Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                     og Fiskeri Den 2. november 2004 Sagsnr.: 1291 Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 8. oktober 2004 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 5 (2004/2005), almindelig del): ”I forlængelse af henvendelsen fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter af 17. september 2004, jf. (folketingsåret 2003-2004) alm. del – bilag 1199, bedes ministeren vurdere fordele og ulemper ved en såkaldt priskorridor i forbindelse med handel af mælkekvoter, samt oplyse, hvorfor mælkekvoter ikke omsættes i fri handel.” I spørgsmålet henvises der til spørgsmål nr. 350 i folketingsåret 2003-2004, alm. del, Bilag 1199. Der henvises endvidere til pressemeddelelsen fra Dansk Kvæg af 9. september 2004 samt henvendelsen fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter af 17. september 2004. Svar: Dansk Kvæg har ved en pressemeddelelse foreslået anvendelse af en priskorridor ved antagelse af bud på mælkekvotebørsen. Priskorridoren skal anvendes på følgende måde. Alle de indkomne bud på kvotebørsen indgår i første omgang i beregningen af ligevægtsprisen. Ligevægtsprisen er den pris, hvor den udbudte salgsmængde er lig med den efterbudte købsmængde eller den laveste pris, hvortil købsmængden kan sælges. Når ligevægtsprisen er beregnet, lægges der en såkaldt priskorridor ind, som afskærer f.eks. 30-40 pct. af de højeste bud. Når disse bud er afskåret, beregnes ligevægtsprisen på ny for de resterende bud. Mængden og prisen bliver ved den ny ligevægtsberegning samlet set lavere end ved den første beregning med de høje bud. Det betyder bl.a., at bud, der var lavere end ligevægtsprisen ved den første beregning, eventuelt i anden omgang kan betyde køb af kvote, idet prisen er faldet, således at buddet nu er tilstrækkeligt stort til køb af kvote. Baggrunden for overvejelserne om at indføre en priskorridor er bl.a. erfaringer fra udlandet. I Canada anvendes et system med månedlige kvotebørser. Der afskæres ikke nogen bud, idet alle bud indgår i den endelige børs. I Canada er kvoternes ligevægtspris fordoblet siden 1998. I Tyskland anvendes et system med kvotebørser 3 gange årligt. Ved antagelse af bud anvendes en priskorridor, hvilket formodes at have medvirket til at begrænse og stabilisere prisstigningerne på kvoterne. Fordelen ved at anvende en priskorridor er ifølge Direktoratet for FødevareErhvervs vurdering ved antagelse af bud på kvotebørsen alt andet lige, at det dæmper prisudviklingen på - og dermed kapitaliseringen af mælkekvoterne. Begrænsningen af prisudviklingen på kvoterne medfører bl.a., at man derved gør det lettere for nyetablerede at komme ind på markedet. Ved at dæmpe kapitaliseringen af mælkekvoterne undgår man endvidere en indirekte og uhensigtsmæssig forøgelse af gældsætning i landbruget. Foreningen af Danske Mælkeproducenter anfører, at forslaget om en priskorridor er uacceptabelt, idet man ikke kan forudsige ligevægtsprisen fra børs til børs, hvilket efter foreningens opfattelse fører til lotteriagtige tilstande ved køb og salg af kvoter. Foreningen finder i øvrigt, at priserne på kvotebørserne allerede til en vis grad er uberegnelige. Under hensyntagen til de vedtagne reduktioner af interventionspriserne på mælkeprodukter (smør og mælkepulver), kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse prisen på mælkekvoter for derved at
12 medvirke til en sund økonomi i mælkeproduktionen. Ulemperne ved at indføre en priskorridor er ifølge Direktoratet for FødevareErhvervs vurdering, at det kan synes uhensigtsmæssigt at afskære bud fra mælkeproducenter, som er afgivet under hensyntagen til den enkeltes økonomi og forhold i øvrigt. For så vidt angår begrundelsen for, at mælkekvoter i meget begrænset omfang omsættes i fri handel, skal direktoratet bemærke følgende: Baggrunden for, at mælkekvoter i Danmark hovedsagelig omsættes på kvotebørser, skal findes i artikel 17 i Rådets Forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 20031, hvorefter udgangspunktet for omsætning af mælkekvoter er, at det sker ved samtidig omsætning af jord. For at lette omsætningen af mælkekvoter, ønskede nogle medlemsstater, bl.a. Danmark og Tyskland, at muliggøre handel med kvoter uden samtidig handel med jord. Den første kvotebørs blev afholdt i januar 1998. I artikel 18, stk. 1, litra c), e) og f), er der derfor indføjet en mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade endelige overførsler af mælkekvoter uden overførsel af tilsvarende jord og fastsætte de nærmere regler for sådanne overførsler. Medlemsstaterne kan endvidere centralisere og overvåge sådanne overførsler af mælkekvoter, jf. artikel 18, stk. 1. litra c. En centraliseret og overvåget handel med mælkekvoter uden jord er i Danmark gennemført i form af kvotebørser, jf. senest bekendtgørelse nr. 797 af 19. september 2004 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter. Der gennemføres i øvrigt toldning af mælkekvoter, som omsættes udenfor kvotebørsen af ovennævnte årsager (artikel 18, stk. 1, litra c), e) og f)), for derved at sikre, at størstedelen af omsætningen af mælkekvoter sker over kvotebørsen, hvilket samtidig bidrager til, at der er gennemsigtighed i prisdannelsen for mælkekvoter. Hans Chr. Schmidt / Merete Jürgensen
22 1 Forordningen erstatter Rådets forordning (EØF) nr. 3950/1992, hvor der fandtes tilsvarende hjemler som omtalt under forordning 1788/03.