Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Den 20. december 2004
J.nr. 433
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 18. november 2004 anmodet
om min besvarelse af følgende spørgsmål 48.
Spørgsmål nr. 48:
Hvor ofte får virksomheder kontrolbesøg og ny Smiley -attest?
Svar:
Fødevareregionerne arbejder efter en tilsynsfrekvensvejledning, der tager hensyn til typen af
virksomhed. Alle typer af virksomheder får en kontrolrapport efter endt tilsyn i
virksomheden. I detailvirksomheder er kontrolrapporten forsynet med en Smiley kategori.
Tilsynsfrekvensen bliver fastsat årligt af fødevareregionen med udgangspunkt i de vejledende
frekvenser og ud fra en faglig vurdering, en ressourcemæssig prioritering og en konkret
vur
dering af den enkelte virksomhed. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen skal der desuden
tages udgangspunkt i, at alle fødevarevirksomheder i henhold til egenkontrolbekendtgørelsen
skal udføre egenkontrol. Tilsynsfrekvensen skal således fastsættes u d fra en behovsorienteret
vurdering.
Erfaringer fra tidligere tilsyn, prøveresultater, vurdering af virksomhedens egenkontrol samt
eventuelle særlige aktiviteter som f.eks. EU-markedsordninger, handelsnormer, økologi,
import, eksport til tredjelande, fjernelse af specificeret risikomateriale udgør grundlaget for
fødevareregions vurdering af virksomheden og fastsættelse af tilsynsfrekvensen. Hvis
virksom
heden har et særligt kontrolbehov f.eks. som følge af konstaterede overtrædelser, kan
det være nødvendigt at sætte frekvensen højere.
Det kan være nødvendigt at ændre tilsynsfrekvensen på en vir ksomhed i løbet af året, f.eks.
som følge af ejerskifte eller ved ændringer i virksomhedens produktion.
Virksomheder, der har en vejledende, årlig tilsynsfrekvens på 0,5, skal som minimum have 1
tilsyn hvert andet år og alle øvrige virksomheder skal som minimum have 1 tilsyn hvert år.
I nedenstående oversigt er vist de vejledende tilsynsfrekvenser for detailvirksomheder.