres til andre medlemslande. Uklarheden skyldes formuleringen af samhandelsdirektivets artikel 8, stk. 2, der omhandler indførsel fra tredjelande, da  der heri henvises til, at der i artikel 8, stk. 1, 2. led, er tale om individuelle certifikater. Af selve artikel 8, stk. 1, 2. led, fremgår det imidlertid, at det omhandlede certifikat skal være i overensstemmelse med   bilag C, hvoraf det fremgår, at  certifikatet kan udstedes enten for enkelte dyr eller for hele sendinger, når dyr tran s- porteres mellem medlemslandene. Justitsministeriet finder det på den baggrund ikke muligt at sige noget nærmere om, hvorvidt det   vil være i   overensstemmelse med EU-retten at kræve, at der skal udstedes individuelle certifikater for heste, der skal transporteres til andre EU-lande. Da kravet om udstedelse af sundhedscertifikat alene omfatter transport til udlandet, vil en ge n- nemførelse af  dette forslag efter Fødevarestyrelsens oplysninger  påvirke omsætningen af    ca. 2.500 heste om året . Det er Justitsministeriets opfattelse, at den dyrevelfærdsm  æssige gevinst ved at indføre et krav om  individuelle sundhedscertifikater for heste vil være begrænset, ikke mindst fordi dette ikke i sig selv vil indebære en ændret vurdering af dyrenes transportegne thed. Forordningen 8 Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 269 af 22. april 1992 med senere ændringer.

- 6 - Forordningen ændrer ikke på vurder   ingen af muligheden for at indføre krav om udstedelse af et individuelt sundhedscertifikat, da samhandelsdirektiverne forsat vil være gældende efter fo rord- ningens ikrafttræden. 2.1.3. Stedet for undersøgelsen af transportegnethed Som nævnt ovenfor har d  et siden 2001 været en del af det sundhedscertifikat, som embedsdy  rlæ- gen ifølge de gældende regler om samhandel    skal udarbejde, at der samtidig med vurderingen af dyrenes sundhed også foretages en vurdering af dyrenes transportegnethed. Det fremgår   ikke næ  rmere af transportbekendtgørelsen eller  af de bekendtgørelser, der gennemfører sa  mhandelsdi- rektiverne i dansk ret, hvor den undersøgelse, der finder sted med henblik på udst  edelse af sund- hedscertifikatet, kan finde sted. Fødevarestyrelsen har oplyst, at su ndhedscertifikatet i praksis udstedes enten i besætningen eller på et saml   ested. Kvæg, svin, får og geder Det fremgår  imidlertid af artikel 5, stk. 2, i samhandelsdirektivet for kvæg og svin  , at: ”Sundhedsundersøgelsen med henblik på udstedelse af sundhe   dscertifikat … kan finde sted på oprindelsesbedriften eller på samlestedet.” Det fremgår endvidere af artikel 9, stk. 2, i  samhandelsdirektivet for får og geder , at: ”Sundhedskontrollen … for en sending dyr kan finde sted på oprindelsesbedriften, på et g odkendt opsamlingscenter eller for slagtedyrs vedkommende på den go d- kendte handlendes forretningssted.” Det er Justitsministeriets vurdering, at direktiverne hermed tilsigter at give borgeren valgfrihed mellem, om kontrollen i forbindelse med sundhedscertifikatet for så vidt angår kvæg og svin skal ske på bedriften eller på et samlested, og at det ved kontrol af får og geder er valgfrit for borg   e- ren, om kontrollen skal finde sted på bedriften, samlestedet eller ved den godkendte han dlende⁹. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser, der giver medlemslandene mulighed for at ind- skrænke eller udelukke denne valgfrihed med hensyn til, hvor undersøgelsen kan fi   nde sted.   For så vidt angår kvæg og svin samt får og geder, er det Justitsministeriets vurdering, at det der- for vil være i strid med direktive  rne at kræ  ve, at sundhedsundersøgelsen, og herunder transpor t- egnethedsvurderingen, skal foretages i besætningen. Heste 9 En godkendt handlende er i samhandelsdirektivet for får og geder defineret i artikel 2, nr. 11, som en handle nde, der har en fast omsætning af dyr og sælger dyrene videre inden 29 dage.

- 7 - Der er ikke i samhandelsdirektivet for heste fastsat krav til, hvor kontrollen med henblik på  at udarbejde sundhedscertifikatet og foretage vurderingen af, hvorvidt hestene er transportegnede, skal finde sted. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at det vil være i   overensstemmelse med EU-retten at fastsætte bestemmelser i national ret om,   at kontrollen med at heste, der skal eksporteres, er transportegnede, skal finde sted på bedriften. Da der kun kræves sundhedscertifikater ved eksport,   og da kun 1.300 heste transporteres via samlesteder om året,  vil en bestemmelse om, at kontrollen i forbindelse med udstedelse af sund- hedscertifikatet alene kan finde sted på bedriften,  alene regulere omsætningen af   et begrænset antal dyr. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at den dyrevelfærdsmæssige g evinst ved at gennemføre ovennævnte forslag    vil være begræ nset. Forordningen Forordningen indeholder i artikel 15, stk. 2, en bestemmelse om, at undersøgelser af tran sporteg- nethed skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser og tidsgrænser, der findes i fælle s- skabsretsakterne herom, hvilket vi l sige ovennævnte samhandelsdirektiver for henhold svis kvæg og svin, heste samt får og geder. Forordningens ikrafttræden ændrer derfor ikke ovennævnte vurderinger af mulighederne for at fastsætte nationale bestemmelser om, hvor ko  ntrollen af om dyr er transportegnede, skal foregå. 2.1.4. Tidspunktet for undersøgelsen af transportegnethed Det fremgår af § 4 , stk. 3, i transportbekendtgørelsen, at svin, kvæg, geder og får skal være synet inden for de sidste 24 timer, inden transporten påbegyndes. Andre dyr earter skal være s  ynet in- den for 48 timer, før transporten påbegyndes. At undersøgelsen skal foretages tidligst henholdsvis 24 og 48 timer inden afsendelsen, følger af samhandelsdirektiverne for henholdsvis kvæg og svin, heste, samt får og g   eder: Samhandelsdirektivet for kvæg og svin  , art. 3, stk. 2, litra a: ”en klinisk undersøgelse, der foretages af en embedsdyrlæge, inden for de sidste 24 timer før forsendelsen;” Samhandelsdirektivet for heste, art. 4, stk. 1: ”Kontrollen skal for enhovede dyr find e sted inden for de sidste 48 timer før in d- ladning” Samhandelsdirektivet for får og geder , art. 4, stk. 1, litra b:

- 8 - ”denne inspektion skal foretages tidligst 24 timer inden afsendelsen eller indla d- ningen af de pågældende dyr” Det fø lger af Justitsministeriets notat af 28. maj 2004 om implementeringen af V45¹⁰ i forhold til EU-retten, som sendt til Folketingets Retsudvalg den 2. juni 2004, at samhandelsdirektiverne ikke indeholder bestemmelser, som tillader medlemslandene at indføre strengere nation ale be- stemmelser om, hvilken periode undersøgelsen kan ske inden for. Der kan derfor ikke fastsættes bestemmelser i national ret, som foreskriver, at den undersøge   lse, der ligger til grund for sundhedscertifikatet, skal ske inden for et tidsinterval i forhold til afsen- delsen, som afviger fra de tidsintervaller, der er fastsat i direktiverne. Forordningen om transport af dyr indeholder i artikel 15, stk. 2, bestemmelser om, at undersøge l- ser af transportegnethed skal ske i overensstemmelse med de tidsgræn  ser, der findes i fælle  s- skabsretsakterne herom, dvs. samhandelsdirektiverne, jf. ovenfor. Forordningens ikrafttræden ændrer derfor ikke ovennævnte vurdering, hvorefter der ikke kan fastsættes nationale regler om,   hvornår  undersøgelsen skal  foregå . 2.1.5. Bedømmelsen af dyrs transportegnethed I det følgende beskrives de danske regler, de gældende EU   -regler og de kommende EU-regler om transportegnethed. Efterfølgende vurderes det under punkt 2.1.5.1., om der kan fastsættes nationale regler om, at visse kategorier af dyr skal anses for ikke at være transportegnede, og desuden under punkt 2.1.5.2., om det vil være i   overensstemmelse med EU-retten at skærpe den konkrete vurdering af det enkelte dyrs egnethed til transport. Dansk ret For så vidt angår vurd  eringen af dyrs transportegnethed, fremgår det  som tidligere nævnt   af § 13 i transportbekendtgørelsen, at dyr kun må transporteres, hvis de kan tåle det, og at syge og ti   l- skadekomne dyr som udgangspunkt ikke anses for at være egnede til transport. Af § 5,   som æn  d- ret ved bekendtgørelse nr. 698 af 29. juni 2004, fremgår det desuden, at drægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, samt dyr, som har født inden for de seneste 48 timer, og n   y- fødte dyr, hvis navle ikke er fuldstændigt helet, ikke an   ses som egnede til tran s port. Der henvises i bekendtgørelsens § 4 endvidere til transportdirektivets bestemmelser om transportegne thed. Gældende EU  -ret 10 Folketingets vedtagelse nr. 45 af 30. januar 2003.

- 9 - De nævnte regler i transportbekendtgørelsen udgør en gennemførelse af transportdirektivets b e- stemmelser om transportegnethedsvurderingen. Af transportdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b, fremgår det således, at dyr kun må transporteres, hvis de kan tåle det, og at syge og tilsk    adekom- ne dyr som udgangspunkt ikke er transportegnede. Af kapitel I i bilaget til direktivet, som om- handler transport af heste, kvæg, får, geder og svin, fremgår det desuden, at drægtige dyr, der på regnes at skulle føde under transporten, dyr, som har født inden for de seneste 48 timer, samt nyfødte dyr, hvis navle ikke er fuldstænd   ig helet, ikke anses som egnede til transport. Forordningen Forordningen indeholder en række skærpelser og præciseringer   af transportegnethedsvurderin- gen i forhold til det gæ  ldende transportdirektiv. Følgende fremgår   således af bilag  1, kapitel I, som finder anvendelse ved alle transporter: ”1. Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte tran sport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig l   idelse. 2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en p a- tologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport, især   [Justitsministeriets fremhævning]   hvis der er tale om a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter e  ller at gå uden støtte b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps c) drægtige hundyr, som er mindst 90% henne i drægtighedsperioden, eller hu ndyr, som har født inden for den forudgående uge d) nyfødte pattedyr, hvis navle ikke er fuldstændig helet e) svin på under tre uger, lam på under én uge eller kalve på under 10 dage, me  d- mindre de skal transporteres over en kortere strækning end 100 km f) hunde og katte på under otte uger, medmindre de er ledsaget af d eres mor g) hjortedyr med gevir i bast.” For alle lange transporter, dvs. transporter over 8 timer, fremgår det af bilag I , kapitel VI som yderligere krav til transportegnethed, at heste under fire måneder, kalve under 14 dage og svin under 10 kg kun må sendes på lange transporter, når de følges med m oderdyret, og at utæ  mmede heste ikke må sendes på lange transporter.   Disse særlige regler om transportegnethed til lange transporter indebærer   bl.a., at det efter forordningens ikrafttræden ikke vil være muligt at tran s- portere ’7-kg grise’ i over 8 timer, medmindre de ledsages af moderdyret. 2.1.5.1. Muligheden for at anse visse kategorier af dyr som ikke-transportegnede Det er Justitsministeriets vurdering, at transportdirektivet udtømmende regulerer, hvilke  katego- rier af dyr der ikke er transportegnede. Der kan derfor ikke fastsættes nationale bestemme  lser, hvorefter visse kategorier af dyr ikke anses for transportegnede, medmindre dette kan rummes inden for en fortolkning af direktivets bestemmelser om transportegnethed. Det bemærkes i den

- 10 - forbindelse, at den danske bestemmelse i transportbekendtgørelsens § 5, hvore fter højdrægtige dyr ikke anses for transportegnede, beror på en fortolkning af transportdirekt ivets bilags be- stemmelse om, at dyr, der påregnes at skulle føde under transporten, ikke er e  gnede til transport. Derimod er det Justitsministeriets opfattelse, at forordningens ovenfor gengivne bestemmelse om transportegnethed næppe med de som a)   – kategorier af dyr tilsigter at give en ud- tømmende opregning af de kategorier, der ikke kan  anses for transportegnede. Hvis opregningen anses for at være udtømmende, vil det ikke være muligt at fastsætte nationale beste mmelser om, at yderligere kategorier af dyr ikke anses for at være transportegnede, medmindre de nationale regler kan rummes inden for en fortolkning af forordningen, jf. ovenfor om transportdirektivet. For at opregningen af kategorier er udtømmende taler, at en lang række temm   elig specifikt op- regnede kategorier af dyr anføres som ikke -transportegnede. Imod taler imidlertid, at det af for- ordningens ordlyd fremgår, at det  ” især  ”  er de anførte  kategorier af dyr, der ikke er egnede til transport. Som nævnt er det   Justitsministeriets opfattelse, at forordningens opregning af kategorier ikke kan anses for en udtømmende reguler ing af, h vilke hele kategorier af dyr der anses som ikke trans- portegnede. Det er derfor vurderingen, at det ved forordningens ikrafttræden blive  r muligt at fastsætte nationale bestemmelser, hvorefter hele   kategorier af dyr ikke anses som egnede til transport, på be tingelse af at de pågældende kategorier angår dyr, som kan anses som ”tilsk e- komne dyr” eller ”dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk pr   oces” . Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der ikke kan fastsættes bestemme  lser, der yder- ligere afgrænser de transportegnede kategorier, i det omfang de nationale regler ikke kan ru  m- mes inden for en fortolkning af de relevante bestemmelser i forordningens bilag. Det vil således eksempelvis ikke være muligt at fastsætte nationale bestemmelser om, at drægtige hu  ndyr, der er mindst 85% henne i drægtighedsperioden, ikke anses for egn  ede til transport, da der i forordnin- gens bilag I, kapitel I, punkt 2, litra c, er taget fuldt ud stilling til, i hvilket omfang drægtige hu  n- dyr anses for ikke-transportegnede. Der henvises i øvrigt  til Justitsministeriets nærmere overvejelser under punkt 3.2.1. 2.1.5.2. Muligheden for at skærpe d  en konkrete bedømmelse af det enkelte dyr Selve begrebet ’transportegnethed’ indebærer et skøn. Hverken samhandelsdirektiverne eller forordningen afskærer derfor efter Justitsministeriets vurdering de håndhævende myndigheder fra at inddrage kriterier, der medfører en skærpet vurdering af det enkelte dyr, blot disse krit   erier er sagligt begrundede, proportionale og egnede til at sikre dyrs velfærd.

- 11 - Fødevarestyrelsen har oplyst, at afgørelsen af, om et dyr er transportegnet, beror på en he   lheds- vurdering, hvori følgen de bl.a. indgår: D yrets tilstand, forsendelsens længde, transpor  tformen og forholdene under transporten. Der henvises i øvrigt til det under punkt 2.1.1. b eskrevne om transportegnethedsvurderingen. Fødevarestyrelsen har  endvidere oplyst, at styrelsen ad flere omgange har instrueret fødevar ere- gionerne i, at ”samtlige kontrolprocedurer i forbindelse med  transport af dyr skal gennemfø res optimalt og effektivt”. Efter Fødevarestyrelsens opfattelse medfører en sådan gennemføre lse af kontrollen, at der generelt anlægges en skærpet vurdering. Fødevarestyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen på talrige kurse r og temadage har instrueret i, at der ved vur deringen skal anlægges en skærpet vurdering  . Det er Justitsministeriets opfattelse, at den skærpede vurdering, som Fødevarestyrelsen har i   n- strueret fødevareregionerne om at foretage, er i overensste mmelse med EU-retten. Det er endvi- dere ministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse med EU  -retten at foretage en yderligere skærpelse af   den konkrete bedømmelse af det enkelte dyrs transportegne thed. Det er som nævnt en betingelse herfor, at de anvend  te kriterierne er sagligt begrundede, proportionale og egnede til at sikre dyrs velfærd. Vurderingen gælder såvel i forhold til de eksisterende direktiver, som i forhold til forordni   ngen. Der henvises i øvrigt  til Justitsministeriets nærmere overvejelse  r under punkt 3.2.2. 2.2. Forslag 2 ”Ved al transport af dyr til slagtning, uanset denne foregår inden for eller uden for landets grænser, er enhver form for omlæsning forbudt, det være sig direkte fra bil til bil, eller på samlestalde, eksportstalde, l evedyrsmarkeder, handelsbesætninger eller andre samlesteder for dyr.” Justitsministeriet forstår forslaget sådan, at det foreslås, at    enhver form for omlæsning forb  ydes, når dyr transporteres til slagtning i Danmark eller udla ndet. I det følgende beskri ves det under punkt 2.2.1., hvordan omlæsning af dyr varetager et dyr  e- sundhedsmæssigt hensyn. Herefter beskrives retsgrundlaget for omlæsning af dyr, og det vu rde- res, om det vil være i overensstemmelse med EU  -retten at forbyde omlæsning af slagtedyr ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn (punkt 2.2.2.). 2.2.1. Det dyresundhedsmæssige aspekt

- 12 - Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at omlæsning af dyr til eksport på samlesteder har stor betydning for forebyggelse af, at alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme spredes, idet samlestederne effektivt bryder en eventuel smittekæde mellem udenlandske og da  n- ske besætninger. En del besætninger er ikke i stand til at levere et så stort antal dyr, at dyrene kan udg   ø re en hel sending til et samlested. Der vil i disse tilfælde være behov for at opsamle dyr fra flere besæ tnin- ger. Såfremt den lastbil, der benyttes hertil, har været i kontakt med en udenlandsk besæ tning, som er smittet, er der risiko for, at smitten spredes via transportmidlet eller chaufføren s tøj, stø  v- ler m.v. Når en sending dyr ankommer med lastbil til et samlested, aflæsses dyrene ved ramper, der er beregnet til indtransport af dyr. Til disse ramper ankommer kun biler fra danske besætninger. Straks efter ankomsten eller efter et ophold på  samlestedet læsses dyrene på andre biler, der skal transportere dem videre. Pålæsningen sker ved ramper, der er adskilt fra indtransportra   mperne. De biler, der kører  til danske besætninger, holdes således adskilt fra biler, der kører til udla ndet, hvilket medfører, at smittekæden brydes. Med henblik på at bryde smittekæden i de tilfælde, hvor dyr hentes i besætningen af lastbiler, der kommer fra udlandet, er der bl.a. i bekendtgørelsen om rengøring og desinfektion af tran  sport- midler m.v. til klovbærende d ¹¹fastsat strenge krav om rengøring og desinfek tion samt om godkendelse heraf i hvert enkelt tilfælde. Disse krav medfører, at det er tilladt    for transportmid- ler, der har været i kontakt med udlandet, at køre ud til primærbesæt ningerne på beti ngelse af, at transportmidlet er blevet rengjort og desinficeret inden det ankommer til besætni  ngen. Kravene om desinfektion og rengøring har som nævnt til formål at bryde smittekæden fra u dlan- det til danske besætninger. Erfaringerne viser imidlertid  , at det er svært at sikre sig, at re  ngøring og desinfektion er sket tilstrækkeligt effektivt. S  mittekæden brydes derfor mindre effe  ktivt, når der alene er tale om rengøring og  desinfektion, end når samhandel sker via et saml ested. At det tillægges stor betydning at   hindre smittespredning fremgår af, at de enkelte EU -lande er pligtige til at nedslå smittede dyr og lægge overvågnings - og beskyttelseszoner på henholdsvis 10 og 3 kilometer omkring de smittede besætninger, når der påvises en alvorlig hu sdyrsygdom. Det vil kun være muligt at føre levende dyr ud af disse zoner direkte til slagtning, og der vil være stærkt øgede krav til desinfektion af vogne, der har været inde i zone rne. 11 Fødevarestyrelsens bekendtg ørelse nr. 773 af 29. august 2001 med senere ændringer.

- 13 - Et eksempel på, at det ikke lykkedes at bryde smittekæden var, da der i 1997   -98 udbrød  svine- pest i Holland. Svinepesten ramte 429 besætninger og resulterede i nedslagning af 11 mio. svin. Kilden til dette store udbrud var en lastvogn, som transporterede svin direkte fra en hollandsk svineproducent til en tysk besætning. Den tyske besætning viste sig at være i inkubat    onsfasen for klassisk svinepest, hvor der sker stor udskillelse af smitstof, uden at der er klare kliniske symptomer. Lastbilen blev ikke tilstrækkeligt desinficeret, før den igen kørte direkte tilbage til en hollandsk besætning  , som blev smittet med sygdommen. Et af de væsentligste hensyn bag   at benytte samlesteder er således, at der ved brug af samlest e- derne ikke er direkte kontakt mellem den udenlandske chauffør/det udenlandske transportmi ddel og den danske besætning. Reglern  e om rengøring og desinfektion af køretøjer, der har v   æ  ret i kontakt med udenlandske besætninger, bidrager i forlængelse heraf til at minimere risik oen for, at transportkøre tøjer spreder smitstof til danske primærbesætninger. Det bemærkes i den forbind  else, at risikoen for uforvarende at bringe smitstof til danske besæ  t- ninger er størst, såfremt udenlandske dyr er smittet, men sygdommen endnu ikke er påvist (ink   u- bationsfasen), eller såfremt der er tale om sygdomsvarianter med svage kliniske sympt omer (subkliniske infektioner), da dyrene i disse tilfælde   kan udskille store mængder smitstof. Det forebyggende veterinære beredskab, som skal sikre, at der ikke bringes alvorlige, smi  tsom- me husdyrsygdomme til Danmark, vil ifølge Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender blive alvorligt svækket, såfremt al o   mlæsning af slagtedyr via samlesteder forbydes, da afhen  t- ningen af dyrene så  vil skulle ske direkte fra de danske besætninger. Ifølge Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender er det veterinære   beredskab i Danmark fintmasket og opbygget til at give maksimal sikkerhed for fravær af risiko for alvorlige smi  t- somme dyresygdomme, der kan true den danske veterinære sygdomsfrie status og den st  ore ani- malske fødevar eeksport. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender oplyser endeligt, at hvis der fastsættes et fo  r- bud mod, at slagtedyr til eksport transporteres via samlesteder, vil det ud fra en veterinæ  rfaglig betragtning være afgørende, at det tillige forbydes at udføre/eksportere dyr direkte fr a besætni gerne, hvis der anvendes transportmidler, der har kørt i udlandet indenfor  de seneste 48 timer før udkørslen . I modsat fald vil det betyde en yderligere svækkelse af det veterinære beredskab. Det skal bemærkes, at   det efter Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders vurdering forment- lig vil væ  re i strid med EU-reglerne at fastsætte   en sådan  national ordning.

- 14 - 2.2.2. Former for omlæsning af dyr og reglerne herom I det følgende gennemgås først den danske regulering af mulighederne for at    omlade og omlæsse dyr. Herefter følger afsnit om henholdsvis gældende EU   -ret og om den nye forordning. Dansk ret Samlesteder I bekendtgørelsen om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstalde¹² (herefter omsætningsbekendtgørelsen) define   res et samlested i § 1, nr. 1, som ethvert sted, hvor avls-, brugs- eller slagtedyr fra forskellige besætninger samles med henblik på at udgøre en eller flere sendinger af husdyr bestemt til handel. Et samlested er således i dag en fælles bete   gnelse for bl.a. samlestalde, levedyrsmarkeder og egentlige samlesteder. Omsætningsbekendtgørelsen, som gennemfører dele af samhandelsdirektiverne, indeholder de nærmere regler om bl.a. samlesteder og eksport  isolationsstalde, samt godkendelse heraf. Formå- let med omsæ  tningsbekendtgørelsen er at sikre beskyttelse af dyresundh eden i forbindelse med omsætning af dyr, jf. ovenfor under punkt 2.2.1. Omsætningsbekendtgørelsen suppleres af reglerne i bekendtgørelsen om besky ttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr¹³ (herefter samlestedsbekendtgørelsen), som varetager dyrevelfærdsmæssige hensyn. Samlestedsbekendtgørelsen indeholder i kapitel 2 særlige regler for samlesteder m.v., herunder regler om samlestedernes indretning og krav til personalet. Omladning fra bil til bil Det fremgår af § 1, nr. 5 og 6 i omsætningsbekendtgørelsen, at der i denne bekendtg ø omladning forstås aflæsning af dyr fra ét transportmiddel og umiddelbar indladning til et andet, og ved omlæsning   forstås aflæ   sning af dyr fra ét transportmiddel med efterfølgende indladning på et andet med mellemliggende ophold på et samlested eller i en eksportisolation  sstald. Omlæsning og omladning uden for afsenderejendommens område er ifølge omsætningsb ekendt- gø relsens § 12, stk. 1, kun tilladt på godkendte samlesteder, og skal her foregå under embedsdy  r- lægens tilsyn og efter dennes anvisninger. Omladning eller omlæsning skal endvid ere ske på en måde, der gør det muligt at foretage en individuel inspektion af de dyr, der oml  ades eller omlæ  s- ses. ¹²Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 771 af 29. august 2001   med senere ændringer. 13 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 .

- 15 - Omladning af slagtedyr kan dog foregå på private eje  ndomme, såfremt ejeren af ejendommen skriftligt samtykker heri. Den ansvarlige for den videre transport skal da, inden omladningen finder sted, skriftligt informere fødevareregionen om beliggenheden af om ladestedet samt frem- sende en kopi af ejerens samtykke, jf. omsætningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Dette krav om underretning er med til at sikre, at fødevareregionerne har mulighed for at udøve ko  ntrol med, at reglerne overholdes. De ovennævnte bestemm  elser indebærer, at det ikke er tilladt at omlade dyr på offentlige veje eller andre offentlige steder, herunder på rastepladser. Derimod hindrer b estemmelsen ikke, at f.eks. en transportør eller en eksportør på sin egen ejendom omlader dyr d   irekte fra bil til bil. Eksportisolationsstalde I omsætningsbekendtgørelsens § 1, nr. 2, defineres en    eksportisolationsstald som en stald til sam- ling og opstaldning af avls- og brugsdyr med henblik på udførelse af diagnostiske unders  ø forud for udførsel af dyr t il EU- eller tredjelande. Det bemærkes, at eksportisolation  sstalde ikke vil blive behandlet yderligere i det følgende, eftersom de ikke er relevante for sla gtedyr. Handelsbesætninger En handelsbesætning   defineres i omsætningsbekendtgørelsens § 1, nr. 4   , som en besætning, hvortil der indkøbes og frasælges mindst ét klov  - eller hovbærende dyr pr. måned i kommerc   ielt øjemed, og hvori dyrene opholder sig mindre end 30 dage efter tilførsel. Handelsbesætni nger skal ifølge omsætningsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, registreres ved den lokale fødevar eregion. Mens dyrene er i en handelsbesætning  , gælder reglerne for den relevante dyreart om opstal  dning og pasning i besætninger. Den EU-retlige regulering og vurdering af muligheden for at forbyde omladning og omlæs  ning af slagtedyr til eksport Det bemærkes indledningsvist, at samhandelsdirektiverne alene regulerer forhold ved handel mellem medlemslandene. Muligheden for at forbyde omladning og omlæsning af dyr fra da  nske besætninger, der skal slagtes i Danmark, vur  deres derfor særskilt under næste afsnit. Justitsministeriet finder endvidere anledning til at bemærke, at de nedenstående fortolkninger af samhandelsdirektivernes betydning for adgangen til at fastsætte nationale begrænsninger i m u- ligheden for at omlade og omlæsse dyr, der sendes til slagtning i udlandet, er behæftet med usi k- kerhed. Dette skyldes for det første, at direktiverne er vedtaget i he nholdsvis 1964, 1990 og 1991, og således ikke er forhandlet og vedtaget i tilknytning til hinanden. Desuden er di rektiver- ne blevet ændret talrige gange, og bærer præg af en vis mangel på konsistens i sprogbrugen.

- 16 - Samlesteder Det fremgår af samhandelsdirektiverne, at omlæsning af dyr skal foregå på et godkendt samle- sted, når dyrene omlæsses med henblik på udførsel t il et andet EU-land, og det fremgår tillige, hvilke krav samlesteder mindst skal leve op til for at kunne godkendes¹⁴. Der er ikke i samhandelsdirektivet for kvæg og svin   fastsat bestemmelser om, i hvilket omfang kvæg og svin kan transporteres via samlest  eder. Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i  samhandelsdirektivet for heste, at heste skal sendes hurtigst muligt fra den bedrift, hvor de opholder sig enten direkte til bestemmelsesstedet eller dertil via et godkendt marked eller opsamlingssted (samlesteder). Det følger af  samhandelsdirektivet for får og geder , at det som udgangspunkt er tilladt at omlæ  s- se får og geder én gang i forbindelse med samhandel, hvis det sker på et godkendt opsa mlings- sted (samlested) eller via en handelsbesætning, jf. artikel 4b.   Der er endvidere mulighed for, at dyrene i henhold til artikel 4c, under visse betingelser kan passere endnu et godkendt opsam- lingssted. I transportdirektivet er ”omladningsstation” i artikel 2, stk. 2, litra d, defineret som et sted, hvor transporten afbrydes, for at dyrene kan omlades fra ét transportmiddel til et andet. Direktivet indeholder imidlertid ikke særskilte bestemmelser om omladningsstationer. Det kan efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til tvivl, hvorvidt det i samhandelsdi- rektiverne forudsættes, at borgeren har en ret til at omlæsse dyr under transporten. At der ikke er fastsat udtrykkelige regler herom, kan skyldes, at omlæsning traditionelt har været en del af et fast indarbejdet handelsmønster.  Reguleringen i samhandelsdirektiverne synes også at foru dsæ  t- te, at der kan anvendes samlesteder ved transport af dyr til andre medlemslande. I alle tre sam- handelsdirektiver er fastsat regler om godkendelse af samlesteder, og for så vidt angår h  este samt får og geder , er der fastsat nærmere bestemmelser om brugen af samlesteder. Anve  ndelse af sam- lesteder synes endvidere forudsat i transportdirektivet, der indeholder en definition på omla d- ningsstationer. Hertil kommer, at anvendelse af samlesteder er ønskelig  ud fra h ens ynet til dyre- sundheden, jf. ovenfor under punkt 2.2.1. Da samhandelsdirektiverne netop varetager hensynet til dyresundheden, vil en formålsfortolkning af direktiverne  derfor også kunne føre til, at d  irekti- verne er til hinder for nationale forbud mod anvendelse af samlesteder ved eksport af dyr, der skal slagtes i udlandet.

- 17 - På den baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at det ikke   vil være i overen  s- stemmelse med samhandelsdirektiverne at fastsætte regler, der forbyder omlæsning på saml este- der af kvæ  g, svin, heste, får og geder, der skal slagtes i udlandet. Den nye forordning definerer i artikel 2, litra a, et samlested som ”et sted såsom en bedrift, en indsamlingscentral eller et marked, hvor tamdyr af hestefamilien eller tamkvæg,   -får,    geder eller – ngen om- fatter – – fgangsstedet til bestemmelsesstedet, herunder eventuel pålæsning, opstaldn   ing og aflæsning af dyr på hvile   - og omladningssteder, der i artikel 2, litra t, defineres som ”ethvert ophold under tran sporten, bortset fra bestemmelsesstedet, herunder et sted, hvor dyr er blevet omladet fra et transportmid- del til et andet, hvad enten de er blevet læsset af eller ej”, dvs. herunder samlest   eder. På saml e- stederne, der fortsat skal godkendes i overensstemmelse med samhandelsdirektivernes bestem- melser herom, skal det ifølge artikel 8 og 9 sikres, at dyrene behandles i ove rensstemmelse med bestemmelserne i kapitel I og kapitel III, del 1 i forordningens bilag I, der indeholder kravene til henholdsvis transportegnethed og pålæsning, aflæsning og håndtering af dyrene. Da forordningen fastsætter bestemmelser om pålæsning, aflæsning og håndtering på samlest eder, er det Justitsministeriets vurdering, at det i forordningen forudsættes, at det er muligt at transpo  r- tere dyr over samlesteder. Justitsministeriet finder det derfor nærliggende at antage, at   ikke vil være i overensstemmelse med   forordningen at forbyde omlæsning af dyr, der skal sla  gtes i ud- landet, på samle steder. Omladning fra bil til bil Samhandelsdirektiverne for kvæg og svin samt får og geder    indeholder ikke bestemmelser om adgangen til at omlade dyr fra bil til bil. Det fremgår , som nævnt ovenfor under afsnittet om samlesteder, af artikel 7, stk. 1,   af samhan- delsdirektivet for heste, at heste skal sendes hurtigst muligt fra den bedrift, hvor de opholder sig enten direkte til bestemmelsesstedet eller dertil via et godkendt samlested. Fødevarest yrelsen har oplyst, at begrebet ’direkte fra besætningen’ ikke udelukker   , at en gruppe heste omlades fra én bil til en anden. I transportdirektivet er ”omladningsstation”  , som nævnt ovenfor  , defineret som et sted, hvor transporten afbrydes, for at dyrene kan omlades fra ét transportmiddel til et andet, hvilket vil sige, at omladning fra bil til bil efter Justitsministeriets opfattelse er omfattet heraf. ¹⁴Se artikel 2, stk. 2, litra o, samt artikel 11 i samhandelsdirektivet for kvæg og svin  , artikel 7 i samhandelsdirekti-

- 18 - Omladning synes således  – - traditionelt at have været en del af et fast inda  rbej- det handelsmønster, hvortil kommer, at  det af hensyn til dyresundheden også kan  være ø   nskeligt at foretage omladning. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at mest  taler for, at det ikke vil være i overensstemmelse med samhandelsdirekti  verne at forbyde omladning. Som nævnt ovenfor omfatter   omladningssteder i forordningen ethvert ophold under transporten, herunder et sted, hvor dyr er blevet omladet fra et transportmiddel til et andet . Dette me dfører efter Justitsministeriets opfattelse, at omladning fra bil til bil er omfattet af forordningens regler om omladningssteder. Da forordningen som ovenfor nævnt varetager dyrevelfærdsmæssige hensyn, og da den fas tsæ  t- ter bestemmelser om pålæsning,    opstaldning og aflæsning på omladningssteder, er    det Justitsmi- nisteriets vurdering, at det i forordningen forudsættes, at det er muligt at oml  ade dyr fra bil til bil. Justitsministeriet finder det derfor nærliggende at antage, at   ikke vil være i overen  sstemmelse med forordningen at forbyde omladning af dyr, der skal slagtes i udlandet. Handelsbesætninger Der findes regler om godkendelse af handelsbesætninger i artikel 13 i   samhandelsdirektivet for kvæg og svin   og artikel 8b i samhandelsdirektivet for får og geder . Reglerne om godkendelse af handelsbesætninger samhandelsdirektiverne for kvæg og svin samt får og geder  medfører efter Justitsministeriets opfattelse, at det  formentlig ikke vil være i ove  r- ensstemmelse med EU-retten at forbyde transport via handelsbesætninger, når dyr sendes til slagtning i udlandet, jf. vurderingen angående samlesteder ovenfor. Der er derimod ikke fastsat bestemmelser om godkendelse af handelsbesætninger i   samhandels- direktivet for heste. Som nævnt ovenfor fremgår det af direktivets artikel 7, stk. 1, at heste skal sendes fra den bedrift, hvor de opholder sig enten direkte til bestemmelsesstedet eller dertil via et godkendt samlested. For så vidt angår heste,   kan artikel 7, stk. 1, samhandelsdirektivet for heste , efter Justitsministe- riets vurdering formentlig fortolkes sådan , at det vil være i overensstemmelse med EU  -retten at forbyde transport via handelsbesætninger, da direktivet tilsyneladende udelukker o  mlæsning via handelsbesætninger. vet for heste, samt artikel 2, litra b, nr. 9 og 10, og artikel 8a i samhandelsdirektivet for får og geder .

- 19 - Forordningen definerer som nævnt ovenfor  , et samlested som ”et sted såsom en bedr  ift, en ind- samlingscentral eller et marked, hvor tamdyr af hestefamilien eller tamkvæg,   -får,    geder eller – svin fra forskellige bedrifter samles i grupper med henblik på forsendelse.” Det er Justitsministeriets vurdering, at handelsbesætningerne er omfat  tet af denne definition, og at det, der i forbindelse med samlesteder er anført  ovenfor om muligheden for at forbyde omlæ  s- ning af dyr, der skal slagtes i udlandet, når forordningen træder i kraft, ligel   edes gør sig gælde   n- de for så vidt angår handelsbesætni nger. Justitsministeriet finder det derfor nærliggende at ant  a- ge, at ikke vil være i overensstemmelse med   forordningen at forbyde omlæsning   på ha ndelsbe- sætninger  . Dette gælder dog formentlig ikke for heste, jf. ovenfor. Vurdering af muligheden for og konsekvenserne af at forbyde omladning og omlæsning af sla  g- tedyr fra danske besætninger, der sendes til slagtning i Danmark Samhandelsdirektiverne regulerer alene samhandel mellem medlemslandene, og der er derfor Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vil være i strid med samhandelsdirektiverne at fastsæ tte nationale bestemmelser, der forbyder omladning og omlæsning, når der er tale om transport fra en dansk bedrift til slagtning i Danmark. Forordningen regulerer i modsætning til samhandelsdirektiverne   også interne transporter. J u- stitsministeriet vil i forbindelse med tilpasningen af dansk ret til forordningen undersøge, hvor - vidt forordningens artikel 1, stk. 3, gør det muligt at forbyde omladning  fra bil til bil, og omlæ  s- ning på henholdvis samlesteder  og i handelsbesætninger, når    dyr transporteres fra en dansk be- sætning til et dansk slagteri  . Forordningens artikel 1, stk. 3, giver medlemslandene mulighed for at fastsætte   strengere regler for transport af dyr, der fuldt ud afvikles inden for medlem s landets eget område, idet EF -traktatens almindelige bestemmelser dog skal overholdes. Det vil indgå i overvejelserne om at fastsætte såda nne regler,at Justitsministeriet har fået o   plyst af Fødevarestyrelsen, at slagtesvin og udsættersøer, der slagtes i Danmark, som den helt overve- jende hovedregel transporteres direkte fra bedrifterne til et slagteri.De slagtesvin og udsætte r- søer, der omlæ   sses på samlesteder, sendes hovedsageligt til udlandet.  Den dyrevelfærdsmæssige gevinst ved at forbyde omlæsning af slagtedyr, der skal slagtes i Danmark, vil derfor være ga n- ske lille for svins vedkommende. Et forbud mod at dyr, der transporteres fra en dansk bedrift til slagtning i Danmark, omlæsses på samlesteder vil derimod efter Fødevarestyrelsens oplysninger have en noget større dyreve  l- færdsmæssig effekt for så vidt angår kvæg. Dette skyldes, at kvæg ofte transporteres via leve- dyrsmarkeder eller andre samlesteder, og at kvæg   som altovervejende hovedregel slagtes i Dan- mark. Det må dog i den forbindelse indgå i overvejelserne, at det som følge af et    eventuelt for-

- 20 - bud mod brug af samlesteder ved indenlandske transporter vil kunne blive mere attraktivt at sen- de kvæg til u  dlandet. Et forbud vil i så fald  efter Fødevarestyrelsens opfattelse indebære en risiko for, at forholdene for transport af de dyr, der i dag sendes til slagtning i Danmark forværres, fordi de som følge af et forbud  mod transport via samlesteder, der alene kan rette sig mod indenland- ske transporter, i stedet vil blive sendt til udlandet. Under hensyntagen til risikoen for at et forbud kan resultere i, at flere dyr sendes til slagtning i udlandet, finder Justitsministeriet ikke, at det på d et foreliggende grundlag vil bidrage væsen  tligt til at forbedre dyrevelfærden at fastsætte regler om, at kvæg  , der transporteres fra danske bedrif- ter til slagtning i Danmark, ikke må tran sporteres via samlesteder. 2.3. Forslag 3 ”England har igennem fler e år opretholdt et nationalt forbud mod transport af h este til slagtning i udlandet (Minimum values legislation within the Exportation og Horses Act in 1937), som virker indirekte gennem et forbud mod eksport af heste, der har lavere værdi end 5.000 pund.   En lignende ordning kunne indføres i Da n- mark.” Justitsministeriet forstår det sådan, at det foreslås, at Danmark indfører en ordning, hvore fter eksport af dyr under en vis værdi forbydes  . 2.3.1. Den engelske regel Justitsministeriet har søgt oplysn inger om den ovennævnte engelske regel og har i den forbi  ndel- se den 7. december 2004 modtaget en telefax fra Department for Environment, Food and Rural Affairs (det engelske landbrugsministerium). Telefaxen er vedlagt en publikation fra dyrevelfærdsmyndi  ghederne i England, Skotland og Wales, om dyrevelfærdsmæssige forhold ved eksport af heste og ponyer f ra Storbritannien¹⁵, hvoraf det fremgår,  at det ved eksport af ponyer skal godtgøres, at dyret har en værdi på ikke under £ r er tale om en Shetlandspony med et stangmål  på  op til 107 cm. Hvis dyrets stangmål er på op til 122 cm, og der ikke er tale om en Shetlandspony med et stangmål u   nder ¹⁵’Export of Horses and Ponies from Great Britain. Welfare arrangement. Guidance notes for Exporters’, udarbejdet af Department for Environment, Food and Rural Affairs; Scottish Executive Environment and Rural Affairs Department og National Assembly of Wales, Agriculture Department.

- 21 - 107 cm, skal det godtgøres, at dyret har  en værdi på ikke under    £ ø- res at ponyen har en værdi på ikke under    £ Det anføres videre, at p onyer alene må eksporteres til avl, brug eller udstilling. Det beskrives i telefaxen fra det engelske landbrugsministerium, at der i forbindelse med for- handlingerne om transportdirektivet, som blev vedtaget i 1991, blev indføjet en særlig b   estem- melse i artikel 3 med henblik på , at Storbritannien kunne bibeholde det ovennævnte rege  lsæt, som findes i §§ 40-49 i Animal Health Act fra 1981. Den relevante bestemmelse, artikel 3, stk. 3, lyder: ”3. Med forbehold af kravene i stk. 1, litra a) og b), og i bilaget fastsætter Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, pa ssen- de supplerende betingelser for at beskytte visse dyrearter såsom  enhovede dyr [Ju- stitsministeriets fremhævning]  , vilde fugle og havpattedyr under transporten. Indtil disse bestemmelser er iværksat, kan medlemsstaterne under overho  ldelse af Traktatens almindelige bestemmelser anvende passende supplerende nationale reg- ler på området.” Justitsministeriet har fra forhandlingerne viden om, at en væsentlig   bevæggrund   for at indføje artikel 3, stk. 3, 2. led, netop var at sikre, at Storbritannien kunne opretholde de allerede eksiste- rende bestemmelser om forbud mod eksport af heste under en vis værdi  . Det fremgår  i øvrigt  af telefaxen, at de gældende nationale regler fastholdes, indtil britisk ret er tilpasset i forbindelse med forordningens ikrafttræden. 2.3.2. Vurdering af muligheden for at indføre en lignend e regel i Danmark Hverken transportdirektivet eller samhandelsdirektiverne indeholder regler, der forbyder trans- port af dyr under en vis værdi. Muligheden for at indføre en sådan national beste mmelse må de r- for overvejes i forhold til EF-traktatens regler. En bestemmelse, der indeholder forbud mod eksport af dyr under en vis værdi, vil efter J  ustits- ministeriets opfattelse være omfattet af EF  -traktatens art. 29, der forbyder kvantitative udfø rsels- restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Den nationale regel vil alene kunne retfærdiggøres, hvis den varetager et af de hensyn, der er nævnt i artikel 30, i dette ti lfælde he  n- synet til dyrs sundhed. Artikel 30 fortolkes indskrænkende  , og hensynet til dyrs sundhed vil efter Justitsministeriets opfattelse alene inkludere dyrevelfærdsmæssige hensyn, hvor disse har en snæver forbindelse til dyresundheden.   Det vil desuden være en betingelse for, at re  glen ikke er i strid med EU-retten, at den er proportional i forhold til målet og egnet til at varetag e det anførte hensyn.

- 22 - Disse betingelser kan ikke antages at være opfyldt i forhold til et generelt forbud mod eksport af dyr under en vis værdi. En sådan ordning vil    endvidere efter Justitsministeriets vurdering næppe være egnet til at varetage   hensynet til dyrs transportegnethed, da dyrs værdi ikke gen  erelt kan antages at afspejle deres transportegnethed. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at dette hensyn til transportegnethed kan varetages med mindre indgribende midler end et generelt eksportforbud. Der findes således , jf. punkt 2.1.1., allerede bestemmelser, der sikrer kontrol af, at dyr til eksport er transportegnede. Såfremt formålet   ikke er at sikre, at dyr kun transporteres, hvis de er transportegnede, men der- imod at hindre eksport af levende dyr, vil reglen i ikke kunne undtages efter artikel 30, og den vil derfor være i strid med EU  -retten. Forordningen indeholder ikke en bestemmelse svarende til transportdirektivets artikel 3, stk. 3, 2. led. Forordningen indeholder derimod en bestemmelse i artikel 30, stk. 8, der giver medlemslan- dene mulighed for at fastsætte særlige bestemmelser for dyrearter, som forordningen ikke ind e- holder særskilte regler om, indtil der vedtages detaljeret EU  -regulering om disse dyrearter. Da forordningen imidlertid indeholder bestemmelser om transport af bl.a. svin, kvæg, heste, får og geder, vil bestemmelsen dermed ikke kunne anvendes til at fastsætte særlige nat ionale bestem- melser for disse dyrearter, men derimod for eksempelvis rensdyr. 3. Justitsministeriets overvejelser om forbedring af dyrs velfærd under transport I det følgende  omtales Justitsministeriets øvrige overvejelser om, hvordan  de danske regler om transport af dyr kan skærpes. Det vurderes indledningsvist, hvilke transporter, der giver anledning til særlige dyrevelfærds - mæssige problemer (  punkt 3.1.). Herefter overvejes det under punkt 3.2., hvorledes reglerne om transportegnethed kan skærpes, herunder i forhold til visse   kategorier af dyr (punkt 3.2.1.) samt i forhold den konkrete vurdering af det enkelte dyr (punkt 3.2.2.). Under punkt 3.3. vurderes mu- ligheden for at fastsætte   yderligere bestemmelser for indretningen af samlesteder, og under punkt 3.4. drøftes forhold i forbindelse med dyrs o phold i udleveringsrum og -vogne. 3.1. Særligt   udsatte kategorier af dyr Det er Justitsministeriets opfattelse, støttet af Fødevarestyrelsen, at problemerne med transport af slagtedyr i særlig grad   vedrører  lange transporter samt transport af udsætterdyr. Udsætte rdyr er dyr, der ikke holdes specifikt til opfedning, men som indgår i en produktion, og som sendes til slagtning efter at være udtjent produktionsmæssigt . Et eksempel herpå er udsætte   rsøer.

- 23 - Justitsministeriet har derfor i det følgende særligt haft de tiltag for øje, som vil kunne ivær ksæ  t- tes med henblik på at forbedre forholdene for disse  kategorier af dyr. 3.2. Transportegnethed I det følgende vurderes det, på hvilken måde det EU   -retlige spillerum, som er beskrevet ovenfor under punkt 2.1.5. med underpunkter, kan anvendes til at skærpe re  glerne om transportegnet- hedsvurdering af dyr. 3.2.1. Muligheden for at anse visse kategorier af dyr som ikke-transportegnede Som anført ovenfor under punkt 2.1.5.1. er det Justitsministeriets vurdering, at  transportdirekti- vet udtømmende regulerer, hvilke  kategorier af dyr der ikke er transportegnede. Der kan de rfor ikke på nuværende tidspunkt fastsættes nationale bestemmelser, hvorefter visse kategorier af dyr ikke anses for transportegnede, medmindre dette kan rummes inden for en fortolkning af trans- portdirektivets bestemmelser om transportegnethed. Det er Justitsministeriets opfattelse, at mulighederne for fortolkning af transportdirektivet er ud- tømte på dette punkt. Derimod finder Justitsministeriet, som ligeledes beskrevet under punkt 2.1.5.1., at mest taler for, at den nye forordning ikke udtømmende regulerer, hvilke hele  kategorier af dyr der må anses som ikke transportegnede. Når forordningen træder i kraft,    må det derfor antages, at det  vil blive muligt at fastsætte nationale bestemmelser, hvoref  ter hele kategorier af dyr ikke anses som egne- de til transport, på betingelse af at  de pågældende kategorier angår dyr, som kan a nses som ”ti l- skadekomne dyr” eller ”dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk pr   o- ces” . Som nævnt under   punkt 3.1. er det Justitsministeriets opfattelse, at der særligt er anledning til at søge at for bedre forholdene for udsættersøer og eventuelt også andre udsætterdyr , der transporte- res. Justitsministeriet vil stile mod at indføre regler,  som indebærer, at   det ikke vil være mulig  t at transportere udsætter  søer og eventuelt også andre udsætterdyr i over 8 timer. Justitsministeriet har derfor anmodet Fødevarestyrelsen  om at overveje, hvordan der kan fastsættes   kriterier, der afgræns  er denne kategori af dyr. Justitsministeriet vil endvidere undersøge muligheden for at fastsætte regler om, at udsætterdyr ikke vil kunne anses som transportegnede, hvis transporten indebærer, at dyrene skal transpo  rte- res via et samlested. Dette arbejde vil foregå i samarbejde med  Ministeriet for Familie- og For-

- 24 - brugeranliggender, da transport via samlesteder bidrager til at varetage hensynet til dyresundhe- den, jf. punkt 2.2.1. Det bemærkes, at nye bestemmelser om, at visse   kategorier af dyr ikke anses for egnede til trans- port, førs t vil kunne indføres  med virkning fra forordningens ikrafttræden  . 3.2.2. Muligheden for at anlægge en skærpet v urdering af det enkelte dyrs transportegnet- hed Som nævnt ovenfor under punkt 2.1.5.2.   foretages bedømmelsen af et dyrs transportegnethed efter Fødevarestyrelsens oplysninger  som en helhedsvurdering, der bl.a. omfatter transportens længde og form og dyrets ti  lstand. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være i overensstemmelse med   transportdirektivet at anlægge en yderligere skærpet vurde ring af dyrenes transportegnethed. Det vil dog være en b  e- tingelse for at en sådan skæ   rpelse er i overensstemmelse med EU-retten, at formålet med skæ   r- pelsen er at sikre dyrs velfærd, at skærpelsen er proportional i forhold til dette mål, samt at den er egnet til at sikre målet. I forbindelse med en sådan  skærpelse i forhold til det strenge skøn, der allerede i dag ligger til grund for transportegnethedsvurderingen, vil der efter Fød evarestyrelsens oplysninger være en række forhold, der især kan tillægges y  derligere vægt, e  ksempelvis om forsendelsen indebærer omlæsning af dyret,   om der er tale om et udsætterdyr, der må a   ntages at være i en tilstand, der gør det mindre robust til at modstå den påvirkning, som en længere forsendelse indebærer, samt om særlige   vejrforhold gør sig gældende. Det    kan også være en del af en yderligere skæ rpelse af vurderingen, at den tvivl, der kan opstå, når et dyr befinder sig i grænseområdet me llem at blive anset for at være transportegnet eller ikke  -transportegnet, kommer dyret til gode. Justitsministeriet har anmodet Fødevarestyrelsen  om at overveje, hvordan der nærmere kan fas  t- lægges kriterier, der særligt skærper vurderingen af udsætterdyrs transportegnethed i fo rhold til den vurdering, der foretages i dag. Justitsministeriet vil her stile mod, at praksis i forbindelse med vurderingen af udsætterdy  rs transportegnethed skær  pes yderligere, særligt hvis transporten skal vare i over 8 timer, eller hvis transporten indebærer, at   dyrene omlæ  sses. En sådan skærpelse    vil kunne opretholdes, når  forordningen træ  der i kraft. 3.3. Muligheden for at fastsætte   yderligere bestemmelser om indretning af samlesteder